Chris Lowe, Marc Almond, Dave Ball og Neil Tennant |
De aldrende herrer i de to synth-pop duoer med homoseksuelle forsangere kan stadig skrue et godt hit sammen. Se og hør selv deres Purple Zone her.
MUSIKNYHED af Michael Andersen
Den
engelske synth-pop duo Soft Cell er mest kendt for hittet Tainted Love fra 1981.
De gik i opløsning efter at have udgivet deres 4. album i 1984, og i 90’erne
forsøgte forsangeren Marc Almond sig med en solokarriere. Han skrev i sin
selvbiografi Tainted Life i 1999 at han ikke ville sættes i bås som en ”bøsse-kunstner”
da det ”gør folk i stand til at marginalisere ens arbejde og reducere dets
betydning ved at antyde det ikke vil være af interesse for nogen der ikke er
homoseksuel.” Så han synes næppe om moderne betegnelser som ”queer musik” og ”LGBT-hitparade”.
Soft
Cell fandt sammen igen i 2001 og har siden udgivet to albums og har nu et
tredje på vej, Hapiness Not Included der udkommer den 6. maj. Det inkluderer
singlen Purple Zone, der er en duet med synth-pop duoen Pet Shop Boys der jo også har en homoseksuel forsanger,
nemlig Neil Tennant. Samarbejdet opstod efter Pet Shop Boys havde overværet en
koncert med Soft Cell sidste år. Pet Shop Boys, der senest udgav albummet
Hotspot i 2020, skulle egentlig bare have remixet Soft Cell-sangen Purple Zone,
men det blev altså til lidt mere.
Selv
om Soft Cell-sangeren Marc Almond er blevet 64 år og Pet Shop Boys-sangeren
Neil Tennant er 67 år og makkerne Dave Ball og Chris Lowe begge er 62 år kan de
stadig skrue et hit sammen. Nyd selv Purple Zone på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar