I Rock Hudson: All That Heaven Allowed får man et godt ”reader’s digest”-indblik i filmheltens offentlige karriere, hemmelige privatliv og ikoniske eftermæle.
FILMANMELDELSE af Michael Andersen
Den berømte amerikanske
skuespiller Rock Hudson blev født i 1925 og døde af AIDS som 59-årig i 1985
hvor det kom frem at han havde levet et hemmeligt liv som bøsse. I den nye
dokumentarfilm Rock Hudson: All That Heaven Allowed tegnes et intimt portræt af
skuespilleren der var med til at forandre folks holdning til AIDS. Filmen
udforsker hans dobbeltliv hvor hans offentlige image som macho kvindebedårer omhyggeligt
blev udformet af hans hjælpere styret af filmselskaberne. De frygtede at hans
karriere ville lide skade hvis det slap ud at han privat levede som
homoseksuel.
Instruktøren Stephen Kijak ville
med sin dokumentarfilm gerne udforske mere end filmheltens AIDS-diagnose, så
Rock Hudsons status som bøsse-ikon studeres også ved bl.a. at interviewe en af
hans ekskærester, Lee Garlington. ”Der er så meget mere til hans historie,”
sagde Stephen Kijak til New York Times: ”Hollywood-skabet, den fabrikerede
personlighed, dobbeltlivet, måden det private på mærkelig vis eksisterede under
overfladen af den polerede overflade.”
Efter hans død udkom der flere biografier af Rock Hudson som løftede sløret for hans hemmelige liv som bøsse. Læs Eskapismes anmeldelse af en sådan lige her: Rock Hudsons saftige kærlighedsliv
Veludrustet ”size-queen”
Når man så ser
dokumentarfilmen, føler man lidt at man kun får den halve historie om Rock
Hudsons privatliv. For hvor er de andre af hans kæreste-historier som man
husker fra bogen? Det er lidt som da man første gand så Interview With The
Vampire-filmatiseringen: ”Nå, der sprang de lige et kapitel af bogen over. Åh,
nu gjorde de det igen.”
Dokumentarfilmen indeholder
ikke rigtigt noget nyt, andet end at vi får at vide at Rock Hudson var en ”size-queen”
og en fortæller at Rock Hudson selv var så veludrustet, at han takkede nej til at
blive bollet af ham. ”Den eneste negative ting er de mennesker der flipper ud
over at bøsser har sex,” fortalte instruktøren Stephen Kijak til Pink News, ”De
hører om Rocks veludrustethed eller den ven han havde en flirt med, og de
bliver sippede og paranoide og tror filmen kun er om sex og sladder. Det er
virkelig at gå glip af pointen: Dette er vores forsøg på at holde hans
eftermæle i live.”
Rock Hudson: All That Heaven
Allowed er smart klippet sammen med klip fra hans mange film og tv-interviews som
får det til at fremstå som om han selv kommenterer på fortællingen. Selv om man
kender hans historie fra biografierne forud er det stadig underholdende at se
den illustreret visuelt og høre kollegaer som Piper Laurie og Linda Evans fortælle
om deres relation med helten og se Lee Garlington vise sine private fotos fra
sit forhold med ham. Det er alt sammen vældig underholdende.
Filmen varer 1 time og 44
minutter og kan lejes eller købes til hjemmebiografen på Blockbuster.dk lige
her: Rock Hudson: All That Heaven Allowed
Få en smagsprøve med traileren
på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar