Karl og Jacques i Becoming Karl Lagerfeld |
I Becoming Karl Lagerfeld følger man hans vej til toppen af den parisiske modeverden i 70’erne og hans homoseksuelle forhold til den unge dandy Jacques de Bascher.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
Den berømte modeskaber Karl
Lagerfeld døde som 86-årig tilbage i 2019. Han var bl.a. chef for det franske
modehus Chanel inden han lancerede sit eget mærke i 1984. Nu er der lavet en fransksproget
tv-serie med 6 afsnit i 1. sæson som netop har haft dansk premiere på Disney+.
I serien der er baseret på
biografien Kaiser Karl af journalisten Raphaëlle Bacqué følger man den
ambitiøse Karl Lagerfelds vej til berømmelse i den parisiske modeverden
begyndende i 1972. På det tidspunkt havde han kun én besættelse: At blive den
mest beundrede franske ”couturier”/designer i modeverdenen.
Det eneste problem var at der på
samme tid var en stor rival til den eftertragtede position: Yves Saint Laurent.
Fra Karl Lagerfelds
rivalisering med Pierre Bergé til hans tragiske romance med den unge dandy
Jacques de Bascher via fester og dekadence, opdager man designerens sande
ansigt – en mand der ellers var lige så diskret som han var kompleks i sin
desperate søgen efter anerkendelse.
Karl Lagerfeld spilles af den
tyske skuespiller Daniel Brühl og hans elsker Jacques de Bascher spilles af
Théodore Pellerin. Yves Saint Laurent spilles af Arnaud Valois og i løbet af
serien møder man også Marlène Dietrich spillet af Sunnyi Melles og Andy Warhol
spillet af Paul Spera.
Varm op med traileren på
YouTube inden serien ses – selvfølgelig med danske undertekster - på Disney+
lige her: Becoming Karl Lagerfeld på Disney+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar