Når
han ikke turnerer med Queen laver Adam Lambert sin egen musik. Hans Velvet-album
er ude nu, men det er knap så funky som forsmags-EP’en Side A.
MUSIKANMELDELSE
af Michael Andersen
38-årige
Adam Lambert har været åben om sin homoseksualitet lige fra starten af sin
karriere hvor han blev nummer to i tv-talentkonkurrencen American Idol i 2009.
Han har efterfølgende udgivet tre solo-albums og medvirket i fem afsnit af
tv-serien Glee sæson 5 udover jævnligt at turnere med Queen-medlemmerne Brian
May og Roger Taylor.
Nu
er Adam Lambert aktuel med albummet Velvet som samler en række singler samt
Velvet: Side A EP’en der udkom i efteråret. Så bortset fra de tre nye sange,
Velvet, On The Moon og Love Don’t, har man hørt det hele før. Men så kan man jo
vurdere helhedsindtrykket og det lyder umiddelbart til at det bedste blev
serveret på Velvet: Side A EP’en. Den bød på imponerende funky
Prince-inspirerede dansenumre som Superpower, Stranger You Are og Loverboy, og
dem lægger Velvet albummet også stærkt ud med efterfulgt af Roses med den
legendariske discoproducer Nile Rodgers, men derefter skrues der ned for
tempoet på festen.
Velvet
åbnes med ordene ”I’ve been feeling nostalgic” og hele albummet lyder da også
stærkt præget af musikalske stilarter fra 70’erne og det er skam god
inspiration. 70erne var jo sådan meget discofunk og glam rock og det er
stilarter der passer fint til Adam Lamberts stemme.
Velvet afsluttes med den smukke og gribende ballade Feel Something og ønsket om bare at ville føle noget hænger ligesom i luften længe efter musikken er stoppet. Det er skønt med sange der har noget på hjerte.
Adam
Lambert har tidligere fortalt til Billboard at singlen New Eyes var inspireret
af kæresten Javi Costa Polo, men da de to ikke længere er sammen er vokalen
blevet fjernet fra sangen så det er en ren instrumental udgave der er at finde
på Velvet-albummet.
Velvet afsluttes med den smukke og gribende ballade Feel Something og ønsket om bare at ville føle noget hænger ligesom i luften længe efter musikken er stoppet. Det er skønt med sange der har noget på hjerte.
Du
kan se Adam Lambert’s nye video til titelsangen Velvet, hvori han skræddersyr sin ideelle mand, på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar