De vordende fædre: Colton Underwood og Jordan C. Brown |
Den 13. maj kunne stjernen fra Coming Out Colton og hans mand Jordan C. Brown fejre deres første årsdag for deres bryllup, og nu har de deres første barn på vej.
REALITY-TV NYHED af Michael Andersen
Den 32-årige reality-tv-stjerne
og tidligere amerikansk fodboldspiller Colton Underwood blev verdenskendt for
sin hovedrolle i Netflix-miniserien Coming Out Colton i december 2021. Den 1,91
meter høje Colton Underwood giftede sig sidste år med kæresten, den 10 år ældre
politiske strateg for demokraterne Jordan C. Brown, som han mødte bag kameraet
under indspilningerne af Coming Out Colton.
Parret har nu meddelt at de
skal være fædre til en baby, og Colton Underwood fortalte til People: ”Det var
en af de ting vi knyttede bånd over tidligt i vores forhold. Vi ville begge
være fædre. Men det har været sådan en utrolig erfaring for os at gå igennem
dette sammen, og jeg kan ikke vente på at se Jordan blive en far.”
Kønnet er blevet afsløret til
at være en dreng som forventes at blive født til oktober. Det sker med en
surrogatmor efter flere fertilitetsbehandlinger, har parret afsløret. ”Vores
læge lod faktisk vores surrogat fortælle os det, hvilket jeg syntes var så
særligt,” sagde Colton Underwood. ”Hun fik lov til at SMS’e os og dele de spændende
nyheder, og det var sådan et øjeblik af – tror jeg – lettelse for os. Vi er så
heldige at have hende, men at hun også får os til at føle os som en del af det,
det var rigtig særligt.”
Efter selv at have vænnet sig
til nyheden over to dage, fortalte de vordende fædre om graviditeten til deres
forældre. ”Alle har været så spændte,” sagde Colton Underwood. ”Især min
familie ved hvor længe jeg har villet være en far, og de kender bare min rejse
med at springe ud. At ville være en far var noget der holdt mig i skabet i lang
tid, så for at være i stand til at sige vi er gravide var rigtig stort og meget
følelsesladet.”
et glade par med baby-scan i hånden |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar