fredag den 31. januar 2020

Ny krimiserie med lesbisk FBI-agent


Den nye tv-serie FBI: Most Wanted er lige er startet i USA og i 4. afsnit blev det afsløret at en af hovedpersonerne er lesbisk. Hun spilles af Roxy Sternberg.

TV-SERIENYHED af Michael Andersen

Tv-serien FBI: Most Wanted vises på den amerikanske tv-kanal CBS og udspringer af tv-serien FBI hvori Roxy Sternberg også gæsteoptrådte som FBI-agenten Sheryll Barnes inden hendes karakter kom med i den nye ”spin-off” serie. Julian McMahon fra tv-serierne Heksene fra Warren Manor og Nip/Tuck og to Fantastic Four-film er også med på rollelisten.

Roxy Sternberg debuterede i 2012 og har været med i tv-serier som Emerald City og Rejsen til Mars. Nu spiller hun så sej FBI-agent i FBI: Most Wanted og blev i det nyeste afsnit vist som havende både kone og datter hjemme i privaten.

Tv-serien omhandler en FBI-specialenhed der fanger eftersøgte kriminelle ved at gå undercover og/eller være ude i felten, så der har ikke været meget fokus på hovedpersonernes privatliv indtil videre. Roxy Sternberg fortæller dog til CinemaBlend, at hun synes det er vigtigt at tv også viser personernes familiemæssige baggrunde uanset køn og race fordi vi alle kommer fra en familie så hvorfor ikke vise det selvom hovedtemaet er en specialenhed på jagt efter forbrydere?

”Så Barnes har en kone og datter og jeg synes der burde være flere af den slags forhold på tv,” fortalte hun. Barnes kone er professor i jura og Roxy Sternberg håber at seerne kommer til at se mere til Barnes’ familie: ”Som skuespiller drømmer man kun om roller som har en masse dybde i sig så vi kan arbejde med vores følelser. Jeg synes dette var en stor en for mig (…) og hvis jeg får den anledning igen, så vil jeg blive meget glad.”

Serien FBI findes i Danmark på Dplay, så mon ikke FBI: Most Wanted også kommer der?

torsdag den 30. januar 2020

Nyt album fra Pet Shop Boys keder lidt


Trods gode budskaber om kærlighed og monogami er albummet Hotspot lidt overfladisk og intetsigende med mestendels kun glimt af fortidens storhed.

MUSIKANMELDELSE af Michael Andersen

Pet Shop Boys er blevet et par aldrende herrer. Neil Tennant er 65 år og ”ham den anden” (Chris Lowe) rundede 60 år sidste efterår. Rent musikalsk er elektropop-duoen da også blevet overhalet indenom af yngre kunstnere i samme genres moderne lyd. Hotspot byder sågar på en duet med en af de yngre, nemlig Olly Alexander fra synthpop-bandet Years & Years på singlen Dreamland, men selv den formår ikke rigtigt at hæve sig over middelmådigheden.

Hotspot er ellers produceret af Stuart Price der samarbejdede med Madonna på hendes Confessions On A Dance Floor album i 2005 og også producerede Pet Shop Boys’ to sidste albums, Electric fra 2013 og Super i 2016. Super bød på hit-singlen The Pop Kids der blev lidt af et comeback for Pet Shop Boys, men Hotspot byder ikke rigtigt på nogen sange af den kaliber iblandt de bare 10 sange på albummet.

Den nye single Monkey Business byder på noget god 70’er-inspireret discomusik, men Neil Tennant nærmest vrisser teksten hvilket spolerer helhedsoplevelsen en smule. Videoen til sangen er ellers ganske fin. Her er Pet Shop Boys taget på natklub og er omgivet af blandt andet lækre unge sømænd der danser med damerne og en drag samt en lækker mand med skægstubbe klædt i hvidt der danser lystigt – også med en anden mand. Du kan se videoen på YouTube lige her:


Hård dom fra en superfan
Af bemærkelsesværdige sange på albummet kan nævnes den festlige Happy People og I Don’t Wanna om en mand der er så genert at han hellere vil blive hjemme end gå i byen og danse. På balladen You Are The One og det dansable afslutningsnummer Wedding In Berlin hyldes kærlighed og monogomi og det er jo et velkomment budskab i en (bøsse-)verden hvor romantikken synes at være død og det hele handler om Monkey Business i stedet.

Men derudover har Pet Shop Boys ikke så meget på hjerte. Åbningsnummeret Will-O-The-Wisp er en tom omgang teatertorden og på den endeløse Burning The Heather lyder Neil Tennant som om han ligesom lytteren er ved at falde i søvn af kedsomhed.

Eskapisme spurgte en inkarneret Pet Shop Boys fan igennem 35 år, den nu 45-årige Ulrik Kristiansen, hvad han synes om deres 14. studiealbum og han svarede: ”Jeg vil ikke gå så langt som til at sige det er deres dårligste album, men… det tangerer.”

”Der er glimt af fordums storhed her, men også kun glimt,” fortsatte han. ”Jeg får lidt den her oplevelse af at jeg lytter til noget musik fra to gamle bøsser som er sådan lidt småbitre og egentlig bare keder sig. Det er noget af et fald fra Super for bare 4 år siden hvor de veloplagt kiggede tilbage til fordums dansefester.”

Pet Shop Boys har lavet en del andre projekter siden Super, deriblandt EP’en Agenda og live-albummet Inner Sanctum, men det mener deres superfan ikke undskylder dem for at have mistet fokus på dette album. ”Helt ærligt,” afslutter han: ”Jeg tror bare de er ved at være gamle og ikke har så meget på hjerte.”

fredag den 24. januar 2020

Pop-geniet L Devine vil have sex


Hun skriver fængende sange om kærlighed og sex og er blevet udråbt til ”poppens fremtid” efter hits som Nervous, Like You Like That og Naked Alone. Nu er hun aktuel med singlen Boring People.

MUSIKERPORTRÆT af Michael Andersen

Den smukke 22-årige Olivia Devine er født og opvokset i den engelske kystby Whitley Bay. ”Da jeg er fra en lille by følte jeg ikke at jeg kunne være lige så åben om min seksualitet som jeg kunne et sted som London eller L.A. og jeg er virkelig heldig at jeg er kommet til at arbejde de steder og have venner de steder, for jeg har aldrig følt at jeg kan være mere åben om hvem jeg er end i en kreativ industri og i de steder i verden,” fortalte hun i et nyligt interview med Gay Times.

Som vordende sanger og sangskriver valgte hun dog at gøre karriere under navnet L Devine for at undgå at blive forvekslet med en pornostjerne. Og mon ikke L’et står for ”lesbisk”?

L Devine skrev kontrakt med pladeselskabet Warner Brothers og debuterede i sommeren 2017 med singlen School Girls. Der udkom en musikvideo med en akustisk udgave af sangen.

I efteråret 2017 fulgte EP’en Growing Pains med en akkompagnerende 10-minutters video med smagsprøver på de 5 sange. I videoen stod L Devine åbent frem som lesbisk med en ”j’adore girls” t-shirt og havde for øvrigt også kun piger med i videoen, der nu har over 850.000 visninger på YouTube. Udover debutsangen School Girls bød EP’en på sangen Like You Like That hvortil der udkom en video i starten af 2018 der nu er oppe på over 705.000 visninger på YouTube.


Inspireret af kærlighed
L Devine er først og fremmest inspireret af kærlighed og fortalte i et 2019-interview med Billboard: ”Jeg laver popmusik og grunden til at jeg elsker popmusik er fordi du kan bryde reglerne og konstant genopfinde din lyd.”

Og det gjorde hun også da hun i efteråret 2018 udgav singlen Peer Pressure der var lidt mere funky og dansabel end hendes tidligere sange og mindede om Prince.

Kort efter udkom singlerne Can’t Be You og Nervous hvor sidstnævnte blev hendes hidtil største hit med mere end 1.705.000 visninger på YouTube. De tre singler kom med på EP’en Peer Pressure i november 2018 hvortil der udkom en 9-minutters video på YouTube hvor L Devine præsenterede de i alt 6 sange på EP’en. I videoen med over 503.000 YouTube-visninger så man blandt andet en asiatisk kvinde med afbleget hår smyge sig op af L Devine.

På EP’ens åbningsnummer Daughter sang L Devine til en mor at hun altså havde forelsket sig i hendes datter. Hun fortalte i 2019-interviewet med Billboard: ”Jeg skriver om mit liv. Jeg laver musik og jeg er tilfældigvis også homoseksuel, så… Jeg ville uundgåeligt komme til at udgive en sang om mig forelsket i en pige. Jeg vil lave musik der handler om mit liv og at være homo er mit liv, så sådan er det.”

Du kan se videoen til Peer Pressure på YouTube lige her:


Vil have sex
Allerede i maj 2019 fulgte L Devine op på Peer Pressure EP’en med den fængende og sexede single Naked Alone som var et samarbejde med electro-pop duoen INDIIA. L Devine fortalte Billboard at INDIIA diskede op med et ”groove” og så skrev hun sangen derudfra, men at det var en sang som hun skrev da hun lige var flyttet til London og følte sig ensom. ”Jeg skriver om mit liv,” gentog hun til Billboard: ”Og nogle gange vil jeg gerne have sex.”

”Jeg er en ung pige. Jeg er i mine tyvere og jeg føler sådan nogle gange,” fortsatte hun. ”Og jeg ved at så mange andre mennesker også føler sådan. Nogle gange vil man bare have en med sig i sengen til at holde sig varm.”

Der udkom kun en lyrikvideo til Naked Alone der dog alligevel sneg sig op på over 450.000 YouTube-visninger, men en video med en liveudgave ligger på YouTube. Deri tager L Devine en kunstpause mens hun kigger på sin mandlige keyboardspiller fremføre en fin lille dans. Se den selv lige her:


Træt af lor**t
I oktober 2019 udkom singlen Peachy Keen som samplede Kim Carnes-hittet Bette Davis Eyes fra 1981 og i december fulgte en video med en skøn akustisk udgave. Nu har L Devine så lige udgivet singlen Boring People. ”Det er stort set en sang om mig der bliver træt af mig selv og alt mit l**t,” fortalte hun i en pressemeddelelse. Til Gay Times sagde hun: ”Inspirationen kom fra konceptet af at vi alle er ens. Lige meget hvor forskellige vi tror vi er fra hinanden, så går vi alle sammen igennem det samme møg.”

Du kan se videoen om hendes ”kedelige dagligdagsrutiner” på YouTube lige her:

torsdag den 23. januar 2020

Harry Hamlin: At spille bøsse ødelagde karrieren


I dag vinder skuespillere priser for at spille roller som homoseksuelle, men sådan var det ikke i 1982 hvor Harry Hamlins filmkarriere sluttede efter at have spillet bøsse i Making Love.

EKSPOSÉ af Michael Andersen

Making Love var den første mainstream biograffilm med homoseksualitet som tema. Den handlede om en heteroseksuelt gift mands erkendelse af at han var bøsse. Han blev spillet af Michael Ontkean og Kate Jackson fra den populære tv-serie Charlies engle spillede konen.

Harry Hamlin fra storfilmen Titanernes kamp spillede en promiskuøs bøsse som Michael Ontkeans karakter forelskede sig i, men den promiskuøse bøsse ville ikke indgå i et fast forhold, så da hovedpersonen var sprunget ud som bøsse og var blevet skilt fra konen, måtte han finde sig en anden mand at elske.

Den heteroseksuelle og nu 68-årige Harry Hamlin har fornylig fortalt om sin skuespillerkarriere i et It Happens In Hollywood podcast og røbede at alle havde takket nej til rollen som den promiskuøse bøsse før ham for ”ideen om en homoseksuel verden var ikke accepteret dengang.” Men det var lige den type film Harry Hamlin var på udkig efter en rolle i. Han ville lave noget der var relevant og banebrydende og havde kant.

”Overordnet, set i relation til hvordan den film blev modtaget, var det for tidligt,” fortalte han. ”Det var cirka ti år for tidligt og det ødelagde totalt min karriere. Det var den sidste biograffilm jeg nogensinde var med i. Døren lukkede med et eftertrykkeligt smæk.”

Selvom det var karrieremæssigt selvmord at spille bøsse, var Harry Hamlin dog stolt af filmen: ”Ikke en uge passerer uden at folk kommer hen til mig, og det mener jeg seriøst, i supermarkedet, på gaden og de takker mig for at have lavet den film.”


Making Love på DVD
Harry Hamlin skabte sig efterfølgende i stedet en succesfuld tv-karriere med en prominent rolle i den populære tv-serie Advokaterne og spillede bøsse igen i fire afsnit af Glee sæson 6 i 2015. Michael Ontkean, der også var heteroseksuel, fandt ligeledes succes i en tv-serie som den sexede sherif i kultserien Twin Peaks.

Siden Making Love udkom er det gået slag i slag for accepten af at spille homoseksuelle personer i mainstream- film og tv-serier, og nu lever vi heldigvis i en tid hvor heteroseksuelle skuespillere som Rami Malek og Taron Egerton har vundet henholdsvis Oscar og Golden Globe-priser for deres præstationer som homoseksuelle mænd i filmene Bohemian Rhapsody og Roketman.

Den for datidens standard ”saftige sexscene” mellem Harry Hamlin og Michael Ontkean i Making Love kan ses på YouTube med optakten og det hele lige her:


Hele filmen kan købes på DVD fra Amazon.de lige her: Making Love på DVD

tirsdag den 21. januar 2020

Tim Chadwick: Skøn queer popsanger


Den irske sangskriver har kun få sange på CV’et, men de er til gengæld rigtig gode og vidner om en sensitiv sjæl på jagt efter mening med livet. Nu er han aktuel med singlen Sore Thumb.

MUSIKANMELDELSE af Michael Andersen

Den 28-årige Tim Chadwick er født og opvokset i Dublin i Irland. Han sprang ud som 21-årig, men fortalte i et nyligt interview med Gay Times at han først nu er begyndt at ”eje” sin seksualitet. Han frygtede nemlig at han ikke ville blive taget seriøst som kunstner, men ville blive sat i bås og talte derfor ikke om sin homoseksualitet i starten af sin karriere som sanger og sangskriver. Da han skrev kontrakt med Sony Music var det ikke hans opfattelse at de vidste han var bøsse.

Hans første tre sange, der blev udgivet i løbet af 2016, handlede da heller ikke om sex eller kærlighed, men om universale, eksistentielle temaer som at længes efter at finde sin plads i livet. Den lovende debutsang Blindfolded handlede om ikke at vide hvor man er på vej hen i livet og famle sig frem i mørket vidende at der må være mere til livet og søge efter svar. Sangen Dreamer fortsatte stilen med at stå ved at være en drømmer og ikke ønske at vågne op til kedelige realiteter.

Tim Chadwicks tredje video Belong handlede om at finde sit tilhørsforhold i sin familie og blev hans første større hit med over 34.000 visninger på YouTube.

I maj 2017 blev de tre sange samlet på EP’en Early Days med den nye sang Never Wanted You hvor Tim Chadwick så tilbage på sine tidlige år fyldt med lyse ideer og naivitet, hvor han overbeviste sig selv om at han ikke var interesseret i kærligheden alligevel. Early Days var en superfin EP i ”emo-pop” genren og gav et fint helhedsindtryk med skønne videoer på YouTube til alle sangene. Her er den til Never Wanted You hvor Tim Chadwick både ser godt ud og har en overvægtig mand til at bryde fordomme ved at danse som en sylfide:


Sange om kærlighed
Da Tim Chadwick endelig kastede sig ud i at skrive sange om kærlighed, resulterede det i de to 2018-singler Weakness og Tell Me That. Tim Chadwick, der nu havde anlagt sig et overskæg inspireret af sin far, hengav sig til sin svaghed for en anden på Weakness, men forholdet var åbenbart ikke uden problemer hvilket han sang om på Tell Me That til over 20.000 visninger på YouTube. Det var altså også en god sang.

2019-singlen I Need To Know blev dog Tim Chadwicks hidtil største hit med over 100.000 visninger på YouTube. Den handler om at være blevet såret af kærligheden og derefter være på vagt overfor en ny, romantisk interesse.

”I mine øjne betyder et knust hjerte bare at du gav dig selv fuldt ud til noget der ikke gik, og det er okay,” fortalte Tim Chadwick til Boyfriend Magazine i april 2019. ”Jeg vil hellere føle alting så vildt og så intenst som jeg kan end at føle ingenting overhovedet. Det er efter min mening hvad der giver vores liv betydning. Verden udgøres af alskens slags mennesker og ikke alle vil se den som du gør det. Men det kan man lære af og bevæge sig videre til en der ser dig som du er. Aldrig undertrykke dele af dig selv for at opnå accept. For når den anden person er væk, vil du ikke være efterladt som en du ikke elsker eller genkender.”


Om at være anderledes
I et 2019-interview med RTE Entertainment fortalte Tim Chadwick at det var en lettelse at springe ud offentligt som bøsse: ”Nu er jeg i stand til at være åben og ærlig om objekt-emnerne i sange, nemlig drenge.”

Selv føler han sig mest draget af sange med lidt mening bag, lidt konversation og en historie. ”Jeg ved selvfølgelig godt hvordan jeg føler mig og når jeg har skrevet det ned kan jeg forstå det. Så når folk siger ”åh, den samme ting skete for mig” eller ”jeg følte sådan,” så betyder det alt,” forklarede han RTE. ”I nogle sange peger jeg ikke det største lys mod mig selv fordi jeg er usikker på nogle ting og en smule gal når det kommer til forhold og sådanne ting, så jeg spiller bestemt ikke cool. Så når andre kommer til mig og siger ”jeg tror jeg er lige som dig i det scenarie,” så synes jeg: ”Tak! Der er flere skøre mennesker derude.””

Sony Music var dog ikke helt med på vognen og droppede Tim Chadwick på trods af succesen med singlen I Need To Know, så nu har han selvudgivet sangen Sore Thumb. Den handler om at føle sig udenfor og anderledes i et selskab: ”If you think that it’s my kind of idea of fun, if I’d known that, I would never have agreed to come tonight ‘cause I stick out like a sore thumb. There’s no one here like me. So easy to lose me when I don’t belong. I hate to have to act up just so they’ll like me.”

Mon ikke mange kan relatere til den tekst? Og det er alt sammen smukt skruet sammen med en fængende melodi. Du kan selv høre sangen lige her:


Hvis du vil have mere…
Tim Chadwick, der ikke er bleg for at lege med eyeliner og make-up, fortalte til Gay Times at han håber at udgive endnu en single til marts og derefter yderligere fire sange. Mens man glæder sig til dem og bare ikke kan få nok af den skønne, irske sanger, så ligger der flere videoer på YouTube fra før han fik sin pladekontrakt hvor det bare er ham og hans guitar og uudgivne sange som Souvenirs, Only Human, I Want You og History.

Tim Chadwick er selvfølgelig også at finde på både Facebook og Instagram.

mandag den 20. januar 2020

Lostchild: Popmusik for outsidere


Den sexede britiske electropop-kunstner Lostchild har været ædru i snart to år og styrer nu mod stjernerne med sange som Town, Blacklist og Like Like.

MUSIKERPORTRÆT af Michael Andersen

Den 27-årige sanger og sangskriver Lostchild har taget sit kunstnernavn efter barndommens følelse af isolation som han endnu ikke er kommet sig over. Han voksede op i en lille by i England og følte sig ensom igennem både barndom og teenageår og fandt en måde at udtrykke sig på gennem musikken. Han fortæller i et interview med Attitude at han først mødte en anden bøsse som 18-årig.

Nu bor den introverte Lostchild i London og har selvudgivet fire synth-pop EP’er – én hvert år siden debuten i 2016 med Dancing With Boys. Hans musik er for alle der føler sig udenfor eller afvist som en outsider eller slås med lavt selvværd. Hans første hit med nu over 23 tusinde visninger på YouTube blev da også singlen Town fra 2016 om at vokse op i en lille by og fantasere om at komme væk derfra og forfølge sine drømme for fremtiden.

Town kom med på Lostchilds anden EP Being Loved When You’re Not Good Enough fra 2017 der også bød på hittet S.A.M. med nu over 19.000 visninger på YouTube. Men livet i Londons bøssemiljø for den vordende unge popstjerne var ingen dans på roser. ”Suset af at få opmærksomhed fra andre mænd blev den mest vigtige ting i mit liv,” betroede Lostchild ærligt til Attitude. ”Jeg blev afhængig af det og fordi jeg ikke var vokset op med billeder af lykkelige bøssepar, overbeviste jeg mig selv om at sextræf var det bedste jeg kunne håbe på. Det gør mig ondt at sige at det stadig er et udsyn jeg prøver at ryste af mig i dag. Jeg har brugt størstedelen af et årti på at skubbe mennesker væk der kunne lide mig og jagte fyre der ikke kunne det.”


Ude af sit misbrug
Lostchild druknede sine følelser af social angst og lavt selvværd med stoffer og alkohol, men musik lavede han stadig. I 2018 udgav han EP’en Blacklist hvor han i sangen Cold synger om at være iskold mens han bliver bollet af en mand der ikke kender hans navn og i videoen til titelsangen vælter han nøgen rundt på en seng med en flaske vin. Der findes dog en mere charmerende video til en akustisk udgave af sangen.

”Da jeg indså jeg ikke havde nogen steder tilbage at gå, rakte jeg ud til en jeg kendte som var i behandling og han tog mig med til et møde,” fortalte Lostchild ærligt til Attitude. At være sammen med andre mennesker der gennemgik det samme opmuntrede mig til at være ærlig for første gang. Det fik til at konfrontere problemerne i mit liv.”

Nu har Lostchild været ædru i over 18 måneder, og han fortalte Attitude at Like Like fra 2019 var den første EP som han skrev i ædru tilstand. ”Det er en positiv energi på nogle måder, men kampen for ædruelighed er i hvert fald hovedtemaet her. (…) Der er en masse overvejelser og en masse mere ærlighed. Før var sangene enten om at fejre hvor forkludret mit liv var eller om at fortvivle over hvor ude-af-kontrol jeg var. Denne gang er jeg i stand til at tale om mit livs virkeligheder gennem ædru øjne hvilket er smerteligt men der er også håb deri.”

Videoen til titelsangen Like Like har da også allerede sneget sig op på over 15.000 visninger på YouTube med sin lidt søde reflekteren over at alle veninderne har fundet ”den eneste ene” mens Lostchild dårligt har mødt en han kan lide. Ja, sådan kan livet være så uretfærdigt…

Check selv Lostchilds YouTube-kanal lige her: Lostchild music

torsdag den 16. januar 2020

Will & Grace når sin ”naturlige slutning.”


Rygter om at Will & Grace slutter på grund af uvenskab mellem skuespillerne afvises af tv-selskabet.

TV-SERIENYHED af Michael Andersen

Den populære tv-serie Will & Grace løb for første gang over tv-skærmene i 1998 og sluttede med 8. sæson i 2006. Serien blev genoplivet 11 år senere i 2017 og blev vist herhjemme på TV3 og Viaplay. 11. sæson vises for tiden i USA og det rygtedes i efteråret 2019 at årsagen til at det bliver den sidste sæson var på grund af uvenskab mellem de fire skuespillere der spiller Will og Grace og deres venner Jack og Karen.

Rygterne opstod da Megan Mullally, der spiller Karen, stoppede med at følge Debra Messing, der spiller Grace, og Sean Hayes, der spiller Jack, på Instagram. Selv skrev Megan Mullally på Instagram i maj 2019: ”Det er okay at give slip på relationer der ikke er sunde og positive, selv på mennesker man har kendt i årevis og engang stolede på.”

I september 2019 fortalte Eric McCormack, der spiller Will, i et interview med US Weekly om de fire hovedrolleindehavere: ”Vi fire enes som et brændende hus. Det har vi altid gjort.”

I november 2019 tog Megan Mullally en pause fra serien og er derfor ikke med i to af episoderne af den nye sæson på 18 afsnit. Det var bare benzin på rygtebålet, men nu maner Paul Telegdy fra tv-selskabet NBC der producerer Will & Grace, til besindighed. Han fortalte TV Line at serien slutter nu fordi skaberne Max Mutchnick og David Kohan har fortalt den historie de ville. ”Bare vent og se finalen. Den er episk,” lovede han. ”Den samler så mange løse ender. Det hele kommer til en storslået, naturlig slutning.”

De første 10 sæsoner af Will & Grace kan for tiden købes fra CDON som import-DVD’er.

mandag den 13. januar 2020

Flotte tryk inspireret af Madonna, Björk og Kate Bush


Tegner Liam Alexander har ladet sig inspirere til at lave alternative covers til sine favorit-sangerinders albums i bedste superheltetegneserie-stil.

KUNST af Michael Andersen

Hvordan ville det se ud hvis ens favorit-musikalbums var tegneserier og sangerinderne var superheltinder? Den engelske digitale tegner Liam Alexander har visualiseret omslagene til sine idolers albums som hvis de var forsider til en Marvel-tegneserie navngivet efter kunstneren. Forestil dig f.eks. en tegneserie med titlen Madonna hvor hvert nummer repræsenter et af hendes album. Hvordan ville forsiderne se ud?

Ideen er forholdsvis original. Der findes jo rent faktisk tegneserier med musikstjerner som Prince og Kiss, men at visualisere et album-cover som et tegneseriecover er rimelig nytænkt. Alene med Madonna har Liam Alexander produceret otte nummererede forsider indtil videre, hvor nummer 1 er inspireret af debutalbummet, nummer to er hendes andet album og så videre frem i rækkefølgen af hendes albums. Med Kate Bush er der 11 forsider og med Björk er der ni. Hvis man er ægte fan af enten den ene eller den anden, må man jo have samlet dem alle sammen.

Madonna-forsiderne har fået mest omtale i medierne og de otte forsider ud af 14 planlagte er da også meget detaljerede og fyldt med fine detaljer inspireret af sangene på de albums de illustrerer. Alle forsiderne kan ses på Liam Alexanders Instagram-profil her: Liam Alexander på Instagram

Trykkene fås i forskellige størrelser og prisen varierer selvfølgelig efter størrelsen. Trykkene kan købes her: Etsy Shop - Liam Alexander art

søndag den 12. januar 2020

DJ Qualls fra Supernatural springer ud som bøsse


Efter at have medvirket i diverse tv-serier og film igennem mere end 20 år står den let genkendelige skuespiller nu frem som værende bøsse.

TV-SERIENYHED af Michael Andersen

Den 41-årige skuespiller gjorde sig først bemærket for sin medvirken i den klassiske ungdomsfilm Road Trip fra 2000 der siden har været vist mange gange på tv. I 2003 medvirkede han i science fiction-filmen The Core og med sin lidt særprægede, tynde fremtoning var han let at genkende da han efterfølgende tonede frem på tv-skærmene som gæstestjerne i adskillige tv-serier, deriblandt Lost, The Big Bang Theory og diverse krimiserier.

Siden 2011 er DJ Qualls jævnligt dukket op i den meget populære tv-serie Supernatural fra sæson 7 som jægeren Garth der prøver at løfte arven fra Bobby Singer med at være reserve-mand for Winchester-brødrene i opklaringsarbejdet af overnaturlige sager. Serien har mange homofans, hvilket der er blevet joket med på en god måde i diverse afsnit, og DJ Qualls får da også givet en krammer til Winchester-brødrene under en af sine gæsteoptrædender.

DJ Qualls, der nu har anlagt sig et fuldskæg, skrev på Twitter den 11. januar 2020: ”Jeg er lige sprunget ud på scenen ved et Jim Jefferies show i San Diego. Yep, jeg er bøsse. Har været bøsse hele tiden. Træt af at bekymre mig over hvad folk ville tænke om mig. Træt af at bekymre mig om hvordan det ville påvirke min karriere.”

Eskapisme byder nyheden velkommen og håber der kun er gode ting i DJ Qualls’ fremtid hvad angår både seksualitet og karriere.

lørdag den 11. januar 2020

Ugly Bettys skaber har begået selvmord


Silvio Horta stod bag den populære komedieserie om livet på et modemagasins redaktion med stjerner som America Ferrera og Vanessa Williams. Han blev kun 45 år.

TV-SERIENYHED af Michael Andersen

Den 7. januar 2020 blev tv-produceren og manuskriptforfatteren Silvio Horta fundet død på et motel-værelse i Miami. Han havde tilsyneladende skudt sig selv. Hans mor Anna og søster Hilda udtalte efterfølgende: ”Det er med stor sorg at vi meddeler vores kære bror og søn Silvio Hortas bortgang. Gennem hans venskaber, hans kærlighed og hans arbejde med tv og film rørte Silvio millioner af liv. Silvio kæmpede med afhængighed og depression, men igennem det hele fandt han altid en måde at vende sin kamp til latter på. Han var en rar og smuk mand. Han er måske borte men hans lys vil fortsat skinne.”

Silvio Horta blev født den 14. august 1974 i Miami af forældre fra Cuba. Han sprang ud som bøsse som 19-årig og fik sit karrieremæssige gennembrud med manuskriptet til gyserfilmen Urban Legend der fik dansk biografpremiere i 1999 og havde spirende stjerner som Jared Leto, Joshua Jackson og Tara Reid på rollelisten.

Efter at have skabt science-fiction tv-serierne The Chronicle og Jake 2.0 ramte han stort med komedieserien Ugly Betty i 2006. Serien varede fire sæsoner og vandt i 2007 en Golden Globe-pris for Bedste tv-serie – komedie eller musical. Hovedrolleindehaveren America Ferrera vandt samme år en Golden Globe som bedste skuespillerinde i en komedie.


Reddede liv med Ugly Betty
Ugly Betty var baseret på den colombianske ”telenovela” Yo soy Betty, la fea og mindede til at starte med også meget om filmen The Devil Wears Prada da Betty Suarez fik arbejde som assistent for redaktøren af et modemagasin. Ugly Betty fandt dog hurtigt sin helt egen stil og bød på både homoseksuelle og en transseksuel karakter, deriblandt Michael Urie som Bettys konkurrent Marc og Rebecca Romijn som redaktørens bror der gennemgår et kønsskifte og bliver til en kvinde.

Sjovt nok hed Bettys søster i serien Hilda ligesom Silvio Hortas egen søster og tv-seriens Hildas søn Justin udviklede sig til at blive en ung bøsse. Michael Urie fortalte da også at Silvio Horta ”nedbrød barrierer og reddede liv. (…) Jeg hører fra LGTBQ-mennesker hele tiden at serien hjalp dem.”

America Ferrera kommenterede Silvio Hortas død samme dag i et Instagram-opslag: ”Hans talent og kreativitet bragte mig og så mange andre glæde og lys. Jeg tænker på hans familie og nærmeste der må være i så megen smerte lige nu – og på hele Ugly Betty-familien som føler dette tab så dybt.”

Vanessa Williams der spillede den bitchy og intrigante diva Wilhemina Slater i serien, kom også ud med en kort kommentar på Instagram: ”Stadig i chok efter at have hørt den tragiske nyhed om vores Ugly Betty-skaber Silvio Horta. Hans kreativitet og lidenskab vil blive savnet af så mange af os der arbejdede med ham. Må han hvile i fred.”

Ugly Betty blev vist på TV2 Zulu og blev genudsendt mange gange på den kanal efter seriens finale i 2010. Ja, faktisk kører den igen på alle hverdage lige for tiden. Serien findes selvfølgelig også på DVD.

fredag den 10. januar 2020

Netflix har flest GLAAD Awards 2020-nomineringer


Downton Abbey og Rocketman er nomineret i film-kategorien, Batwoman, Supergirl og Star Trek: Discovery i tv-kategorien og Adam Lambert, Mika og Melissa Etheridge i musik-kategorien.

NYHED af Michael Andersen

Den 31. årlige GLAAD Media Awards-prisuddeling afholdes af to omgange – i New York tirsdag den 19. marts og i Los Angeles torsdag den 16. april 2020. GLAAD stod oprindeligt for Gay & Lesbian Alliance Against Defamation og priserne uddeles til medier som repræsenterer LGTB-mennesker fair, korrekt og inkluderende.

Alle film, tv-serier, musikalbums og tegneserier med LGTB-relevans kan nomineres af de over 700 frivillige GLAAD Media Awards-stemmeafgivere. De nominerede værker skal endvidere være ”dristige og originale”, have en vis påvirkning på mainstream kultur og være af høj kvalitet.

Årets nominerede er alle værker der blev udgivet i 2019 og blandt de mange kategorier er de mest interessante selvfølgelig mainstream-kategorierne film, tv, musik og tegneserier hvor der nås ud til hele verden. De øvrige kategorier som teater og journalistik er mest interessante for amerikanere.

I nogle kategorier er der så mange nominerede at man kan foranlediges til at tro at GLAAD nominerer rub og stub, men det er nu ikke tilfældet. Store 2019-albumudgivelser som Shura: Forevher og Luke Evans: At Last er for eksempel ikke at finde i musikkategorien.

Eskapisme ser her nærmere på de mest interessante nomineringer i mainstream-kategorierne.


Netflix fører med flest nomineringer
I kategorien ”fremragende film – udbredt distribution” er de største film selvfølgelig Downton Abbey der byggede videre på tv-serien af samme navn med en homoseksuel butler og Rocketman om Elton Johns liv.

Iblandt ”fremragende dramaserier” på tv er den populære science fiction-serie Star Trek: Discovery selvfølgelig nomineret for skuespillerne Anthony Rapp og Wilson Cruz’ roller som et homoseksuelt par, men de får hård konkurrence fra de lesbiske karakterer i de lige så populære superhelteserier Batwoman og Supergirl.

I ”fremragende komedieserie”-kategorien er Netflix repæsenteret med hele tre serier, Dear White People, One Day At A Time og Sex Education. Netflix er også repræsenteret i ”fremragende tv-film”-kategorien med Let It Snow og i ”fremragende miniserie” med både Tales Of The City og When They See Us. I de to kategorier får de dog konkurrence af HBO’s Deadwood: The Movie, Mrs. Fletcher og Years & Years. Men i ”fremragende børne- og familieprogrammer” står Netflix dog stærkest med hele tre nomineringer og sørme om Netflix ikke også er nomineret i ”fremragende reality-show” med Queer Eye.


Hård konkurrence i musik-kategorien
I ”fremragende tegneserie” er der ikke rigtigt noget der imponerer i år fra de to største forlag Marvel og DC Comics, men i ”fremragende musik-kunstner” bliver der hård konkurrence med nomineringer til både Adam Lambert for Velvet: Side A og Mika: My Name Is Michael Holbrook.

Det er Mikas første nomination til en GLAAD Media Award, mens Adam Lambert var nomineret i 2010 og i 2016 og vandt i 2013 med albummet Trespassing. Både Adam Lambert og især Mika fik overvældende rosende ord med på vejen af XQ28s anmelder for deres 2019-udgivelser, så begge ville være værdige vindere.

Melissa Etheridge er dog også med i kampen om at vinde med albummet The Medicine Show. Hun optrådte sammen med Adam Lambert til GLAAD Media Awards i 2018 med duetten I’m The Only One som kan ses på YouTube lige her:


For en komplet liste over årets nominerede i alle GLAAD Media Awards-kategorier, se GLAADS hjemmeside her: www.GLAAD.org

Ulykkelig kvinderomance i musikvideo fra Ava Caceres


Den 19-årige popsangerinde Ava Caceres flirter med skuespillerinden Bella Thorne i sin video til debutsangen Be Somebody’s.

MUSIKNYHED af Michael Andersen

Ava Caceres fortæller til Billboard at sangerinder som Barbra Streisand og Bette Midler var blandt inspirationskilderne til hendes sang Be Somebody’s. ”Denne sang var født ud af en tidsperiode som var følelsesmæssig svær og ud af ånden af at blive en helingsproces. Jeg tænkte på den styrke som disse kunstnere jeg så op til besad og jeg vidste at jeg måtte bære den samme mentale indstilling.”

I sangteksten prøver Caceres at bevare et positivt syn på hendes kærlighedsobjekt selvom hun ikke kunne nå ind til hende og fik sit hjerte knust. ”But if someone had to hurt me, I’m glad that it was you. Wish you well ’cause you deserve it,” synger hun storsindet,

I musikvideoen udspiller den ulykkelige forelskelse sig mellem to skuespillerinder på et teater hvor Ava Caceres som den lesbiske længes forgæves efter den anden, der spilles af Bella Thorne fra Disney tv-serien Shake It Up!

”Jeg håber Be Somebody er et vindue ind i sjælen for enhver der har brug for personlig accept og selvstændighed,” fortæller Caceres til Billboard. ”Mit største håb er at enhver – især dem der lider af et knust hjerte – kan leve sig ind i dette budskab om refleksion og marchere fremad vidende at man kan sejre uanset sin fortid.”

Be Somebody er en fin popsang og en lovende debut fra Ava Caceres. Du kan selv checke den stemningsfulde video ud på YouTube lige her:

mandag den 6. januar 2020

Taron Egerton og Elton John vinder Golden Globes


Egerton vandt trofæet for Bedste Skuespiller i en Musical for sin rolle som Elton John i den biografiske film Rocketman, mens Elton John selv vandt for Bedste Originale Sang i en Film.

FILMNYHED af Michael Andersen

Søndag den 5. januar 2020 blev de prestigefyldte Golden Globes-priser uddelt i Los Angeles. Priserne i filmkategorien plejer at være en god indikator for hvem der også kommer til at vinde en Oscar.

I år var den biografiske musicalfim Rocketman om den legendariske sanger Elton Johns liv nomineret til tre priser, men måtte se sig slået i kategorien Bedste Film – Musical eller Komedie af filmen Once Upon A Time… in Hollywood. Til gengæld vandt den heteroseksuelle skuespiller Taron Egerton prisen for Bedste Skuespiller i en Musical eller Komedie for sin præstation i rollen som Elton John. Han slog skuespillere som Leonardi DiCaprio, Daniel Craig og Eddie Murphy.

I sin takketale sagde Taron Egerton at rollen som Elton John havde ændret hans liv og at han var meget stolt af filmen. Han takkede Eltons mand David Furnish og til Elton selv sagde han: ”Tak for musikken, tak for at leve et ekstraordinært liv og tak for at være min ven.”

Elton John og hans sangskrivermakker igennem 52 år, Bernie Taupin, fik prisen for Bedste Originale Sang i en Film for (I’m Gonna) Love Me Again fra Rocketman. Taupin sagde: ”Det drejer sig ikke bare om en sang vi skrev til en film. Det drejer sig om en sang vi skrev til en film der handler om vores forhold.”

Du kan høre sangen på YouTube lige her:


Hed elskovsscene
Rocketman er selvfølgelig ude på både Blu-Ray og DVD og kan varmt anbefales. Den beskriver på gribende vis den rejse mange kunstnere må igennem – en gevaldig nedtur gennem sindets mørke afkroge før man kommer ud på den anden side som et bedre menneske.

Taron Egerton fortalte om rollen som Elton John i et dybdeborende interview med Attitude i juni 2019 og kommenterede debatten om hvorvidt homoseksuelle roller bør spilles af homoseksuelle skuespillere: “Det er nemt for mig at side her som en hvid, heteroseksuel mand og sige jeg bør kunne spille en rolle jeg vil have, men jeg forstår hvorfor en homoseksuel skuespiller ville føle at det var en mulighed de ville være bedre egnet til.”

Elton John havde dog selv spurgt Taron Egerton om han ville have rollen. ”Jeg er stolt og privilegeret over at spille denne person som tilfældigvis er bøsse,” sagde Taron. ”Og jeg vil leve i en verden hvor folk er spændte over at spille mennesker som er anderledes end dem selv og jeg tror at der er noget inkluderende og progressivt ved dét.”

Taron Egerton fik sig da også en oplevelse for livet da han skulle indspille elskovsscenen i Rocketman med skuespillerkollegaen Richard Madden. ”Jeg mærkede Richard’s penis,” afslørede han til Attitude. ”På mit ben,” tilføjede han. ”Vi filmede en scene hvor vi begge er nøgne på en seng og vi ruller rundt. Jeg ved ikke rigtigt hvor meget længere vi kunne være gået.”

Mon ikke Eskapismes læsere har nogle idéer dertil?

søndag den 5. januar 2020

Poetisk tegnemusical om spirituel krise


Her præsenterer Michael C. T. Andersen sine tegnemusical-hæfter Jesus Crisis! og There’s More To Life… om et skæbnesvangert møde med en mand i 1999 der påvirkede hans liv i 20 år efter.

TEGNESERIER/KUNST af Michael C.T. Andersen

Tegnemusicalen Jesus Crisis! omhandler en 20 år lang troskrise over uopnåelig kærlighed. Efter at have genkendt en sjælepartner i 1999 og være blevet vraget af ham for en anden men stadig rende på ham gentagne gange i de efterfølgende fem år, blev hele mit trossystem på det åndelige og spirituelle undermineret. Jeg mistede troen på livet, kærligheden og min egen fornuft.

Efter at have befundet mig i et både åndeligt og mentalt koma i mange år hvor jeg ikke rigtigt forholdt mig til årsagen, men i stedet fortrængte den, så begyndte sjælemanden igen at dukke op i mine drømme i januar 2018 efter mange års pause. Så gik jeg i gang med endelig at bearbejde den krise jeg havde gennemlevet. Det resulterede i tegnemusicalen Jesus Crisis!.

Nogle skriver en bog eller laver et album med sange – mit talent er så at tegne og musik har betydet virkelig meget for mig siden jeg var barn, så jeg fik forløsning for alle mine følelser ved at kombinere de to ting og fortælle min historie på den måde. Jeg græd mens jeg lavede tegningerne til Seals sang Whirlpool og Wendy & Lisas Sweet Suite.

Jesus Crisis! blev til en poetisk fortælling uden at noget blev skåret ud i pap, men hvor det i høj grad er op til læseren selv at fortolke hvad der foregår. De metafysiske aspekter gør det jo LIDT kompliceret.


"Jeg har haft adskillige metafysiske oplevelse igennem hele mit liv. Altså, du ved, sangere og kunstnere er efter sigende supersensitive for... ting. Jeg tror mit høje niveau af sensitivitet nok har åbnet op for nogle ting som jeg nogle gange ikke ville have og ting der var gode som jeg gerne ville have. (…)  Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved hvad det er. Jeg lever det bare."
-        Chaka Khan, interview af Michael C.T. Andersen, 1999


Der er mere til livet…
Da jeg startede på Jesus Crisis! havde jeg ikke tegnet seriøst siden foråret 2006. Min muse havde jo forladt mig. Men i 2016 var jeg så småt begyndt at komme ud af mit mentale koma og tog et genopfriskende tegnekursus på Glyptoteket. Da jeg så i starten af 2019 genså tv-serien Six Feet Under med Claire der gik på kunstskole tænkte jeg: "Det vil jeg også!"

Og så havde jeg en genbo til at hænge nogle billeder op for mig som jeg selv havde lavet da jeg i midt-halvfemserne tog en uddanelse på Fyns Tegne- og Maleskole. Han mente at det skulle jeg klart gøre noget mere ved og kort efter forærede en veninde mig et kultegnesæt og så tænkte jeg: ”Det er skæbnen der forsøger at få mig tilbage på rette vej.”

Jesus Crisis! blev en kombination af blyantstegninger, tuschpen-tegninger og kultegninger både for variationens skyld, men også fordi jeg eksperimenterede med at genfinde mig selv kunstnerisk. Nogle af tegningerne lavede jeg om flere gange for jeg var godt rusten og holdt mig mest til at tegne på A4-papir. Da jeg er farveblind blev det hele i sort/hvid og gråtoner.

I starten af juni 2019 sendte jeg prøvetryk af hæftet ud til en håndfuld særligt udvalgte personer og fik kun positiv respons. En tidligere kollega fra min tid som skribent for PANbladet roste både historie og tegnetalent, mens en astrolog-veninde kaldte værket for ”stærkt.”

Min tegnelærer fra Glyptoteket havde selvfølgelig masser af idéer til kunstneriske forbedringer, deriblandt at gøre mere ud af lys og skygger og de ting blev så implementeret i min næste tegnemusical There’s More To Life… For mens jeg finpudsede Jesus Crisis! blev ideerne til sangtegninger nemlig ved med at poppe op i hovedet på mig. De ville bare ud. Og så måtte jeg jo lave et hæfte mere.


Foregik det hele kun i hovedet?
There’s More To Life… fortæller overordnet den samme historie som Jesus Crisis! men mere uddybende og med mindre metafysik. Igen fik jeg forløsning for mine følelser og græd da jeg lavede en tegning til Marilyn Mansons sang Antichrist Superstar. Som kunstner skal man jo ikke være bange for at udlevere sig selv, men mange ting er stadig åbent for læserens tolkninger. Da jeg viste prøvetrykket til en psykiatrisk rådgiver spurgte hun seriøst om alle personerne fandtes i virkeligheden eller bare var i mit hoved. Det morede jeg mig kosteligt over.

Mens jeg arbejdede på There’s More To Life…, og vovede mig til også at tegne på A3-papir, lånte min astrolog-veninde mig bogen The Soulmate Myth – a Dream Come True or Your Worst Nightmare? af Judy Hall. Efter at have læst den forstod jeg pludselig en masse ting meget bedre. Mange havde oplevet det samme som mig. Jeg var ikke skør. Jeg døde bare åndeligt og mentalt da sjælepartneren endegyldigt forsvandt ud af mit liv og tog håbet om en lykkelig slutning med sig. (Du kan læse om bogens åbenbaringer her: Åbenbarende bog om "soulmate"-myten)

Jesus Crisis! (28 sider i A5) og There’s More To Life… (32 sider i A5) blev færdige i efteråret 2019. Først tænkte jeg at de nok kun var interessante for folk der kendte mig, men så slog min astrolog-veninde i bordet og mente at historierne sagtens kunne appellere bredt til andre som kunne leve sig ind i og identificere sig med historierne. Hvis jeg engang skal lave en kunstudstilling, så kunne bladene indgå til at købe med hjem. I mellemtiden kan interesserede så erhverve sig hæfterne ved at skrive til michael.mcta@gmail.com. Det koster 50,- kr. for de to hæfter plus 40,- kr. i porto. (Der kan betales med MobilePay.)


En tredje tegnemusical er på vej
Det er 15 år siden jeg sidst så ham der inspirerede Jesus Crisis! og There’s More To Life… Dengang følte jeg mig vred og frustreret og fortvivlet over at skæbnen ikke ville lade os være sammen i dette liv. Når det var lige ved og næsten, kom der hver gang forhindringer i vejen som jeg kan ærgre mig over og finde smerteligt at tænke på den dag i dag. Men han kunne jo ikke gøre for at jeg havde metafysiske oplevelser om ham og jeg fortalte ham heller ikke om dem dengang. Hvis min historie nu kan underholde og berige andre, så har mine lidelser jo været godt for noget.

Efter at være kommet ud på den anden side af min ”Jesus Crisis!” arbejder jeg på diverse enkeltværker i både A3 og A2-format. Jeg går til croquis-tegning og eksperimenterer med at male med flydende tusch som et skridt på vejen mod at lave egentlige malerier. Jeg har dog det ”problem,” at når jeg har lavet en tegning er jeg så glad for den at jeg gerne vil beholde den selv, så min lejlighed må være mit udstillingslokale indtil videre.

Samtidigt arbejder jeg løbende på en tredje tegnemusical med arbejdstitlen Mission: Impossible? Den udgøres indtil videre mest af kultegninger i A3-format og omhandler min jagt på kærligheden efter Jesus Crisis! og There’s More To Life… En digter-ven fra min ungdom så nogle af siderne og syntes det var ”helt vildt godt.” Jeg har endnu ingen anelse om hvad den skal slutte med, men det bliver da forhåbentlig en lykkelig slutning. Der er mange gode kærlighedssange jeg ville elske at kunne lave tegninger til som f.eks. First Time af Macy Gray og Glitter In The Air af P!nk.