torsdag den 12. december 2019

Rigmand købte pornostjerne og blev afpresset


Den 30-årige Jarec Wentworth har afsonet næsten fem års fængsel for at have afpresset den republikanske Donald Burns efter at have været både hans mandeluder og alfons.

KRIMI af Michael Andersen

Det var den 4. marts 2015 i Los Angeles at FBI anholdt den dengang 25-årige Teofil Brank, bedre kendt som den maskulint sexede pornostjerne Jarec Wentworth, for at have afpresset den dengang 51-årige, usexede Donald Burns for 500.000 dollars og en luksusbil.

Jarec Wentwoth mødte Donald Burns sidst i 2013 i forbindelse med at Burns overvejede at investere i bøssepornoindustrien og derfor mødtes med folk fra branchen. Burns betalte Wentworth for sex og for også at agere alfons og finde andre unge mænd som Burns også kunne have sex med. Da sagen kom for retten, bedyrede Burns’ advokat dog at rufferiet max skete ti gange og at alle drengene var over 18 år.

Donald Burns blev velhavende i 1997 ved et salg af en telekommunikationsvirksomhed han havde været med til at grundlægge og ejede under det hemmelige forhold med Wentworth tre strandhuse i henholdsvis La Jolla, Nantucket og Palm Beach. Burns var i skabet, så da Wentworth i februar 2015 truede med at lægge inkriminerende fotos af ham på Twitter sammen med afsløringer fra hans fortid, betalte Burns ham 500.000 dollars og gav ham en Audi R8 for at lade være.

Men det gjorde bare Wentworth grådig. Han ville have yderligere en million dollars og en lejlighed i Los Angeles for sin tavshed. Så blev bekendtskabet for dyrt for Burns der kontaktede F.B.I. den 3. marts 2015. De arresterede Wentworth dagen efter.


Har afsonet straf
Efter at have afsonet 57 måneder i fængsel er Jarec Wentworth nu overflyttet til et udslusningshus i Long Beach, California, hvor han over en periode på fem måneder skal hjælpes tilbage til samfundet. Nu er spørgsmålet så om han vil genoptage sin karriere som pornostjerne. Trods fem år væk fra branchen ligger han nemlig nummer 157 på Pornhubs liste over de mest populære pornostjerner og det er ret højt for listen tæller tusindvis af pornoaktører.

Den 191 cm høje Jarec Wentworth var den aktive i sine sexvideoer og nu spekulerer hans mange fans så på om han mon fik sig noget fængselssex mens de venter på at finde ud af hvorvidt han er færdig med porno og prostitution og finder sig et påklædt arbejde og en kæreste i stedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar