Egerton
vandt trofæet for Bedste Skuespiller i en Musical for sin rolle som Elton John
i den biografiske film Rocketman, mens Elton John selv vandt for Bedste Originale
Sang i en Film.
FILMNYHED
af Michael Andersen
Søndag den 5. januar 2020 blev de prestigefyldte Golden Globes-priser uddelt i Los Angeles. Priserne
i filmkategorien plejer at være en god indikator for hvem der også kommer til
at vinde en Oscar.
I
år var den biografiske musicalfim Rocketman om den legendariske sanger Elton
Johns liv nomineret til tre priser, men måtte se sig slået i kategorien Bedste
Film – Musical eller Komedie af filmen Once Upon A Time… in Hollywood. Til gengæld
vandt den heteroseksuelle skuespiller Taron Egerton prisen for Bedste
Skuespiller i en Musical eller Komedie for sin præstation i rollen som Elton John.
Han slog skuespillere som Leonardi DiCaprio, Daniel Craig og Eddie Murphy.
I
sin takketale sagde Taron Egerton at rollen som Elton John havde ændret hans
liv og at han var meget stolt af filmen. Han takkede Eltons mand David Furnish
og til Elton selv sagde han: ”Tak for musikken, tak for at leve et ekstraordinært
liv og tak for at være min ven.”
Elton
John og hans sangskrivermakker igennem 52 år, Bernie Taupin, fik prisen for
Bedste Originale Sang i en Film for (I’m Gonna) Love Me Again fra Rocketman. Taupin
sagde: ”Det drejer sig ikke bare om en sang vi skrev til en film. Det drejer
sig om en sang vi skrev til en film der handler om vores forhold.”
Du
kan høre sangen på YouTube lige her:
Rocketman er selvfølgelig ude på både Blu-Ray og DVD og kan varmt anbefales. Den beskriver på gribende vis den rejse mange kunstnere må igennem – en gevaldig nedtur gennem sindets mørke afkroge før man kommer ud på den anden side som et bedre menneske.
Taron Egerton fortalte om rollen som Elton John i et dybdeborende interview med Attitude i juni 2019 og kommenterede debatten om hvorvidt homoseksuelle roller bør spilles af homoseksuelle skuespillere: “Det er nemt for mig at side her som en hvid, heteroseksuel mand og sige jeg bør kunne spille en rolle jeg vil have, men jeg forstår hvorfor en homoseksuel skuespiller ville føle at det var en mulighed de ville være bedre egnet til.”
Elton John havde dog selv spurgt Taron Egerton om han ville have rollen. ”Jeg er stolt og privilegeret over at spille denne person som tilfældigvis er bøsse,” sagde Taron. ”Og jeg vil leve i en verden hvor folk er spændte over at spille mennesker som er anderledes end dem selv og jeg tror at der er noget inkluderende og progressivt ved dét.”
Taron Egerton fik sig da også en oplevelse for livet da han skulle indspille elskovsscenen i Rocketman med skuespillerkollegaen Richard Madden. ”Jeg mærkede Richard’s penis,” afslørede han til Attitude. ”På mit ben,” tilføjede han. ”Vi filmede en scene hvor vi begge er nøgne på en seng og vi ruller rundt. Jeg ved ikke rigtigt hvor meget længere vi kunne være gået.”
Mon ikke Eskapismes læsere har nogle idéer dertil?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar