tirsdag den 14. juli 2020

Udødeligt bøssepar i ny Netflix-film


Actionfilmen The Old Guard med Charlize Theron på rollelisten byder også på kys mellem to af de mandlige hovedpersoner.

FILMNYHED af Michael Andersen

Netflix-filmen The Old Guard er baseret på en tegneserie fra Image Comics af forfatteren Greg Rucka der også har skrevet filmens manuskript. Historien omhandler en gruppe udødelige lejesoldater der har været i live i næsten 6.000 år. Iblandt dem er bøsseparret Joe og Nicky der spilles af Marwan Kenzari og Luca Marinelli. Joe og Nicky har været kærester igennem flere århundreder.

I filmen eksponeres gruppens eksistens og de jagtes af soldater fra et medicinalfirma der vil have fingrene i deres genetiske kode og hemmeligheden bag evigt liv. Da Joe og Nicky tages til fange erklærer Joe sin kærlighed til Nicky der responderer med et kys for øjnene af de måbende soldater. Det var forfatteren Greg Rucka der insisterede på at hvis hans tegneserie blev lavet til film, så skulle den scene med. Kyssescenen er banebrydende for en film i den genre og du kan se den på YouTube lige her:


The Old Guard var Netflix’ mest sete film i den forgangne weekend og der tales allerede om at lave en sequel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar