Og den populære ungdomsserie Heartbreak High har netop fået godkendt en 3., men også sidste sæson.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
I 2022 genstartede Netflix den
australske ungdomsserie Heartbreak High fra 1994. I den nye udgave der foregår
i Sydney startede der med at være tre LGBTQ-personer i serien, den nonbinære
Darren Rivers spillet af James Majoos, den lesbiske Quinni Gallagher-Jones spillet
af Chloe Hayden og den biseksuelle Malakai Mitchell spillet af Thomas
Weatherall.
I løbet af serien dannede
Darren Rivers par med Douglas ”Ca$h” Pigott spillet af Will McDonald. I 2.
sæson var der gnidninger mellem dem over forskelle i deres seksuelle appetit da
Ca$h er aseksuel og sluttede sig til studentergruppen The Puriteens der går ind
for afholdenhed.
Nu er det netop blevet
annonceret at der kommer en 3. sæson af Heartbreak High som bliver seriens
sidste. Will McDonald fortalte i et interview med Gay Times, at han håbede på
lidt mere stabilitet i forholdet mellem sin karakter Ca$h og Darren. Han mener
nemlig at de er ”endgame”/slutspil – dvs. at deres forhold vil vare til døden
dem skiller. ”Det synes jeg de fortjener,” sagde han.
Den biseksuelle Malakai slog
op med sin pigekæreste Amerie i 2. sæson for at involvere sig med en fyr ved navn
Rowan Callaghan spillet af Sam Rechner, men det gik ikke, og pludselig var
Rowan sammen med Amarie i stedet. Og så brændte skolen ned, og det er stadig
usikkert om Malakai vender tilbage i 3. sæson.
Heartbreak High har ligget på Netflix
top 10 i 53 lande, og hvis man stadig har serien til gode kan man se traileren til
2. sæson på YouTube lige her og vurdere om det er noget man kunne tænke sig at
hoppe med på:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar