Miller & Jackson i The 100 |
LGBT-repræsentationen i den populære spændingsserie har stor betydning for seerne, fortæller Jarod Joseph der spiller Nathan Miller.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
Science
fiction-serien The 100 startede i 2014 og er en slags blanding af Game of Thrones og post-apokalyptiske film som Mad Max. Den foregår 97 år efter en atomkrig hvor overlevende
på en rumstation sender 100 ungdomsforbrydere til Jorden som en prøve for at se
om Jorden er blevet beboelig for mennesker igen. Det er den, men
der er også andre overlevende som de 100 unge selvfølgelig kommer i konflikt med og
så sker der ellers så mange ting og sager så når man når til 6. sæson er
handlingen henlagt til en helt anden planet.
Hovedpersonen
Clarke Griffin spilles af Eliza Taylor og har affærer med først en fyr og så et
par kvinder uden at der sættes etiket på hendes seksualitet. Der er også en fyr
ved navn Nathan Miller blandt de 100 unge som spilles af den 36-årige canadier Jarod
Joseph. Han starter som en biperson i 1. sæson, men gennem 2. sæson begynder han
at gøre sig bemærket da han bliver en af fangerne på Mount Weather.
I
3. sæson får Nathan Miller sig så en mandlig kæreste, Bryan spillet af den
30-årige canadier Jonathan Whitesell, og de to tjener som vagter for jordbasen
Arkadia, men da der opstår en magtkamp om lederskabet holder de med hver sin
kandidat og det belaster deres forhold. Det slutter da også i sæson 4 hvor der
trækkes lod om hvem der kan få plads i en beskyttelsesbunker og Bryan må blive
udenfor når Jorden går under igen.
Miller & Bryan |
Betydningsfulde roller
Mens Jordens overlevende opholder sig i bunkeren, indleder Nathan Miller et forhold med Dr. Eric Jackson der spilles af den 36-årige Sachin Sahel som er af indisk oprindelse. Han har også været en biperson siden seriens start og gør sig nu for alvor bemærket som en del af seriens nye bøssepar – dog igen uden at der sættes etiket på. Men i et 2017-interview med hockey-siden for Calgary Flames fortalte Jarod: ”Jeg elsker denne fyr, jeg elsker Miller i The 100. Ikke bare for hvem han er (…) men fordi det har givet mig så mange muligheder. (…) Man kommer til at møde fans fra hele verden på grund af den karakter. Jeg får lov til at redde folks dag og de redder min dag. Det er cool at have påvirket andre folk på en positiv måde. Han er en bøssekarakter så at have den indflydelse i LGBT-miljøet har betydet meget og jeg har folk der kommer hen til mig og siger det. Jeg er meget stolt af at spille ham.”
Jarod
Joseph havde også spillet en homoseksuel advokat i tv-serien The L.A. Complex i
2012 inden han fik rollen som Nathan Miller, men hans private seksualitet er
ukendt. Hans to partnere i The 100, Bryan og Jackson, er dog heteroseksuelle i
den virkelige verden.
The
100 startede i sin tid på Kanal 5 men overgik i 2016 til Netflix hvor 7. sæson
netop er blevet tilgængelig og straks røg op på en 3. plads på kanalens hitliste.
Ja, det er en populær serie og derfor er den også god at have
LGBT-repræsentation med i. Se selv med hvordan det mon kommer til at gå for Miller
og Jackson i den nye sæson.
Jackson & Miller |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar