Musik. Film. Tv-serier. Bøger. Tegneserier. Kunst. Der er mange måder at "eskapere"/flygte fra hverdagen og virkeligheden på. Her er der nyheder om og anmeldelser af underholdning som især er relevant for homoseksuelle mænd, bøsser, queers og gays.
Den
nye tv-serie FBI: Most Wanted er lige er startet i USA og i 4. afsnit blev det afsløret
at en af hovedpersonerne er lesbisk. Hun spilles af Roxy Sternberg.
TV-SERIENYHED
af Michael Andersen
Tv-serien
FBI: Most Wanted vises på den amerikanske tv-kanal CBS og udspringer af
tv-serien FBI hvori Roxy Sternberg også gæsteoptrådte som FBI-agenten Sheryll
Barnes inden hendes karakter kom med i den nye ”spin-off” serie. Julian McMahon
fra tv-serierne Heksene fra Warren Manor og Nip/Tuck og to Fantastic Four-film er
også med på rollelisten.
Roxy
Sternberg debuterede i 2012 og har været med i tv-serier som Emerald City og
Rejsen til Mars. Nu spiller hun så sej FBI-agent i FBI: Most Wanted og blev i
det nyeste afsnit vist som havende både kone og datter hjemme i privaten.
Tv-serien
omhandler en FBI-specialenhed der fanger eftersøgte kriminelle ved at gå
undercover og/eller være ude i felten, så der har ikke været meget fokus på
hovedpersonernes privatliv indtil videre. Roxy Sternberg fortæller dog til
CinemaBlend, at hun synes det er vigtigt at tv også viser personernes
familiemæssige baggrunde uanset køn og race fordi vi alle kommer fra en familie
så hvorfor ikke vise det selvom hovedtemaet er en specialenhed på jagt efter
forbrydere?
”Så
Barnes har en kone og datter og jeg synes der burde være flere af den slags
forhold på tv,” fortalte hun. Barnes kone er professor i jura og Roxy
Sternberg håber at seerne kommer til at se mere til Barnes’ familie: ”Som
skuespiller drømmer man kun om roller som har en masse dybde i sig så vi kan
arbejde med vores følelser. Jeg synes dette var en stor en for mig (…) og hvis
jeg får den anledning igen, så vil jeg blive meget glad.”
Serien FBI
findes i Danmark på Dplay, så mon ikke FBI: Most Wanted også kommer der?
Trods
gode budskaber om kærlighed og monogami er albummet Hotspot lidt overfladisk og
intetsigende med mestendels kun glimt af fortidens storhed.
MUSIKANMELDELSE
af Michael Andersen
Pet
Shop Boys er blevet et par aldrende herrer. Neil Tennant er 65 år og ”ham den
anden” (Chris Lowe) rundede 60 år sidste efterår. Rent musikalsk er
elektropop-duoen da også blevet overhalet indenom af yngre kunstnere i samme
genres moderne lyd. Hotspot byder sågar på en duet med en af de yngre, nemlig
Olly Alexander fra synthpop-bandet Years & Years på singlen Dreamland, men
selv den formår ikke rigtigt at hæve sig over middelmådigheden.
Hotspot
er ellers produceret af Stuart Price der samarbejdede med Madonna på hendes
Confessions On A Dance Floor album i 2005 og også producerede Pet Shop Boys’ to
sidste albums, Electric fra 2013 og Super i 2016. Super bød på hit-singlen The
Pop Kids der blev lidt af et comeback for Pet Shop Boys, men Hotspot byder ikke
rigtigt på nogen sange af den kaliber iblandt de bare 10 sange på albummet.
Den
nye single Monkey Business byder på noget god 70’er-inspireret discomusik, men
Neil Tennant nærmest vrisser teksten hvilket spolerer helhedsoplevelsen en
smule. Videoen til sangen er ellers ganske fin. Her er Pet Shop Boys taget på
natklub og er omgivet af blandt andet lækre unge sømænd der danser med damerne og en drag samt en lækker mand med skægstubbe klædt i hvidt der danser lystigt
– også med en anden mand. Du kan se videoen på YouTube lige her:
Hård
dom fra en superfan
Af
bemærkelsesværdige sange på albummet kan nævnes den festlige Happy People og I
Don’t Wanna om en mand der er så genert at han hellere vil blive hjemme end gå
i byen og danse. På balladen You Are The One og det dansable afslutningsnummer Wedding In
Berlin hyldes kærlighed og monogomi og det er jo et velkomment budskab i en
(bøsse-)verden hvor romantikken synes at være død og det hele handler om Monkey
Business i stedet. Men derudover har Pet Shop Boys ikke så meget på hjerte. Åbningsnummeret Will-O-The-Wisp er en tom omgang teatertorden og på den endeløse Burning The Heather lyder Neil Tennant som om han ligesom lytteren er ved at falde i søvn af kedsomhed.
Eskapisme
spurgte en inkarneret Pet Shop Boys fan igennem 35 år, den nu 45-årige Ulrik
Kristiansen, hvad han synes om deres 14. studiealbum og han svarede: ”Jeg vil
ikke gå så langt som til at sige det er deres dårligste album, men… det
tangerer.”
”Der
er glimt af fordums storhed her, men også kun glimt,” fortsatte han. ”Jeg får
lidt den her oplevelse af at jeg lytter til noget musik fra to gamle bøsser som
er sådan lidt småbitre og egentlig bare keder sig. Det er noget af et fald fra
Super for bare 4 år siden hvor de veloplagt kiggede tilbage til fordums
dansefester.”
Pet
Shop Boys har lavet en del andre projekter siden Super, deriblandt EP’en Agenda
og live-albummet Inner Sanctum, men det mener deres superfan ikke undskylder
dem for at have mistet fokus på dette album. ”Helt ærligt,” afslutter han: ”Jeg
tror bare de er ved at være gamle og ikke har så meget på hjerte.”
Hun
skriver fængende sange om kærlighed og sex og er blevet udråbt til ”poppens
fremtid” efter hits som Nervous, Like You Like That og Naked Alone. Nu er hun
aktuel med singlen Boring People.
MUSIKERPORTRÆT
af Michael Andersen
Den
smukke 22-årige Olivia Devine er født og opvokset i den engelske kystby Whitley
Bay. ”Da jeg er fra en lille by følte jeg ikke at jeg kunne være lige så åben om
min seksualitet som jeg kunne et sted som London eller L.A. og jeg er virkelig
heldig at jeg er kommet til at arbejde de steder og have venner de steder, for
jeg har aldrig følt at jeg kan være mere åben om hvem jeg er end i en kreativ
industri og i de steder i verden,” fortalte hun i et nyligt interview med Gay
Times.
Som
vordende sanger og sangskriver valgte hun dog at gøre karriere under navnet L
Devine for at undgå at blive forvekslet med en pornostjerne. Og mon ikke L’et
står for ”lesbisk”?
L
Devine skrev kontrakt med pladeselskabet Warner Brothers og debuterede i
sommeren 2017 med singlen School Girls. Der udkom en musikvideo med en akustisk
udgave af sangen.
I
efteråret 2017 fulgte EP’en Growing Pains med en akkompagnerende 10-minutters
video med smagsprøver på de 5 sange. I videoen stod L Devine åbent frem som
lesbisk med en ”j’adore girls” t-shirt og havde for øvrigt også kun piger med i
videoen, der nu har over 850.000 visninger på YouTube. Udover debutsangen School
Girls bød EP’en på sangen Like You Like That hvortil der udkom en video i
starten af 2018 der nu er oppe på over 705.000 visninger på YouTube.
Inspireret
af kærlighed
L
Devine er først og fremmest inspireret af kærlighed og fortalte i et 2019-interview
med Billboard: ”Jeg laver popmusik og grunden til at jeg elsker popmusik er
fordi du kan bryde reglerne og konstant genopfinde din lyd.”
Og
det gjorde hun også da hun i efteråret 2018 udgav singlen Peer Pressure der var
lidt mere funky og dansabel end hendes tidligere sange og mindede om Prince.
Kort
efter udkom singlerne Can’t Be You og Nervous hvor sidstnævnte blev hendes
hidtil største hit med mere end 1.705.000 visninger på YouTube. De tre singler
kom med på EP’en Peer Pressure i november 2018 hvortil der udkom en 9-minutters
video på YouTube hvor L Devine præsenterede de i alt 6 sange på EP’en. I videoen
med over 503.000 YouTube-visninger så man blandt andet en asiatisk kvinde med
afbleget hår smyge sig op af L Devine.
På
EP’ens åbningsnummer Daughter sang L Devine til en mor at hun altså havde forelsket
sig i hendes datter. Hun fortalte i 2019-interviewet med Billboard: ”Jeg
skriver om mit liv. Jeg laver musik og jeg er tilfældigvis også homoseksuel, så…
Jeg ville uundgåeligt komme til at udgive en sang om mig forelsket i en pige.
Jeg vil lave musik der handler om mit liv og at være homo er mit liv, så sådan
er det.”
Du
kan se videoen til Peer Pressure på YouTube lige her:
Vil
have sex
Allerede
i maj 2019 fulgte L Devine op på Peer Pressure EP’en med den fængende og sexede single Naked
Alone som var et samarbejde med electro-pop duoen INDIIA. L Devine fortalte
Billboard at INDIIA diskede op med et ”groove” og så skrev hun sangen derudfra,
men at det var en sang som hun skrev da hun lige var flyttet til London og
følte sig ensom. ”Jeg skriver om mit liv,” gentog hun til Billboard: ”Og nogle
gange vil jeg gerne have sex.”
”Jeg
er en ung pige. Jeg er i mine tyvere og jeg føler sådan nogle gange,” fortsatte
hun. ”Og jeg ved at så mange andre mennesker også føler sådan. Nogle gange vil
man bare have en med sig i sengen til at holde sig varm.”
Der
udkom kun en lyrikvideo til Naked Alone der dog alligevel sneg sig op på over
450.000 YouTube-visninger, men en video med en liveudgave ligger på YouTube. Deri
tager L Devine en kunstpause mens hun kigger på sin mandlige keyboardspiller fremføre
en fin lille dans. Se den selv lige her:
Træt
af lor**t
I
oktober 2019 udkom singlen Peachy Keen som samplede Kim Carnes-hittet Bette
Davis Eyes fra 1981 og i december fulgte en video med en skøn akustisk udgave.
Nu har L Devine så lige udgivet singlen Boring People. ”Det er stort set en
sang om mig der bliver træt af mig selv og alt mit l**t,” fortalte hun i en
pressemeddelelse. Til Gay Times sagde hun: ”Inspirationen kom fra konceptet af
at vi alle er ens. Lige meget hvor forskellige vi tror vi er fra hinanden, så går
vi alle sammen igennem det samme møg.”
Du
kan se videoen om hendes ”kedelige dagligdagsrutiner” på YouTube lige her:
I
dag vinder skuespillere priser for at spille roller som homoseksuelle, men
sådan var det ikke i 1982 hvor Harry Hamlins filmkarriere sluttede efter at
have spillet bøsse i Making Love.
EKSPOSÉ
af Michael Andersen
Making
Love var den første mainstream biograffilm med homoseksualitet som tema. Den handlede
om en heteroseksuelt gift mands erkendelse af at han var bøsse. Han blev
spillet af Michael Ontkean og Kate Jackson fra den populære tv-serie Charlies
engle spillede konen.
Harry
Hamlin fra storfilmen Titanernes kamp spillede en promiskuøs bøsse som Michael
Ontkeans karakter forelskede sig i, men den promiskuøse bøsse ville ikke indgå
i et fast forhold, så da hovedpersonen var sprunget ud som bøsse og var blevet
skilt fra konen, måtte han finde sig en anden mand at elske.
Den
heteroseksuelle og nu 68-årige Harry Hamlin har fornylig fortalt om sin
skuespillerkarriere i et It Happens In Hollywood podcast og røbede at alle
havde takket nej til rollen som den promiskuøse bøsse før ham for ”ideen om en
homoseksuel verden var ikke accepteret dengang.” Men det var lige den type film
Harry Hamlin var på udkig efter en rolle i. Han ville lave noget der var
relevant og banebrydende og havde kant.
”Overordnet,
set i relation til hvordan den film blev modtaget, var det for tidligt,” fortalte
han. ”Det var cirka ti år for tidligt og det ødelagde totalt min karriere. Det
var den sidste biograffilm jeg nogensinde var med i. Døren lukkede med et
eftertrykkeligt smæk.”
Selvom
det var karrieremæssigt selvmord at spille bøsse, var Harry Hamlin dog stolt af
filmen: ”Ikke en uge passerer uden at folk kommer hen til mig, og det mener jeg
seriøst, i supermarkedet, på gaden og de takker mig for at have lavet den
film.”
Making
Love på DVD
Harry
Hamlin skabte sig efterfølgende i stedet en succesfuld tv-karriere med en
prominent rolle i den populære tv-serie Advokaterne og spillede bøsse igen i
fire afsnit af Glee sæson 6 i 2015. Michael Ontkean, der også var
heteroseksuel, fandt ligeledes succes i en tv-serie som den sexede sherif i
kultserien Twin Peaks.
Siden
Making Love udkom er det gået slag i slag for accepten af at spille homoseksuelle personer i
mainstream- film og tv-serier, og nu lever vi heldigvis i en tid hvor heteroseksuelle
skuespillere som Rami Malek og Taron Egerton har vundet henholdsvis Oscar og
Golden Globe-priser for deres præstationer som homoseksuelle mænd i filmene
Bohemian Rhapsody og Roketman.
Den
for datidens standard ”saftige sexscene” mellem Harry Hamlin og Michael Ontkean
i Making Love kan ses på YouTube med optakten og det hele lige her:
Den irske sangskriver har kun få sange på CV’et, men de er til gengæld rigtig gode
og vidner om en sensitiv sjæl på jagt efter mening med livet. Nu er han aktuel
med singlen Sore Thumb.
MUSIKANMELDELSE
af Michael Andersen
Den
28-årige Tim Chadwick er født og opvokset i Dublin i Irland. Han sprang ud som
21-årig, men fortalte i et nyligt interview med Gay Times at han først nu er
begyndt at ”eje” sin seksualitet. Han frygtede nemlig at han ikke ville blive
taget seriøst som kunstner, men ville blive sat i bås og talte derfor ikke om
sin homoseksualitet i starten af sin karriere som sanger og sangskriver. Da han
skrev kontrakt med Sony Music var det ikke hans opfattelse at de vidste han var
bøsse.
Hans
første tre sange, der blev udgivet i løbet af 2016, handlede da heller ikke om
sex eller kærlighed, men om universale, eksistentielle temaer som at længes
efter at finde sin plads i livet. Den lovende debutsang Blindfolded handlede om
ikke at vide hvor man er på vej hen i livet og famle sig frem i mørket vidende
at der må være mere til livet og søge efter svar. Sangen Dreamer fortsatte
stilen med at stå ved at være en drømmer og ikke ønske at vågne op til kedelige
realiteter.
Tim
Chadwicks tredje video Belong handlede om at finde sit tilhørsforhold i sin familie
og blev hans første større hit med over 34.000 visninger på YouTube.
I
maj 2017 blev de tre sange samlet på EP’en Early Days med den nye sang Never
Wanted You hvor Tim Chadwick så tilbage på sine tidlige år fyldt med lyse ideer
og naivitet, hvor han overbeviste sig selv om at han ikke var interesseret i
kærligheden alligevel. Early Days var en superfin EP i ”emo-pop” genren og gav
et fint helhedsindtryk med skønne videoer på YouTube til alle sangene. Her er
den til Never Wanted You hvor Tim Chadwick både ser godt ud og har en
overvægtig mand til at bryde fordomme ved at danse som en sylfide:
Sange
om kærlighed
Da
Tim Chadwick endelig kastede sig ud i at skrive sange om kærlighed, resulterede
det i de to 2018-singler Weakness og Tell Me That. Tim Chadwick, der nu havde
anlagt sig et overskæg inspireret af sin far, hengav sig til sin svaghed for en
anden på Weakness, men forholdet var åbenbart ikke uden problemer hvilket han
sang om på Tell Me That til over 20.000 visninger på YouTube. Det var altså
også en god sang.
2019-singlen
I Need To Know blev dog Tim Chadwicks hidtil største hit med over 100.000
visninger på YouTube. Den handler om at være blevet såret af kærligheden og
derefter være på vagt overfor en ny, romantisk interesse.
”I
mine øjne betyder et knust hjerte bare at du gav dig selv fuldt ud til noget
der ikke gik, og det er okay,” fortalte Tim Chadwick til Boyfriend Magazine i
april 2019. ”Jeg vil hellere føle alting så vildt og så intenst som jeg kan end
at føle ingenting overhovedet. Det er efter min mening hvad der giver vores liv
betydning. Verden udgøres af alskens slags mennesker og ikke alle vil se den
som du gør det. Men det kan man lære af og bevæge sig videre til en der ser dig
som du er. Aldrig undertrykke dele af dig selv for at opnå accept. For når den anden
person er væk, vil du ikke være efterladt som en du ikke elsker eller
genkender.”
Om
at være anderledes
I
et 2019-interview med RTE Entertainment fortalte Tim Chadwick at det var en
lettelse at springe ud offentligt som bøsse: ”Nu er jeg i stand til at være åben og ærlig
om objekt-emnerne i sange, nemlig drenge.”
Selv
føler han sig mest draget af sange med lidt mening bag, lidt konversation og en
historie. ”Jeg ved selvfølgelig godt hvordan jeg føler mig og når jeg har
skrevet det ned kan jeg forstå det. Så når folk siger ”åh, den samme ting skete
for mig” eller ”jeg følte sådan,” så betyder det alt,” forklarede han RTE. ”I
nogle sange peger jeg ikke det største lys mod mig selv fordi jeg er usikker på
nogle ting og en smule gal når det kommer til forhold og sådanne ting, så jeg
spiller bestemt ikke cool. Så når andre kommer til mig og siger ”jeg tror jeg
er lige som dig i det scenarie,” så synes jeg: ”Tak! Der er flere skøre
mennesker derude.””
Sony
Music var dog ikke helt med på vognen og droppede Tim Chadwick på trods af
succesen med singlen I Need To Know, så nu har han selvudgivet sangen Sore
Thumb. Den handler om at
føle sig udenfor og anderledes i et selskab: ”If you think that it’s my kind of
idea of fun, if I’d known that, I would never have agreed to come tonight ‘cause
I stick out like a sore thumb. There’s no one here like me. So easy to lose me
when I don’t belong. I hate to have to act up just so they’ll like me.”
Mon
ikke mange kan relatere til den tekst? Og det er alt sammen smukt skruet sammen
med en fængende melodi. Du kan selv høre sangen lige her:
Hvis
du vil have mere…
Tim
Chadwick, der ikke er bleg for at lege med eyeliner og make-up, fortalte til
Gay Times at han håber at udgive endnu en single til marts og derefter
yderligere fire sange. Mens man glæder sig til dem og bare ikke kan få nok af
den skønne, irske sanger, så ligger der flere videoer på YouTube fra før han
fik sin pladekontrakt hvor det bare er ham og hans guitar og uudgivne sange som Souvenirs, Only Human, I Want You og History.
Tim
Chadwick er selvfølgelig også at finde på både Facebook og Instagram.
Den
sexede britiske electropop-kunstner Lostchild har været ædru i snart to år og
styrer nu mod stjernerne med sange som Town, Blacklist og Like Like.
MUSIKERPORTRÆT
af Michael Andersen
Den
27-årige sanger og sangskriver Lostchild har taget sit kunstnernavn efter
barndommens følelse af isolation som han endnu ikke er kommet sig over. Han
voksede op i en lille by i England og følte sig ensom igennem både barndom og
teenageår og fandt en måde at udtrykke sig på gennem musikken. Han fortæller i
et interview med Attitude at han først mødte en anden bøsse som 18-årig.
Nu
bor den introverte Lostchild i London og har selvudgivet fire synth-pop EP’er –
én hvert år siden debuten i 2016 med Dancing With Boys. Hans musik er for alle
der føler sig udenfor eller afvist som en outsider eller slås med lavt
selvværd. Hans første hit med nu over 23 tusinde visninger på YouTube blev da
også singlen Town fra 2016 om at vokse op i en lille by og fantasere om at
komme væk derfra og forfølge sine drømme for fremtiden.
Town
kom med på Lostchilds anden EP Being Loved When You’re Not Good Enough fra 2017
der også bød på hittet S.A.M. med nu over 19.000 visninger på YouTube. Men
livet i Londons bøssemiljø for den vordende unge popstjerne var ingen dans på
roser. ”Suset af at få opmærksomhed fra andre mænd blev den mest vigtige ting i
mit liv,” betroede Lostchild ærligt til Attitude. ”Jeg blev afhængig af det og
fordi jeg ikke var vokset op med billeder af lykkelige bøssepar, overbeviste
jeg mig selv om at sextræf var det bedste jeg kunne håbe på. Det gør mig ondt
at sige at det stadig er et udsyn jeg prøver at ryste af mig i dag. Jeg har
brugt størstedelen af et årti på at skubbe mennesker væk der kunne lide mig og jagte
fyre der ikke kunne det.”
Ude
af sit misbrug
Lostchild
druknede sine følelser af social angst og lavt selvværd med stoffer og alkohol,
men musik lavede han stadig. I 2018 udgav han EP’en Blacklist hvor han i sangen
Cold synger om at være iskold mens han bliver bollet af en mand der ikke kender
hans navn og i videoen til titelsangen vælter han nøgen rundt på en seng med en
flaske vin. Der findes dog en mere charmerende video til en akustisk udgave af
sangen.
”Da
jeg indså jeg ikke havde nogen steder tilbage at gå, rakte jeg ud til en jeg
kendte som var i behandling og han tog mig med til et møde,” fortalte Lostchild
ærligt til Attitude. ”At være sammen med andre mennesker der gennemgik det samme
opmuntrede mig til at være ærlig for første gang. Det fik til at konfrontere
problemerne i mit liv.”
Nu
har Lostchild været ædru i over 18 måneder, og han fortalte Attitude at Like
Like fra 2019 var den første EP som han skrev i ædru tilstand. ”Det er en
positiv energi på nogle måder, men kampen for ædruelighed er i hvert fald hovedtemaet
her. (…) Der er en masse overvejelser og en masse mere ærlighed. Før var
sangene enten om at fejre hvor forkludret mit liv var eller om at fortvivle
over hvor ude-af-kontrol jeg var. Denne gang er jeg i stand til at tale om mit
livs virkeligheder gennem ædru øjne hvilket er smerteligt men der er også håb
deri.”
Videoen
til titelsangen Like Like har da også allerede sneget sig op på over 15.000
visninger på YouTube med sin lidt søde reflekteren over at alle veninderne har
fundet ”den eneste ene” mens Lostchild dårligt har mødt en han kan lide. Ja,
sådan kan livet være så uretfærdigt…
Check selv Lostchilds YouTube-kanal lige her: Lostchild music
Rygter
om at Will & Grace slutter på grund af uvenskab mellem skuespillerne
afvises af tv-selskabet.
TV-SERIENYHED
af Michael Andersen
Den
populære tv-serie Will & Grace løb for første gang over tv-skærmene i 1998
og sluttede med 8. sæson i 2006. Serien blev genoplivet 11 år senere i 2017 og
blev vist herhjemme på TV3 og Viaplay. 11. sæson vises for tiden i USA og det rygtedes
i efteråret 2019 at årsagen til at det bliver den sidste sæson var på grund af
uvenskab mellem de fire skuespillere der spiller Will og Grace og deres venner
Jack og Karen.
Rygterne
opstod da Megan Mullally, der spiller Karen, stoppede med at følge Debra
Messing, der spiller Grace, og Sean Hayes, der spiller Jack, på Instagram. Selv
skrev Megan Mullally på Instagram i maj 2019: ”Det er okay at give slip på
relationer der ikke er sunde og positive, selv på mennesker man har kendt i
årevis og engang stolede på.”
I
september 2019 fortalte Eric McCormack, der spiller Will, i et interview med US
Weekly om de fire hovedrolleindehavere: ”Vi fire enes som et brændende hus. Det
har vi altid gjort.”
I
november 2019 tog Megan Mullally en pause fra serien og er derfor ikke med i to
af episoderne af den nye sæson på 18 afsnit. Det var bare benzin på rygtebålet,
men nu maner Paul Telegdy fra tv-selskabet NBC der producerer Will & Grace,
til besindighed. Han fortalte TV Line at serien slutter nu fordi skaberne Max
Mutchnick og David Kohan har fortalt den historie de ville. ”Bare vent og se
finalen. Den er episk,” lovede han. ”Den samler så mange løse ender. Det hele
kommer til en storslået, naturlig slutning.”
De
første 10 sæsoner af Will & Grace kan for tiden købes fra CDON som import-DVD’er.
Tegner
Liam Alexander har ladet sig inspirere til at lave alternative covers til sine
favorit-sangerinders albums i bedste superheltetegneserie-stil.
KUNST
af Michael Andersen
Hvordan
ville det se ud hvis ens favorit-musikalbums var tegneserier og sangerinderne
var superheltinder? Den engelske digitale tegner Liam Alexander har
visualiseret omslagene til sine idolers albums som hvis de var forsider til en
Marvel-tegneserie navngivet efter kunstneren. Forestil dig f.eks. en tegneserie
med titlen Madonna hvor hvert nummer repræsenter et af hendes album. Hvordan
ville forsiderne se ud?
Ideen
er forholdsvis original. Der findes jo rent faktisk tegneserier med
musikstjerner som Prince og Kiss, men at visualisere et album-cover som et
tegneseriecover er rimelig nytænkt. Alene med Madonna har Liam Alexander produceret
otte nummererede forsider indtil videre, hvor nummer 1 er inspireret af
debutalbummet, nummer to er hendes andet album og så videre frem i rækkefølgen
af hendes albums. Med Kate Bush er der 11 forsider og med Björk er der ni. Hvis
man er ægte fan af enten den ene eller den anden, må man jo have samlet dem alle
sammen.
Madonna-forsiderne
har fået mest omtale i medierne og de otte forsider ud af 14 planlagte er da
også meget detaljerede og fyldt med fine detaljer inspireret af sangene på de
albums de illustrerer. Alle
forsiderne kan ses på Liam Alexanders Instagram-profil her: Liam Alexander på Instagram
Trykkene
fås i forskellige størrelser og prisen varierer selvfølgelig efter størrelsen.
Trykkene kan købes her: Etsy Shop - Liam Alexander art
Efter
at have medvirket i diverse tv-serier og film igennem mere end 20 år står den
let genkendelige skuespiller nu frem som værende bøsse.
TV-SERIENYHED
af Michael Andersen
Den
41-årige skuespiller gjorde sig først bemærket for sin medvirken i den
klassiske ungdomsfilm Road Trip fra 2000 der siden har været vist mange gange
på tv. I 2003 medvirkede han i science fiction-filmen The Core og med sin lidt særprægede, tynde fremtoning var han let at genkende da han
efterfølgende tonede frem på tv-skærmene som gæstestjerne i adskillige
tv-serier, deriblandt Lost, The Big Bang Theory og diverse krimiserier.
Siden
2011 er DJ Qualls jævnligt dukket op i den meget populære tv-serie Supernatural
fra sæson 7 som jægeren Garth der prøver at løfte arven fra Bobby Singer med at
være reserve-mand for Winchester-brødrene i opklaringsarbejdet af overnaturlige
sager. Serien har mange homofans, hvilket der er blevet joket med på en
god måde i diverse afsnit, og DJ Qualls får da også givet en krammer til Winchester-brødrene under en af sine gæsteoptrædender.
DJ
Qualls, der nu har anlagt sig et fuldskæg, skrev på Twitter den 11. januar
2020: ”Jeg er lige sprunget ud på scenen ved et Jim Jefferies show i San Diego.
Yep, jeg er bøsse. Har været bøsse hele tiden. Træt af at bekymre mig over hvad
folk ville tænke om mig. Træt af at bekymre mig om hvordan det ville påvirke
min karriere.”
Eskapisme
byder nyheden velkommen og håber der kun er gode ting i DJ Qualls’ fremtid hvad
angår både seksualitet og karriere.
Silvio
Horta stod bag den populære komedieserie om livet på et modemagasins redaktion med
stjerner som America Ferrera og Vanessa Williams. Han blev kun 45 år.
TV-SERIENYHED
af Michael Andersen
Den
7. januar 2020 blev tv-produceren og manuskriptforfatteren Silvio Horta fundet
død på et motel-værelse i Miami. Han havde tilsyneladende skudt sig selv. Hans
mor Anna og søster Hilda udtalte efterfølgende: ”Det er med stor sorg at vi
meddeler vores kære bror og søn Silvio Hortas bortgang. Gennem hans venskaber,
hans kærlighed og hans arbejde med tv og film rørte Silvio millioner af liv. Silvio
kæmpede med afhængighed og depression, men igennem det hele fandt han altid en
måde at vende sin kamp til latter på. Han var en rar og smuk mand. Han er måske
borte men hans lys vil fortsat skinne.”
Silvio
Horta blev født den 14. august 1974 i Miami af forældre fra Cuba. Han sprang ud
som bøsse som 19-årig og fik sit karrieremæssige gennembrud med manuskriptet
til gyserfilmen Urban Legend der fik dansk biografpremiere i 1999 og havde
spirende stjerner som Jared Leto, Joshua Jackson og Tara Reid på rollelisten.
Efter at have skabt science-fiction tv-serierne The Chronicle og Jake 2.0 ramte
han stort med komedieserien Ugly Betty i 2006. Serien varede fire sæsoner og
vandt i 2007 en Golden Globe-pris for Bedste tv-serie – komedie eller musical.
Hovedrolleindehaveren America Ferrera vandt samme år en Golden Globe som bedste
skuespillerinde i en komedie.
Reddede
liv med Ugly Betty
Ugly
Betty var baseret på den colombianske ”telenovela” Yo soy Betty, la fea og mindede til at starte med også
meget om filmen The Devil Wears Prada da Betty Suarez fik arbejde som assistent
for redaktøren af et modemagasin. Ugly Betty fandt dog hurtigt sin helt egen
stil og bød på både homoseksuelle og en transseksuel karakter, deriblandt
Michael Urie som Bettys konkurrent Marc og Rebecca Romijn som redaktørens bror
der gennemgår et kønsskifte og bliver til en kvinde.
Sjovt nok hed Bettys søster i serien Hilda
ligesom Silvio Hortas egen søster og tv-seriens Hildas søn Justin udviklede sig
til at blive en ung bøsse. Michael Urie fortalte da også at Silvio Horta ”nedbrød
barrierer og reddede liv. (…) Jeg hører fra LGTBQ-mennesker hele tiden at
serien hjalp dem.”
America Ferrera kommenterede Silvio Hortas død samme
dag i et Instagram-opslag: ”Hans talent og kreativitet bragte mig og så mange
andre glæde og lys. Jeg tænker på hans familie og nærmeste der må være i så
megen smerte lige nu – og på hele Ugly Betty-familien som føler dette tab så
dybt.”
Vanessa Williams der spillede den bitchy og
intrigante diva Wilhemina Slater i serien, kom også ud med en kort kommentar på
Instagram: ”Stadig i chok efter at have hørt den tragiske nyhed om vores Ugly
Betty-skaber Silvio Horta. Hans kreativitet og lidenskab vil blive savnet af så
mange af os der arbejdede med ham. Må han hvile i fred.”
Ugly Betty blev vist på TV2 Zulu og blev
genudsendt mange gange på den kanal efter seriens finale i 2010. Ja, faktisk kører den igen på alle hverdage lige for tiden. Serien findes
selvfølgelig også på DVD.
Downton
Abbey og Rocketman er nomineret i film-kategorien, Batwoman, Supergirl og Star
Trek: Discovery i tv-kategorien og Adam Lambert, Mika og Melissa Etheridge i
musik-kategorien.
NYHED
af Michael Andersen
Den
31. årlige GLAAD Media Awards-prisuddeling afholdes af to omgange – i New York tirsdag
den 19. marts og i Los Angeles torsdag den 16. april 2020. GLAAD stod
oprindeligt for Gay & Lesbian Alliance Against Defamation og priserne
uddeles til medier som repræsenterer LGTB-mennesker fair, korrekt og
inkluderende.
Alle
film, tv-serier, musikalbums og tegneserier med LGTB-relevans kan nomineres af
de over 700 frivillige GLAAD Media Awards-stemmeafgivere. De nominerede værker skal
endvidere være ”dristige og originale”, have en vis påvirkning på mainstream
kultur og være af høj kvalitet.
Årets
nominerede er alle værker der blev udgivet i 2019 og blandt de mange kategorier
er de mest interessante selvfølgelig mainstream-kategorierne film, tv, musik og
tegneserier hvor der nås ud til hele verden. De øvrige kategorier som teater og
journalistik er mest interessante for amerikanere.
I
nogle kategorier er der så mange nominerede at man kan foranlediges til at tro at
GLAAD nominerer rub og stub, men det er nu ikke tilfældet. Store 2019-albumudgivelser
som Shura: Forevher og Luke Evans: At Last er for eksempel ikke at finde i
musikkategorien.
Eskapisme
ser her nærmere på de mest interessante nomineringer i mainstream-kategorierne.
Netflix
fører med flest nomineringer
I
kategorien ”fremragende film – udbredt distribution” er de største film
selvfølgelig Downton Abbey der byggede videre på tv-serien af samme navn med en
homoseksuel butler og Rocketman om Elton Johns liv.
Iblandt
”fremragende dramaserier” på tv er den populære science fiction-serie Star
Trek: Discovery selvfølgelig nomineret for skuespillerne Anthony Rapp og Wilson
Cruz’ roller som et homoseksuelt par, men de får hård konkurrence fra de lesbiske
karakterer i de lige så populære superhelteserier Batwoman og Supergirl.
I
”fremragende komedieserie”-kategorien er Netflix repæsenteret med hele tre
serier, Dear White People, One Day At A Time og Sex Education. Netflix er også
repræsenteret i ”fremragende tv-film”-kategorien med Let It Snow og i ”fremragende
miniserie” med både Tales Of The City og When They See Us. I de to kategorier
får de dog konkurrence af HBO’s Deadwood: The Movie, Mrs. Fletcher og Years
& Years. Men i ”fremragende børne- og familieprogrammer” står Netflix dog
stærkest med hele tre nomineringer og sørme om Netflix ikke
også er nomineret i ”fremragende reality-show” med Queer Eye.
Hård
konkurrence i musik-kategorien
I
”fremragende tegneserie” er der ikke rigtigt noget der imponerer i år fra de to
største forlag Marvel og DC Comics, men i ”fremragende musik-kunstner” bliver
der hård konkurrence med nomineringer til både Adam Lambert for Velvet: Side A og
Mika: My Name Is Michael Holbrook. Det er Mikas første nomination til en GLAAD
Media Award, mens Adam Lambert var nomineret i 2010 og i 2016 og vandt i 2013
med albummet Trespassing. Både Adam Lambert og især Mika fik overvældende rosende
ord med på vejen af XQ28s anmelder for deres 2019-udgivelser, så begge ville
være værdige vindere.
Melissa
Etheridge er dog også med i kampen om at vinde med albummet The Medicine Show. Hun
optrådte sammen med Adam Lambert til GLAAD Media Awards i 2018 med duetten I’m
The Only One som kan ses på YouTube lige her:
For
en komplet liste over årets nominerede i alle GLAAD Media Awards-kategorier,
se GLAADS hjemmeside her: www.GLAAD.org
Den
19-årige popsangerinde Ava Caceres flirter med skuespillerinden Bella Thorne i sin
video til debutsangen Be Somebody’s.
MUSIKNYHED
af Michael Andersen
Ava
Caceres fortæller til Billboard at sangerinder som Barbra Streisand og Bette
Midler var blandt inspirationskilderne til hendes sang Be Somebody’s. ”Denne
sang var født ud af en tidsperiode som var følelsesmæssig svær og ud af ånden
af at blive en helingsproces. Jeg tænkte på den styrke som disse kunstnere jeg
så op til besad og jeg vidste at jeg måtte bære den samme mentale indstilling.”
I
sangteksten prøver Caceres at bevare et positivt syn på hendes kærlighedsobjekt
selvom hun ikke kunne nå ind til hende og fik sit hjerte knust. ”But if someone
had to hurt me, I’m glad that it was you. Wish you well ’cause you deserve it,” synger hun
storsindet,
I
musikvideoen udspiller den ulykkelige forelskelse sig mellem to
skuespillerinder på et teater hvor Ava Caceres som den lesbiske længes forgæves efter den anden,
der spilles af Bella Thorne fra Disney tv-serien Shake It Up!
”Jeg
håber Be Somebody er et vindue ind i sjælen for enhver der har brug for
personlig accept og selvstændighed,” fortæller Caceres til Billboard. ”Mit
største håb er at enhver – især dem der lider af et knust hjerte – kan leve sig
ind i dette budskab om refleksion og marchere fremad vidende at man kan sejre
uanset sin fortid.”
Be
Somebody er en fin popsang og en lovende debut fra Ava Caceres. Du kan selv
checke den stemningsfulde video ud på YouTube lige her:
Egerton
vandt trofæet for Bedste Skuespiller i en Musical for sin rolle som Elton John
i den biografiske film Rocketman, mens Elton John selv vandt for Bedste Originale
Sang i en Film.
FILMNYHED
af Michael Andersen
Søndag den 5. januar 2020 blev de prestigefyldte Golden Globes-priser uddelt i Los Angeles. Priserne
i filmkategorien plejer at være en god indikator for hvem der også kommer til
at vinde en Oscar.
I
år var den biografiske musicalfim Rocketman om den legendariske sanger Elton
Johns liv nomineret til tre priser, men måtte se sig slået i kategorien Bedste
Film – Musical eller Komedie af filmen Once Upon A Time… in Hollywood. Til gengæld
vandt den heteroseksuelle skuespiller Taron Egerton prisen for Bedste
Skuespiller i en Musical eller Komedie for sin præstation i rollen som Elton John.
Han slog skuespillere som Leonardi DiCaprio, Daniel Craig og Eddie Murphy.
I
sin takketale sagde Taron Egerton at rollen som Elton John havde ændret hans
liv og at han var meget stolt af filmen. Han takkede Eltons mand David Furnish
og til Elton selv sagde han: ”Tak for musikken, tak for at leve et ekstraordinært
liv og tak for at være min ven.”
Elton
John og hans sangskrivermakker igennem 52 år, Bernie Taupin, fik prisen for
Bedste Originale Sang i en Film for (I’m Gonna) Love Me Again fra Rocketman. Taupin
sagde: ”Det drejer sig ikke bare om en sang vi skrev til en film. Det drejer
sig om en sang vi skrev til en film der handler om vores forhold.”
Du
kan høre sangen på YouTube lige her:
Hed elskovsscene Rocketman er selvfølgelig ude på både Blu-Ray og DVD og kan varmt anbefales. Den beskriver på gribende vis den rejse mange kunstnere må igennem – en gevaldig nedtur gennem sindets mørke afkroge før man kommer ud på den anden side som et bedre menneske.
Taron Egerton fortalte om rollen som Elton John i et dybdeborende interview med Attitude i juni 2019 og kommenterede debatten om hvorvidt homoseksuelle roller bør spilles af homoseksuelle skuespillere: “Det er nemt for mig at side her som en hvid, heteroseksuel mand og sige jeg bør kunne spille en rolle jeg vil have, men jeg forstår hvorfor en homoseksuel skuespiller ville føle at det var en mulighed de ville være bedre egnet til.”
Elton John havde dog selv spurgt Taron Egerton om han ville have rollen. ”Jeg er stolt og privilegeret over at spille denne person som tilfældigvis er bøsse,” sagde Taron. ”Og jeg vil leve i en verden hvor folk er spændte over at spille mennesker som er anderledes end dem selv og jeg tror at der er noget inkluderende og progressivt ved dét.”
Taron Egerton fik sig da også en oplevelse for livet da han skulle indspille elskovsscenen i Rocketman med skuespillerkollegaen Richard Madden. ”Jeg mærkede Richard’s penis,” afslørede han til Attitude. ”På mit ben,” tilføjede han. ”Vi filmede en scene hvor vi begge er nøgne på en seng og vi ruller rundt. Jeg ved ikke rigtigt hvor meget længere vi kunne være gået.”
Mon ikke Eskapismes læsere har nogle idéer dertil?