Superheltefilm
er populære og Valkyrie fra Thor: Ragnarok springer måske ud som lesbisk i den
næste Thor-film der får premiere i 2021. Hun spilles af Tessa Thompson.
FILMNYHED
af Michael Andersen
I
et nyligt interview med Variety fortalte instruktøren Taiki Waititi, der skal
instruere den næste Thor-film Love and Thunder, at han støtter op om at
inkludere samme-kønsforhold i filmen, men påpegede samtidigt at det ikke var
hans afgørelse da karaktererne i filmen jo tilhører Marvel.
Instruktøren,
der lige har vundet en Oscar for Bedste tilpassede manuskript for filmen Jojo
Rabbit, forklarede at ”hos Marvel laver vi altid om på alting. Jeg kunne sige
en ting lige nu og om to år vil det være lige modsat – eller tingen vil slet
ikke eksistere. Vi fortsætter med at skrive selv efter indspilningerne.”
Den
seje Valkyrie blev introduceret i den 3. Thor-film, Ragnarok, i 2017 hvor hun
efter sigende stod frem som biseksuel i en scene der blev klippet væk inden
premieren. Ved sidste års ComicCon i San Diego sagde skuespillerinden Tessa
Thompson, der spillede Valkyrie, at Valkyrie i den næste Thor-film vil være på
udkig efter ”en dronning”. Instruktøren Taiki Waititi sagde til Variety, at
”hvis Tessa vil gøre det, så er jeg med.”
Taiki
Waititis udtalelser lyder dog som om Valkyries seksualitet ikke er helt afgjort
endnu og at der trækkes lidt i land selvom Marvel-chefen Kevin Feige sagde ved
ComicCon at Valkyrie ville være queer: ”Hvordan det påvirker historien må vise
sig med det niveau af repræsentation man vil se i vores film – ikke bare i Thor
4.”
Marvels
første homoseksuelle film-superhelt bliver bøssen Phastos i Eternals der
forventes at få premiere i november 2020.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar