tirsdag den 17. maj 2022

Bøsse ryger fra KZ-lejr til fængsel i ny stærk film

Franz Rogowski og Anton von Lucke

I biograffilmen Grosse Freiheit følger man Hans, der gentagne gange frihedsberøves på grund af sin homoseksualitet, og hans relation til cellekammeraten Viktor.

FILMNYHED af Michael Andersen

Den østrisk-tyske film Grosse Freiheit er en smuk og rørende film om venskab og kærlighed – og om hvad frihed i virkeligheden vil sige. Hovedpersonen Hans spillet af Franz Rogowski overlevede koncentrationslejrene, men i efterkrigstiden Tyskland er der ingen nåde. Han ryger ind og ud af fængsel fordi han er homoseksuel. Paragraf 175 knuser systematisk Hans’ drømme om frihed og den eneste stabile relation i hans liv bliver hans cellekammerat Viktor der er dømt for mord.

Viktor, der spilles af Georg Friedrich, vendte hjem fra krigen, fandt sin kone i seng med en anden og dræbte ham. Da Hans han for første gang kommer i celle med Viktor der hader paragraf 175’ere, tæver Viktor Hans, men da Viktor ser den nyankomnes arm med en tatovering fra kz-lejren tilbyder han alligevel at lave en ny tatovering der dækker tallet. Hvad der starter som afsky udvikler sig gradvist til kærlighed alt imens Hans prøver at holde kærligheden i live med to forskellige mænd som han elsker og er blevet arresteret sammen med, men som ikke kan holde til fængslets langsomt knusende maskine. 

Det tyske stjerneskud og talent Franz Rogowski imponerer i rollen som Hans i Grosse Freiheit der altså beskriver et chokerende kapitel i tysk historie. Filmen har vundet adskillige priser rundt om i verden, bl.a Un Certain Regard-prisen i Cannes. Grosse Freiheit er instrueret af østrigske Sebastian Meise og det er filmskaberens blot anden spillefilm efter Stilleben i 2011. Der er dansk premiere torsdag den 19. maj. Se traileren på YouTube lige her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar