Sarah Paulson og Cynthia Nixon i Ratched |
Både queer Cynthia Nixon fra Sex and the City og homoseksuelle Charlie Carver fra Desperate Housewives er på rollelisten i Ratched hvor traileren teaser lesbisk indhold.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
Sarah Paulson fra tv-serien American
Horror Story spiller titelrollen som Ratched i serien som produceres af Ryan
Murphy, der udover også at have produceret American Horror Story har stået bag tv-succeser
som Glee, 9-1-1: Lone Star og Hollywood. Serien er planlagt til to sæsoner på
otte afsnit hver.
Ratched er navnet på den
lede sygeplejerske i filmklassikeren Gøgereden fra 1975 der satte fokus på
forholdene på psykiatriske hospitaler i Amerika og i serien følger man hvordan
hun udvikler sig til den sygeplejerske man ser i filmen. Serien foregår i 1947
og har også Cynthia Nixon fra Sex and the City på rollelisten.
54-årige Cynthia Nixon
fortalte i et nyligt interview med Attitude at hun identificerer sig som queer
selvom hun er i et lesbisk forhold. Det gør hun for ikke at forklejne sine
tidligere forhold til mænd. 32-årige Charlie Carver der også er med i Ratched
vedstår dog at være bøsse. Efter at have medvirket i Desperate Housewives som
den ene af Lynettes tvillingesønner sprang han ud på Instagram i 2016 og skal
medvirke i den kommende Batman-film.
Om deres roller i Ratched
også er LGBT vides ikke, men i traileren ser man et kort klip af Ratched kysse
en anden kvinde, så queer-indhold er der. Ratched får premiere på Netflix
fredag den 18. september og traileren giver indtryk af at serien er i samme
stil som American Horror Story. Se selv traileren til Ratched på YouTube lige
her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar