Nyt album fra Pet Shop Boys keder lidt

Trods gode budskaber om kærlighed og monogami er albummet Hotspot lidt overfladisk og intetsigende med mestendels kun glimt af fortidens storhed.

MUSIKANMELDELSE af Michael Andersen

Pet Shop Boys er blevet et par aldrende herrer. Neil Tennant er 65 år og ”ham den anden” (Chris Lowe) rundede 60 år sidste efterår. Rent musikalsk er elektropop-duoen da også blevet overhalet indenom af yngre kunstnere i samme genres moderne lyd. Hotspot byder sågar på en duet med en af de yngre, nemlig Olly Alexander fra synthpop-bandet Years & Years på singlen Dreamland, men selv den formår ikke rigtigt at hæve sig over middelmådigheden.

Hotspot er ellers produceret af Stuart Price der samarbejdede med Madonna på hendes Confessions On A Dance Floor album i 2005 og også producerede Pet Shop Boys’ to sidste albums, Electric fra 2013 og Super i 2016. Super bød på hit-singlen The Pop Kids der blev lidt af et comeback for Pet Shop Boys, men Hotspot byder ikke rigtigt på nogen sange af den kaliber iblandt de bare 10 sange på albummet.

Den nye single Monkey Business byder på noget god 70’er-inspireret discomusik, men Neil Tennant nærmest vrisser teksten hvilket spolerer helhedsoplevelsen en smule. Videoen til sangen er ellers ganske fin. Her er Pet Shop Boys taget på natklub og er omgivet af blandt andet lækre unge sømænd der danser med damerne og en drag samt en lækker mand med skægstubbe klædt i hvidt der danser lystigt – også med en anden mand. Du kan se videoen på YouTube lige her:

Hård dom fra en superfan

Af bemærkelsesværdige sange på albummet kan nævnes den festlige Happy People og I Don’t Wanna om en mand der er så genert at han hellere vil blive hjemme end gå i byen og danse. På balladen You Are The One og det dansable afslutningsnummer Wedding In Berlin hyldes kærlighed og monogomi og det er jo et velkomment budskab i en (bøsse-)verden hvor romantikken synes at være død og det hele handler om Monkey Business i stedet.

Men derudover har Pet Shop Boys ikke så meget på hjerte. Åbningsnummeret Will-O-The-Wisp er en tom omgang teatertorden og på den endeløse Burning The Heather lyder Neil Tennant som om han ligesom lytteren er ved at falde i søvn af kedsomhed.

Eskapisme spurgte en inkarneret Pet Shop Boys fan igennem 35 år, den nu 45-årige Ulrik Kristiansen, hvad han synes om deres 14. studiealbum og han svarede: ”Jeg vil ikke gå så langt som til at sige det er deres dårligste album, men… det tangerer.”

”Der er glimt af fordums storhed her, men også kun glimt,” fortsatte han. ”Jeg får lidt den her oplevelse af at jeg lytter til noget musik fra to gamle bøsser som er sådan lidt småbitre og egentlig bare keder sig. Det er noget af et fald fra Super for bare 4 år siden hvor de veloplagt kiggede tilbage til fordums dansefester.”

Pet Shop Boys har lavet en del andre projekter siden Super, deriblandt EP’en Agenda og live-albummet Inner Sanctum, men det mener deres superfan ikke undskylder dem for at have mistet fokus på dette album. ”Helt ærligt,” afslutter han: ”Jeg tror bare de er ved at være gamle og ikke har så meget på hjerte.”