Zachary Quinto fra Star Trek, Jim Parsons fra Big Bang Theory og Charlie Carver fra Desperate Housewives er alle på den queer rolleliste i The Boys In The Band.
FILMNYHED af Michael Andersen
The Boys In The Band er baseret
på et skuespil af Mart Crowley fra 1968 og har samme rollebesætning og
instruktør som en 2018 Broadway-opsætning. Tv-filmudgaven er produceret af Ryan
Murphy der tidligere har stået bag tv-succeser som Glee, American Horror Story,
9-1-1: Lone Star og Hollywood. The Boys In The Band blev oprindeligt
filmatiseret i 1970 med den danske titel Vi er på holdet og var blandt de
første film til at omhandle homoseksuelle mænd.
Handlingen i den nye Netflix-filmudgave
udspiller sig stadig i New York i 1968 hvor homoseksualitet blev anset som
noget der burde holdes skjult. Her samles en gruppe bøsser til en fest hos
Michael (spillet af Jim Parsons fra Big Bang Theory og Hollywood) i anledning
af vennen Harolds fødselsdag. Harold spilles af Zachary Quinto der blev berømt
som skurken Sylar i tv-serien Heroes, overtog rollen som Spock i de nye Star
Trek-film og var med i American Horror Story.
Matt Bomer der spillede Wills
kæreste i 10. sæson af Will & Grace er også blandt fødselsdagsgæsterne, og
Charlie Carver som spillede den ene af Lynettes tvillingesønner i Desperate
Housewives spiller en trækkerdreng der hyres som gave til fødselaren Harold. De
to ses kysse i traileren til The Boys In The Band der får premiere på Netflix onsdag
den 30. september. Du kan se traileren på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar