80'er-stjernen Limahl råder homoer til forsigtighed

Som forsanger for Kajagoogoo og derefter som soloartist hittede Limahl med sange som Too Shy og The NeverEnding Story. Nu er han tilbage med julesangen London For Christmas.

NYHED/MUSIKANMELDELSE af Michael Andersen

Der var mange homoseksuelle stjerner i popbranchen i starten af 80’er-årtiet. Nogle var åbenlyst bøsser, såsom Boy George fra Culture Club, Pete Burns fra Dead Or Alive, Holly Johnson fra Frankie Goes To Hollywood, Jimmy Somerville fra Bronski Beat og den overvægtige drag queen Divine. Og så var der dem som var i skabet, såsom George Michael fra Wham og Limahl fra Kajagoogoo. Fælles for dem alle var at de toppede hitlisterne og var med til at definere lyden af 80’erne.

I et nyt interview med Instinct Magazine fortæller Limahl at han var ude af skabet overfor sine kollegaer i Kajagoogoo og sin famile. Han tænkte at han ville springe ud offentligt senere, men inden det skete var hans ”15 minutters berømmelse” overstået, så da han endelig sprang ud var ingen interesseret mere.

I 80’erne gjorde Limahl sig bemærket med en stor og afbleget hårpragt. Nu er han blevet en pænt klippet voksen mand der fylder 61 år den 19. december. Han råder homoseksuelle til ikke at skille sig for meget ud: ”Vær stolt af dig selv, elsk dig selv, vær sej, men vær fornuftig. Der er stadig ”hate crimes.” Overreklamer ikke. Vær i et sikkert område og omgivelser. Inviter ikke problemer. Selv nu er jeg utryg ved at spadsere ned ad gaden med min kæreste i hånden. Vi har været sammen i 25 år. Alle øjne er på os, men det kan jeg ikke lide. Det er sikkert på en homobar eller på den røde løber, men vær klog.”

Forbudt samarbejde

Limahl fortæller også til Instinct Magazine at han efter sit brud med Kajagoogoo fik et opkald fra produceren Giorgio Moroder, der tidligere havde produceret megahittet I Feel Love for Donna Summer, med et tilbud om at arbejde sammen. Det resulterede i hittet The NeverEnding Story i 1984.

Derefter ville Limahl gerne arbejde med ”Minneapolis Sound” producerne Jimmy Jam og Terry Lewis, der senere gjorde Janet Jackson til en stjerne, men det ville hans manager ikke høre tale om. ”Who the FUCK are Jam and Lewis?” spurgte han og dikterede at Limahl i stedet lavede et helt album med Giorgio Moroder, men det blev ikke noget hit og Limahl forsvandt fra popscenen.

I de sidste mere end 30 år har Limahl ernæret sig ved at medvirke i musicals og turnere med Kajagoogoo som en 80’er-act. Så begyndte hans hits at dukke op i tv-serier som Stranger Things og American Horror Story: 1984 og nu er han så på banen igen med en genudgivelse af sin julesang London For Christmas fra 2012.

Limahls julesang handler om at opleve London ved juletid sammen med sin elskede. Det er både hyggeligt og meget romantisk med orkestermusik og et højdepunkt med bimlende juleklokker. Det kan man da godt komme i julestemning af, men døm selv. Du kan høre den på YouTube lige her: