Far og søn spillet af Rob Lowe og Ronen Rubinstein |
En
brandmand har et forhold til en politimand i serien 9-1-1: Lone Star der vises på Xee tirsdage kl. 21.
TV-SERIENYHED
af Michael Andersen
I
den nye serie 9-1-1: Lone Star flytter brandmanden Owen Strand (Rob Lowe) og
hans søn T. K. Strand (Ronen Rubinstein) fra New York til byen Austin i Texas,
hvor T.K. Strand også bliver brandmand og involverer sig med politimanden
Carlos Reyes (Rafael Silva). De to sexede unge mænd i uniformer er blevet vist
i elskovsscener i flere af de foreløbige 10 afsnit der er løbet over skærmen i
USA.
Serien
produceres af 20th Century Fox Television og er skabt af Ryan Murphy, Brad
Falchuk og Tim Minnear hvoraf Ryan Murphy tidligere har været med til at skabe
homo-inkluderende tv-serier som Glee, American Horror Story og American Crime
Story. Det blev da også meddelt for nylig at han står til at få tildelt en
særlig Vito Russo-pris ved GLAAD Media Awards 2020-prisuddelingen i New York
den 19. marts.
Vito
Russo-prisen gives til en åbent LGTBQ medie-professionel som har været med til
at gøre en betydningsfuld forskel ved at accelerere accepten af LGTBQ-mennesker.
Ryan Murphy får prisen fordi han er ”en talentfuld banebryder bag nogle af de
mest opfindsomme og populære LGTBQ-projekter indenfor tv, teater og
film-historie.”
”Ryan’s
unikke og begavede historiefortællingsstil har ikke bare underholdt masserne men
også leveret karakterer som inspirerer LGBTQ-ungdom til at leve dristigt og stolt,”
hed det sig videre. Den nye serie 9-1-1: Lone Star byder da også på en
transseksuel brandmand spillet af en transseksuel skuespiller ved navn Brian
Michael Smith udover det uniformerede bøssepar. Det skal alt sammen nok være
med til at rykke ved nogle grænser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar