Legacies udspringer af den populære teen-vampyr serie The Vampire Diaries. Nu skal et bøssepar i sæson 4 lokke flere seere til.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
Tv-serien
The Vampire Diaries var inspireret af de meget populære Twilight-film med
Kristen Stewart og Robert Pattinson og løb over skærmene fra 2009 til 2017. Den affødte
spinoff-serien The Originals, der kørte fra 2013 til 2018. Efter at den
sluttede startede serien Legacies der roterer omkring karakteren Alaric fra The
Vampire Diaries og Hope fra The Originals og foregår på en skole for
overnaturlige skabninger - ligesom X-Men filmene foregik på en skole for
mutanter og Harry Potter gik på en skole for troldmænd.
De tre fantasy-ungdomsserier
kan ses på HBO, men det er først nu – i 4. sæson af Legacies – at LGBT-karakterer
bydes velkommen i den verden serierne udspiller sig i. Legacies’
producenter havde længe talt om at få et par mandlige homoseksuelle karakterer med
i serien, men de ventede på at den rette historie skulle dukke op. Under
indspilningerne af 3. sæson erfarede de at den 34-årige skuespiller Ben Levin
der spillede Jed Tien i serien, havde udtrykt villighed til at spille en queer
karakter for at ære flere af hans familiemedlemmer der er LGBTQ. Så eftersøgte
producerne en homoseksuel skuespiller til at spille hans kæreste. Valget faldt
på Zane Phillips som de fik anbefalet af forfatteren af Fire Island – en tv-film
med premiere til sommer hvor Zane Phillips medvirker. Producerne af Legacies
faldt straks for Zane Phillips’ kropslighed og evne til at sige meget fjollet
dialog med alvor og følelsesmæssig resonans med sine nærmest overnaturligt
udtryksfulde øjne.
Zane Phillips |
Kemi mellem Ben og Jed?
I
Legacies spiller Zane Phillips den homoseksuelle halvgud Ben alias Prometheus der
er forbandet til at blive angrebet af monstre om natten og hele igen ved daggry
i al evighed – indtil han møder Jed der er en varulv og går på skolen for overnaturlige
skabninger.
”Jeg har hørt dårlige ting om skuespillere der er i queer kærlighedshistorier, men ikke rigtigt ønsker at være det,” fortæller Zane Phillips til Observer. ”Selv ville jeg bare være åbenhjertet hele tiden og jeg kunne ikke være mere velsignet end at have Ben fordi jeg synes han er den ideelle scene-partner. Han er så åben, han er modtagelig, han vil have arbejdet skal være godt. Han vil have en personlig relation med mig fordi jeg synes det reflekteres i karaktererne. Jeg tror vi er gode venner nu og jeg tilbeder ham så meget som en person allerede, så det er svært ikke at have kemi med ham på skærmen.”
Se
selv i dette YouTube-klip fra Legacies med Ben og Jeds første kys om Zane
Phillips og Ben Levin nu også har den helt rette, gribende kemi til at fremstå
som troværdige kærester:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar