fredag den 27. maj 2022

Stolthed og fordom blandt bøsser på Fire Island i ny tv-film

Joel Kim Booster til fest på Fire Island

Forfatteren af filmen Fire Island ønskede at videregive en følelse af glæde over at være homoseksuel. Se om det lykkedes når der er premiere på Disney+.

TV-FILMNYHED af Michael Andersen

Tv-filmen Fire Island er inspireret af Jane Austens klassiske bog Pride and Prejudice (Stolthed og Fordom) der foregår sidst i 1700-tallet og følger den giftemodne landmandsdatter Elizabeth Bennet og hendes turbulente forhold til Fitzwilliam Darcy der er en rig aristokratisk jordbesidder. De to må komme overens med deres stoltheder og fordomme for at forelske sig og blive gift.

Manuskriptforfatteren af Fire Island, Joel Kim Booster, har ladet sig inspirere af hvordan en anden Jane Austen-bog Emma inspirerede komedien Clueless fra 1995 og har henlagt Stolthed og Fordom-handlingen til moderne tider og mellem bøsser på Fire Island-øen i New York der er berømt som feriested for homoseksuelle mænd. På Fire Island er der de to områder The Pines og Cherry Grove – oplagte skel mellem de sociale klasser bøsser har konstrueret for dem selv, om det så er kropsidealer, race eller bogstavelig økonomisk stand.

Filmen foregår i Fire Island Pines og handler om at to bedste venner, Noah spillet af Joel Kim Booster selv og Howie spillet af Bowen Yang, sætter sig for at have en legendarisk weekend-sommerferie ved hjælp af billig rosévin og en skare af udsøgte venner. De asiatiske Noah og Howie kommer til at mænge sig med rige hvide bøsser der frekventerer øen og iblandt dem er Fire Islands udgave af Mr. Darcy spillet af Conrad Ricamora.

Zane Phillips i midten

Queer asiatisk repræsentation
Joel Kim Booster fortalte til Vanity Fair: ”Jeg vil have folk – især bøsser, især queer mennesker – til at være glade for de er homoseksuelle efter at have set filmen. Jeg synes der er så mange film om den homoseksuelle erfaring der er er fyldt med mennesker der er usikre på om de er glade for at være homoseksuelle eller slås med at springe ud. Jeg vil have folk til at gå fra denne film med følelsen af glæden over vores erfaringer og at det ikke alt sammen er tragisk. Der er mange af os herude der lever vore liv glædeligt.”

Han fortalte endvidere til Gay Times at han også gerne ville have asiatisk repræsentation for ”der er sædvanligvis kun én af os i en film, ikke? (…) Jeg vil have folk indser at vi er mere end bare den givne asiatiske ven. Vi er historien. Jeg vil have folk forstår det og at vi føler os myndig gjort af det.”

I Fire Island kan man forvente hook-ups, dramatiske opgør mellem venner og generelle udskejelser. Filmen er instrueret af Andrew Ahn. Zane Phillips der også havde en bøsserolle i 4. sæson af tv-serien Legacies på HBO er med på rollelisten. Fire Island får premiere på Disney+ fredag den 3. juni – en sommerfilm til sommer og Pride-sæson. Se traileren på YouTube lige her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar