Musik. Film. Tv-serier. Bøger. Tegneserier. Kunst. Der er mange måder at "eskapere"/flygte fra hverdagen og virkeligheden på. Her er der nyheder om og anmeldelser af underholdning som især er relevant for homoseksuelle mænd, bøsser, queers og gays.
Det mener Matt Bomer og Charlie
Carver fra The Boys in The Band og komikeren Billy Eichner fra Billy On The
Street.
EKSPOSÉ af Michael
Andersen
Netflix-filmen The Boys
In The Band er fyldt med bøsser der spiller bøsser og filmens producer Ryan
Murphy der selv er bøsse bruger ofte homo- og transseksuelle skuespillere til
homo- og trasseksuelle roller i sine tv-serier. Deriblandt den 41-årige komiker
Billy Eichner der har været med i Ryan Murphy’s serie American Horror Story og
skal være med i American Crime Story: Impeachment om Monica Lewinsky og Bill
Clinton-skandalen.
Men Billy Eichner påpegede
i et nyligt interview med Attitude at der ikke er nogen homoseksuelle pendanter
til de heteroseksuelle filmstjerner: ”Der er ingen homoseksuel Tom Hanks i
dette land. Der er ingen homoseksuel Will Ferrell. Der er ingen homoseksuel
Steve Carell. Der er ingen homoseksuel Paul Rudd. Der er ingen homoseksuel
Kevin Hart. Der er ingen homoseksuel Will Smith.”
”Listen fortsætter og
fortsætter og det er ikke tilfældigt,” fortsatte han og mente at skuespillere
der springer ud som LGBT-personer hurtigt ryger nedad på listen når der skal
besættes filmroller. Hvis de er heldige ligesom ham får de en mindre rolle i ny
og næ. Han ærgrer sig over at store biografiske filmroller som Harvey Milk,
Freddie Mercury og Elton John går til heteroseksuelle skuespillere.
”Når det virkelig gælder
med et stort projekt om et homo-ikon – det alle smider priser efter – elsker vi
spektaklet i at belønne en heteroseksuel skuespiller for at ”transformere” sig
selv til en homoseksuel person. Jeg synes ikke der behøver være en regel som at
heteroseksuelle skuespillere aldrig kan spiller bøsser, men det er så
dobbeltsidet. Det fungerer aldrig den anden vej. Og vi må ikke engang spille
vores egne helte.”
Charlie Carver og Matt Bomer
Ene bøsse i kurven 42-årige Matt Bomer fra
The Boys In The Band er en af de skuespillere der prøvede at ryge ned ad
rollekandidatslisten da han sprang ud i 2012 i forbindelse med at han giftede
sig med en mand efter at have medvirket i film som In Time og Magic Mike.
”Jeg sprang ud på et
tidspunkt hvor det var meget risikabelt at gøre det,” fortalte han i et nyligt
interview med Attitude. ”Men for mig var det mere vigtigt at være mit mest
autentiske selv, både for min familie og for mig selv (…) Men at sige at det
ikke kostede mig visse ting i min karriere ville være at lyve. Det gjorde det.”
Matt Bomer fortalte i samme
interview at det var en befriende oplevelse at medvirke i The Boys In The Band
med kun andre bøsser på rollelisten. ”Det sker ofte at jeg er den eneste åbent
homoseksuelle person på optagelsesstedet og jeg har lært hvordan at håndtere dét
og udføre jobbet – men det var rart at have denne kollektive oplevelse og en
delt fornemmelse af hvem vi er og hvem vi vil være og en forståelse af
hinanden.”
Den 32-årige Charlie
Carver fra serier som Desperate Housewives og Teen Wolf er også med i The Boys
In The Band og fortalte også i et nyligt interview med Attitude at han også
ofte oplever at være den eneste homo på optagelsesstedet og at det påvirker
hvor autentisk han kan interagere med folk. Så selvom der ER sket fremskridt er
der stadig noget at kæmpe for når det gælder lighed for LGBT-skuespillere i
Hollywood.
Captive Prince af forfatterinden
C. S. Pacat byder på udpenslede sexfantasier der handler om afstraffelse og
ydmygelse i et fantasi-kongerige hvor homoseksualitet er normalen.
BOGANMELDELSE af Michael
Andersen
Da den 25-årige og biseksuelle,
muskuløse ”barbar” Prins Damianos af kongeriget Akielos mister sin far tager
broderen magten i kongeriget og sender Damianos til ærkefjende-landet Vere for
at tjene dets sadistiske kronprins Laurent som sex-slave under navnet Damen.
Den dominerende og manipulerende
20-årige Laurent med gult hår har ikke selv sex med nogen men gør sit bedste
for at arrangere seksuelle ydmygelser af Damen af andre mænd når han ellers
ikke får ham pisket til grænsen af døden. Det er alt sammen udpenslet i mindste
detalje og C. S. Pacat har da heller ikke skrevet bogen under eget eller fuldt
navn men lægger billede til og man kunne da godt forestille sig hende svinge
pisken.
Man skal helt hen til
kapitel 6-7 stykker før fokusset i stedet skifter til intriger om at til-magte
sig tronen ligesom i tv-serien Game of Thrones som bogen minder om i genre og
grusomhed, og derefter bliver den knap så ubehagelig og stødende. At dømme ud
fra diverse internationale fangirl-blogs er bogen dog meget populær og blev til en
trilogi med de to sequels, Prince’s Gambit og King’s Rising.
Dem overvejer denne
anmelder stadig om han vil læse, men selvom den første Captive Prince-bog fra 2015 er anti-romantisk er den klassificeret
som ”romance” og ”mature audience” så mon ikke Damen får Stockholm-syndrom og
forelsker sig i sin herre i løbet af de næste bøger?
Hvis man er fan af Conan
the Barbarian og Game of Thrones-genren, har en S/M-fetich eller bare synes det
er underholdende at læse om bøsser der loyalitetsløst er intrigante og onde mod
hinanden, så kan bogen købes som engelsk paperback fra Saxo.com lige her: https://www.saxo.com/dk/captive-prince-1_paperback_9780425274262
Popstjernen Harry Styles skal
spille hovedrollen i filmatiseringen af Bethan Roberts’ roman My Policeman der
foregår i 1950’erne.
FILMNYHED af Michael
Andersen
Bogen My Policeman udkom
i 2012 og er nu udsolgt i fysisk format, men kan læses på Kindle. Forvent dog
et nyt oplag af bogen som interessen stiger efter at det nu er kommet frem at
den skal filmatiseres med popstjernen Harry Styles i hovedrollen.
Harry Styles har ved
siden af sin musikkarriere medvirket i krigsfilmen Dunkirk fra 2017 og skal
være med i en film med titlen Don’t Worry Darling inden optagelserne til My
Policeman forventes at starte i sommeren 2021.
Handlingen i My Policeman
foregår i 1950’ernes Brighton i England hvor en kvinde ved navn Marion
forelsker sig i politimanden Tom, der lærer hende at svømme. Marion skal
spilles af Lily James der var med i tv-serien Downton Abbey.
På et museum møder Tom en
Patrick som også forelsker sig i ham og åbner hans øjne for en glamourøs og
sofistikeret verden, men Tom gifter sig med Marion som det forventedes i
1950'erne. Marion og Patrick må så dele deres politimand Tom indtil en af dem bryder
sammen og tre liv bliver ødelagt.
Det er endnu ikke afgjort
hvem der skal spille Patrick, men filmen skal instrueres af Tony Award-vinderen
Michael Grandage og co-produceres af Greg Berlanti der står bag DC’s LGBT-inkluderende
superhelte tv-serier som Arrow og Flash, såvel som filmen Love, Simon.
Zachary Quinto fra Star
Trek, Jim Parsons fra Big Bang Theory og Charlie Carver fra Desperate
Housewives er alle på den queer rolleliste i The Boys In The Band.
FILMNYHED af Michael
Andersen
The Boys In The Band er baseret
på et skuespil af Mart Crowley fra 1968 og har samme rollebesætning og
instruktør som en 2018 Broadway-opsætning. Tv-filmudgaven er produceret af Ryan
Murphy der tidligere har stået bag tv-succeser som Glee, American Horror Story,
9-1-1: Lone Star og Hollywood. The Boys In The Band blev oprindeligt
filmatiseret i 1970 med den danske titel Vi er på holdet og var blandt de
første film til at omhandle homoseksuelle mænd.
Handlingen i den nye Netflix-filmudgave
udspiller sig stadig i New York i 1968 hvor homoseksualitet blev anset som
noget der burde holdes skjult. Her samles en gruppe bøsser til en fest hos
Michael (spillet af Jim Parsons fra Big Bang Theory og Hollywood) i anledning
af vennen Harolds fødselsdag. Harold spilles af Zachary Quinto der blev berømt
som skurken Sylar i tv-serien Heroes, overtog rollen som Spock i de nye Star
Trek-film og var med i American Horror Story.
Matt Bomer der spillede Wills
kæreste i 10. sæson af Will & Grace er også blandt fødselsdagsgæsterne, og
Charlie Carver som spillede den ene af Lynettes tvillingesønner i Desperate
Housewives spiller en trækkerdreng der hyres som gave til fødselaren Harold. De
to ses kysse i traileren til The Boys In The Band der får premiere på Netflix onsdag
den 30. september. Du kan se traileren på YouTube lige her:
Komedieserien med den
homoseksuelle skuespiller Dan Levy som bøssen David høstede mange
betydningsfulde Emmy-priser ved årets uddeling.
TV-SERIENYHED af Michael
Andersen
Bedste komedieserie,
bedste manuskript, bedste instruktion og bedste skuespillere i en komedieserie til
alle fire hovedroller. Så godt gik det for Schitt’s Creek ved aftenens Emmy
Awards. Serien der tidligere har vundet en GLAAD Media Award for Fremragende
komedieserie var nomineret til 15 Emmy-priser og vandt de 9 af tv-verdenens svar på filmbranchens Oscar-priser.
Dan Levy vandt for Fremragende
skuespiller i en birolle og sagde i sin takketale: ”Denne serie handler i bund
og grund om de transformative følger af kærlighed og accept og det er noget vi
har mere brug for nu end nogensinde før.”
I serien spiller den
37-årige Dan Levy den panseksuelle David Rose der indleder et åbent forhold
til en yngre mand. Dan Levy’s far Eugene Levy spiller også hans far i serien og
vandt for Fremragende skuespiller. Han takkede sin søn for at transformere
historien om en rig familie der er gået konkurs til ”en fejring af inklusion,
en trussel mod homofobi og en deklaration af kærlighedens kraft.”
Han har varmet op for Scissor
Sisters, Elton John, Erasure og Cher. Nu er han aktuel med sit 4. album, Fun
City, der byder på duetter med alle hans LGBT-musikvenner.
MUSIKERPORTRÆT af Michael
Andersen
Den nu 37-årige Rod
Thomas er født i Wales. Han er inspireret af house og synth-pop og tog
kunstnernavnet Bright Light Bright Light efter en replik fra Gizmo i filmen
Gremlins fra 1984. Han flyttede til London og udgav debutsinglen Love, Pt. II i
2010 og den kom med på debutalbummet Make Me Believe In Hope i november 2012. Videoen
til sangen Disco Moment fra albummet scorede over 111.000 visninger på YouTube og
Bright Light Bright Light scorede æren af at varme op for Scissor Sisters til
deres koncerter i England.
Debutalbummet Make Me Believe
In Hope blev i 2013 udgivet i en Blueprints-særudgave og i 2019 udkom en Deluxe
Edition. Men tilbage i 2013 var Bright Light Bright Light ikke sprunget ud som
bøsse endnu. I videoen til In Your Care fra det andet album Life Is Easy kan man
således se en skildring af heteroseksuel længsel.
Albummet Life Is Easy
udkom i sommeren 2014 og indeholdt duetten med Elton John I Wish We Were
Leaving, men Elton John medvirker ikke i videoen der skildrer et heteroseksuelt
teen-forhold og som YouTube nu har blokeret for danskere.
Videoerne til I Believe
og An Open Heart klarede sig alligevel også langt bedre med henholdsvis over 111.000
visninger og 191.500 visninger på YouTube. I Believe er et house-style dance
track og i videoen er Bright Light Bright Light hoppet i en pool fyldt med både
mænd og kvinder. Se den selv på YouTube lige her:
Opbakning fra Elton John I 2014 og 2015 turnerede Bright
Light Bright Light som opvarmning for Elton John. I et 2019-interview med Vibes
of Silence fortalte Bright Light Bright Light hvordan han lærte legenden at kende:
”Elton mødte jeg for lang tid siden gennem hans managementfirma. Han er en stor
fan af musik, så han holder altid øje med nye kunstnere og elsker at række ud
og hjælpe hvis han kan. Han blev sådan en vidunderlig mentor for mig og har
været en af mine bedste venner og største ”cheerleadere” i min karriere.”
I juli 2016 udkom singlen
All In The Name hvorpå Elton John igen medvirkede på sangen men ikke i
videoen der alligevel fik over 119.000 visninger på YouTube. Singlen kom med på
Bright Light Bright Light’s tredje album Choreography der også inkluderede
singlen Running Back To You med en video der lignede den til All In The Name
hvor Bright Light Bright Light fremførte en koreografi sammen med nogle dansere.
Albummet Choreography bød
endvidere på duetter med Jake Shears fra Scissor Sisters og skuespilleren Alan
Cumming.
I november 2016 udgav Bright Light Bright Light EP’en Cinematography med
6 cover-numre. Den lavede han to opfølgere til hvoraf den
tredje fra november 2017 havde juletema. EP’en Tales Of The City fra sommeren
2017 bød dog på originale sange fra Bright Light Bright Light der nu var flyttet
til New York. I videoen til singlen Into The Night holdt han hånd med en mand
til over 137.000 visninger på YouTube. Se selv videoen på YouTube lige her:
Homoseksualitet både en hindring og en hjælp I et interview med
Exeposé i januar 2018 fortalte Bright Light Bright Light om processen med at
blive åben omkring sin seksualitet over for offentligheden. ”Jeg synes det er
vigtigt for kunstneres fornuft at de kan være ærlige om hvem de er og
præsentere dem selv på en måde de er komfortable med,” sagde han.
”Jeg synes det er vigtigt
for unge LGBTQ+ mennesker at have forbilleder de kan være inspireret af, se op
til og finde håb i,” fortsatte han, men tilføjede: ”Men jeg synes ikke nogen
skal presses til at udlevere personlig information som de ikke synes er
relevant for deres kunstneriske skabelser hvis de stadig er i en
afklaringsproces. Jeg hader ”åh se hvem der ENDELIG sprang ud – sikke en
overraskelse!”-tilbageslaget mere end noget andet. Jeg var personligt meget
mere glad efter at være sprunget ud, og at være i stand til at tale ærligt om
min seksualitet i sangtekster og interviews er sådan en velsignelse, MEN… Jeg
ved det ikke altid er simpelt for alle.”
I september 2017 skrev
Bright Light Bright Light i et åbent brev til Hiskind om hans seksualitet havde
været en karrieremæssig forhindring. ”Det er klart den almindelige antagelse så
det alene betyder ”ja.” Nogle gange får man tillagt et ekstra tillægsord og man
er en ”homoseksuel musiker” hvilket er lige så flatterende som de ”kvindelig
trommeslager” eller ”sort skuespiller” etiketter man ser i mindre kreative medier.”
”Jeg har aldrig
personligt oplevet det ”skjul venligst din seksualitet” råd der er så
veldokumenteret i film-, musik- og sportsverdenen,” fortsatte han, ”og jeg husker
ikke nogen der aktivt diskriminerede imod min musik alene på grund af min
orientering, men jeg har helt klart mærket omfavnelsen fra LGBTQI-musikmiljøet,
så man kunne i kontrast sige at min seksualitet har været en massiv hjælp.”
Nyt album med LGBT-vennerne I april 2018 udgav Bright
Light Bright Light live-albummet Live Is Easy: On Tour with Erasure der også
fungerede som et greatest hits album. Det inkluderede en optagelse af Running
Back To You fra Royal Arena i København.
I et 2019-interview med
Vibes of Silence fortalte Bright Light Bright Light hvordan han lærte Erasure
at kende: ”Jeg mødte Erasure ved at bytte remix med Vince Clarke. Han lavede at
remix af Running Back To You og jeg remixede et band på hans pladeselskab efter
at en fælles ven på Mute formidlede kontakten. Vi boede også ret tæt på
hinanden i Brooklyn så vi mødtes og blev venner. Da det blev tid til en turné
syntes flere mennesker i Erasure-lejren at vi ville passe godt sammen og jeg
havde SÅDAN en god tid på touren med dem. De er mit yndlingsband.”
I september 2018 udgav
Bright Light Bright Light EP’en Tough Love og året efter fik han også æren af
at varme op for Cher på hendes Europa-turné, inklusiv i Danmark.
I foråret udgav Bright
Light Bright Light singlen This Was My House med Madonnas back-up sangere fra
hendes turnéer i 90’erne, Niki Harris og Donna De Lory. Sangen lyder da også
passende som 90’er housepop og var en forløber for Bright Light Bright Light’s
nye album Fun City som bortset fra disco-singlen I Used To Be Cool består af
duetter med andre LGBTQ+-kunstnere, deriblandt Jake Shears igen og Andy Bell
fra Erasure.
I et nyligt interview med
Gay Times fortalte Bright Light Bright Light om det nye album: ”LGBTQ+ liv er
temaet. Jeg ville lave et album som viser vores miljø – alle dets højde- og
lavpunkter, succeser og tab. Med al den stigning i anti-LGBTQ+ retorik,
xenofobi og tilbagerullen af rettigheder syntes jeg det var vigtigt at lave et
album som en stadfæstelse af at alle fortjener at føle sig sikre, værdsat og
hørt.”
Både queer Cynthia Nixon
fra Sex and the City og homoseksuelle Charlie Carver fra Desperate Housewives
er på rollelisten i Ratched hvor traileren teaser lesbisk indhold.
TV-SERIENYHED af Michael
Andersen
Sarah Paulson fra tv-serien American
Horror Story spiller titelrollen som Ratched i serien som produceres af Ryan
Murphy, der udover også at have produceret American Horror Story har stået bag tv-succeser
som Glee, 9-1-1: Lone Star og Hollywood. Serien er planlagt til to sæsoner på
otte afsnit hver.
Ratched er navnet på den
lede sygeplejerske i filmklassikeren Gøgereden fra 1975 der satte fokus på
forholdene på psykiatriske hospitaler i Amerika og i serien følger man hvordan
hun udvikler sig til den sygeplejerske man ser i filmen. Serien foregår i 1947
og har også Cynthia Nixon fra Sex and the City på rollelisten.
54-årige Cynthia Nixon
fortalte i et nyligt interview med Attitude at hun identificerer sig som queer
selvom hun er i et lesbisk forhold. Det gør hun for ikke at forklejne sine
tidligere forhold til mænd. 32-årige Charlie Carver der også er med i Ratched
vedstår dog at være bøsse. Efter at have medvirket i Desperate Housewives som
den ene af Lynettes tvillingesønner sprang han ud på Instagram i 2016 og skal
medvirke i den kommende Batman-film.
Om deres roller i Ratched
også er LGBT vides ikke, men i traileren ser man et kort klip af Ratched kysse
en anden kvinde, så queer-indhold er der. Ratched får premiere på Netflix
fredag den 18. september og traileren giver indtryk af at serien er i samme
stil som American Horror Story. Se selv traileren til Ratched på YouTube lige
her:
Måske er teenageren selv
bøsse? Tv-serien We Are Who We Are følger to amerikanske unge på en militærbase
i Italien mens de udforsker og opdager deres egen seksualitet.
TV-SERIENYHED af Michael
Andersen
We Are Who We Are er
instrueret af Luca Guadagnino der tidligere har instrueret den populære ungdomsfilm
Call Me By Your Name om en teenager der har en affære med en voksen mand i Italien. Det samme
præmis gør sig muligvis gældende i We Are Who We Are hvor den unge Frazer
Wilson rives væk fra sin spirende romance med en Mark da hans lesbiske
soldater-mødre udstationeres på en amerikansk militærbase i Italien. Der opstår
der et venskab mellem Frazer og pigen Caitlin, men det er Caitlins storebror Richard
som Frazer føler sig tiltrukket af.
I løbet af seriens 8
afsnit følger man Frazer og Caitlin mens de udforsker deres måske queer
identiteter. De to spilles af Jack Dylan Grazer fra gyserfilmsserien It og
superhelt-filmen Shazam! og debutanten Jordan Kristine Seamón. De to lesbiske
mødre spilles af Chloë Sevigny og Alice Braga. Serien får premiere på HBO
Nordic tirsdag den 15. september. Du kan se traileren på YouTube lige her:
Det imponerende
debutalbum Glitchcraft er inspireret af videospil og i hans nyeste musikvideo
til All Hearts tager Glass Battles på en rejse til Corona-isolation på Mars.
MUSIKERPORTRÆT af Michael
Andersen
Han bor i Los Angeles men
kommer fra den frisindede by Pittsfield i Massachusetts i USA hvor han kunne
være sig selv uden den store fordømmelse fra omgivelserne. Iblandt den første
musik han selv købte, var danske Aquas album Aquarium og hans forældre tog ham
med til U2-koncert da han var meget ung. Disse forskellige musikalske rødder
afspejler sig i hans egen musik for nu er Sean Augustine nemlig vokset op til
at blive sanger, sangskriver og sin egen producer under kunstnernavnet Glass
Battles.
I et interview med
Billboard Pride ærgrer Glass Battles sig over aldrig at have oplevet David
Bowie og Prince live, men han har set andre af sine musikalske inspirationer
optræde, deriblandt Garbage, Robyn, Nine Inch Nails, Muse, Kylie og Goldfrapp.
Ja, han har en bred smag, og det kan høres på det selvudgivne debutalbum Glitchcraft,
Vol. 1: Temptation in the Garden at Dark med de fede singler Pfeiffer, All
Hearts, Septilizine og Hypnogogiac.
Sangen Hypnogogiac starter
ligesom Nine Inch Nails’ 1994-hit Closer, men går hurtigt over i Glass Battles’
egne ideer og formår at være et rigtig fedt nummer på sine egne præmisser, og
det er typisk for Glass Battles: Man hører inspirationerne samtidigt med at han
formår at skabe sin egen, unikke lyd.
Glass Battles har på konceptalbummet
Glitchcraft draget inspiration fra videospil og påtager sig flere identiteter
undervejs: Fristeren, Medføleren, Beskytteren og Heksen.
Du kan se Glass Battles
som heksen i den eventyrlige rollespilsagtige video til sangen om giftige
relationer, Septilizine, på YouTube lige her:
Sci-fi video om isolation Under Corona-isolationen
havde Glass Battles ikke bare god tid til at praktisere sin interesse for
transcendental meditation og astral projektion – han begyndte også at lave egne
animationer til sine selv-instruerede musikvideoer. Først kom der en sangtekstvideo
til sangen Pfeiffer, og nu er der lige kommet en ambitiøs 8-minutters science
fiction-inspireret video til den netop genudgivne single All Hearts.
Glass Battles lærte sig
selv at bruge 3D-animationsteknologi ved hjælp af online manualer, købte en grøn
skærm og et astronautkostume og filmede det hele med sin iPhone 8. Han fortalte
til Billboard Pride at det var en god måde at lave noget relevant, sjovt og
spændende under den svære Corona-nedlukning.
“Som så mange mennesker måtte
jeg forholde mig til følelser af isolation, angst og bare fremmedgørelse fra
virkeligheden da karantænen begyndte,” fortalte han. ”Jeg havde også Covid, så
jeg følte mig bare helt til søs over alting. Jeg kanaliserede det ind i
hvordan det ville føles at bo på Mars og at din eneste ven var et hologram.”
Du kan se resultatet af
hans anstrengelser på YouTube lige her, men vær opmærksom på at musikken (og den bare overkrop) først
starter tre minutter inde i videoen:
Den homoseksuelle
skuespiller fra Schitt’s Creek er på rollelisten sammen med Bette Midler når
HBO Nordic søndag den 13. september har premiere på Skype-filmen Coastal Elites.
FILMNYHED af Michael
Andersen
Fem mennesker afgiver
bekendelser over Skype under Corona-karantæne i den nye HBO-dramakomedie
Coastal Elites. Filmens manuskript er skrevet af Paul Rudnick der skrev nogle
af de første ”mainstream” biograffilm om bøsser, komedierne Jeffrey fra 1995
& In & Out fra 1997. Han har også hittet med de to Halløj i
Klostret-film og skrevet Isn’t She Great med Bette Midler i hovedrollen. Bette
Midler er da også med på rollelisten i Coastal Elites sammen med Sarah Paulson
fra tv-serien American Horror Story og Dan Levy fra tv-serien Schitt’s Creek.
Dan Levy er nomineret til
en Emmy-pris for Fremragende skuespiller i en birolle i en komedieserie for sin
rolle som bøssen David Rose i Schitt’s Creek der nu kan ses i Danmark på C More Series. Prisuddelingen finder sted den 21. september i Los Angeles.
Men inden da kan man så se Dan Levy i Coastal Elites hvor han spiller bøssen
Mark Hesterman der snakker med sin terapeut over Skype. Mark Hesterman er en
homoseksuel skuespiller ligesom Dan Levy selv og at dømme ud fra traileren har
han nogle vittige kommentarer i ærmet. Du kan se traileren på YouTube lige her:
Den kontroversielle sanger
veksler mellem det kyniske bedrag og det håbefulde romantiske på sin nye EP
Imperfect.
MUSIKANMELDELSE af
Michael Andersen
Den engelske sanger Joe
Copplestone med kunstnernavnet Lostchild har selvudgivet en EP om året siden 2016.
Hans musik er inspireret af elektronisk pop fra 80erne og hans tekster er ofte
meget ærlige uden at de nødvendigvis er flatterende for ham selv, som i sangen
Jokes på hans nye Imperfect EP. Her synger han stort set at han bare løj når
han sagde han elskede sin kæreste og nu er det slut. Farvel. Lige på og hårdt.
Råt for usødet. Koldt og kynisk.
De andre fire sange på EP’en
er dog knap så kyniske. Åbningsnummeret Imperfect er en slags pride-statement i
stil med Madonnas Like It Or Not hvor Lostchild konstaterer at andre ikke kan
elske en hvis man ikke elsker sig selv. Han er hvad han er og man kan elske ham
eller lade være. Han ved godt han ikke er perfekt.
På sangen Barely Alive
handler det om Lostchilds fortid hvor han ramte bunden som stofafhængig. På sin
Facebook-side skrev han for nylig at det var 776 dage siden han sidst brugte
stoffer eller drak, men ”jeg føler mig stadig plaget af de minder.”
Soothe ’20 er en
opdateret udgave af den Sade-inspirerede, atmosfæriske Soothe fra Lostchilds debut-EP
Dancing With Boys fra 2016. Det er rigtigt nok også en lille perle der
fortjener lidt ekstra opmærksomhed selvom den også handler om et forhold hvor
han ikke gengælder kærestens følelser. Men teksten er knap så brutal som i
Jokes og musikken er sådan ret sexet.
Lostchilds glade
party-nummer Love Finds A Way er inspireret af at være adskilt fra kæresten Tin
under Corona-nedlukningen. Det lyder som glad 90’er-dancepop og teksten er både
længselsfuld og romantisk og håbefuld. Det er dejligt opløftende efter tre
sange i rap om de negative ting i livet.
Efter en akustisk udgave
af titelsangen der slet ikke er så akustisk igen, men byder på mere sparsom
elektronisk instrumentation, afrundes Imperfect med et remix af titelsangen der
er meget bedre end de to andre udgaver på EP’en. Det er smittende festligt og
man bliver i godt humør af at høre det.
YouTube har blokeret for
danskernes adgang til Lostchilds video til Imperfect, men på sin Facebook-side
har Lostchild delt videoer hvor han synger et par af sangene fra EP’en i sit
soveværelse. EP’en er på iTunes og hvis du køber Soothe ’20, Love Finds A Way
og Imperfect (Ghalali Remix) så har du de gode sange.