fredag den 31. maj 2024

Dokumentarserie om LGBT+-kampen nu på DRTV


Den amerikanske LGBT+ historie fra 1950’erne til 2000’erne skildres gennem seks afsnit af Pride.

TV-SERIENYHED af Michael Andersen

Pride er en amerikansk dokumentarserie på 6 afsnit der skildrer kampen for LGBT-rettigheder i USA fra 1950’erne og op til 2000’erne. Serien er fra 2021 og kan nu ses på DRTV med et nyt afsnit hver uge. De første fire afsnit er allerede tilgængelige med de to sidste på vej.

I Pride dokumenteres LGBT+-historien gennem dybt personlige fortællinger om diskrimination, mord og kærlighed. Kampen for LGBT+-rettigheder i USA er præget af store omvæltninger der har været med til at forme bevægelsen: Fra FBI’s overvågning af homoseksuelle i 1950’erne til 1960’ernes protester, 1970’ernes første Pride-parader og AIDS-epidemien i 1980’erne, samt 1990’ernes kulturkampe og øget accept af LGBT+ mennesker i 2000’erne.

Første afsnit beskriver hvordan Anden Verdenskrig gav plads til homoseksuelle, inden ”the lavender scare” fulgte i hælene på senator Joseph McCarthys heksejagt på kommunister – en periode der også for nylig var baggrunden for den populære SkyShowtime-serie Fellow Travelers med Matt Bomer og Jonathan Bailey.

Pride ligger ikke på DRTV så længe. Første episode kan kun ses til den 9. juni og anden episode til den 16. juni osv. med en uges mellemrum pr. episode. Af anden episode fremgår det at allerede inden Stonewall-optøjerne i New York i juni 1969, protesterede LGBT+-personer mod arrestationer og diskriminerende love. Når de blev anholdt, blev deres navne offentliggjort i aviser og tusindvis mistede deres job. Så har LGBT+-personer alligevel lidt bedre vilkår nu om dage, selv om man stadig kan opleve diskrimination.

Følg den amerikanske LGBT+-kamp på DRTV lige her mens episoderne stadig er tilgængelige: Pride på DRTV

Varm op med traileren på YouTube lige her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar