Titlen på hans nye album er inspireret af et engangsknald, men Troye Sivan vil gerne have et langvarigt forhold med en der har sans for humor.
MUSIKNYHED af Michael Andersen
Fredag den 13. oktober
udkommer den 28-årige popstjerne Troye Sivans tredje abum, Something To Give
Each Other. Han fortalte i sommers til Emily Ratajkowski’s podcast High Low
with EmRata at albummets titel var inspireret af et engangsknald. Bagefter lå
de nemlig i sengen sammen og Troye Sivan beskrev scenen ”som noget taget ud af
en film” da manden sagde: ”Det her er en af livets største glæder.”
”Selv om jeg aldrig ser dig
igen, ved du at vi deler denne ene nat og dette ene øjeblik og at knytte bånd
på den måde… at sove sammen bagefter er min yndlingsdel af at finde sammen med
nogen,” fortsatte manden.
For Troye Sivan var det hans
første gang siden brudet med sin ex Jacob Bixenman, og da manden sagde dét, var
der noget der ændrede sig for Sivans opfattelse af éngangsaffæren. De tilbragte
en skøn nat sammen med at kæle og de lavede morgenkaffe sammen – og så så
aldrig hinanden igen.
”Vi taler ikke sammen og det
er helt fint,” fortalte Troye Sivan. ”Det satte mig totalt på sporet af… altså,
albummet hedder Something To Give Each Other, og jeg tænkte sådan at vi alle
sammen bogstavelig talt har noget at give hinanden. Det er lige meget om det er
at danse på dansegulvet med nogen i to minutter eller med en stor gruppe
mennesker. Det var at dele denne ene nat med nogen eller en weekend eller
whatever og det bare sådan ligesom forandrede mit perspektiv på intimitet.”
“Dette album er mit noget at give dig,” tilføjede Troye Sivan på Instagram. ”Et kys på dansegulvet, en date der blev til en weekend, en forelskelse, en vinter, en sommer. Fest efter fest, efter fest, efter fest. Knust hjerte, frihed. Miljø, søsterskab, venskab. Alt dét.”
Dating-tips fra Troye
I et interview med The Kyle
and Jackie O Show, fortalte Troye Sivan at når han skal på date, så kan han
lide at at mødes til en drink kl. 18 eller 18:30 med døren åben for at spise
sammen bagefter. Hvis det så ikke går godt, kan man sige, “åh, pokkers. Jeg
skal mødes med mine venner til middag kl. 20, så jeg må løbe!” Men hvis det går
godt, kan man sige ”skal vi finde et sted at spise?”
Han afslørede også, at han
ikke bryder sig om når han ikke på forhånd ved hvad personen laver. ”Jeg er
ligeglad med hvad folk laver,” sagde han, ”men… og måske er det en
underholdningsbranche-ting eller en L.A.-ting, men der er mange meget smukke
mennesker du ikke rigtigt ved hvad laver. Det er altid en lille smule rødt flag
for mig. Det gør mig altid nervøs.”
I et nyligt interview med The
Sunday Morning Herald fortalte Troye Sivan at en partner skal have sans for
humor. ”Jo, tiltrækning er rart, men det kommer jeg hurtigt over. Der er mange
smukke mennesker i verden, men at finde en der er en bedste ven og en jeg
virkelig kan grine med – det er den mest vigtige ting,” sagde han. ”Jeg ville
elske at få børn en dag. Jeg er mindre tiltrukket af idéen om ægteskab, men jeg
vil helt bestemt gerne ende i et langvarigt forhold,” tilføjede han. ”Det
længste forhold jeg har været i varede i fire og et halvt år. Jacob Bixenman
var et betydeligt øjeblik i mit liv,” sagde han også. ”Vi sluttede i 2019. Vi
er stadig venner og deler forældremyndighed over vores hund, Nash.”
Indtil videre har Troye Sivan
udgivet singlerne Rush og Got Me Started fra Something To Give Each Other og One
Of Your Girls bliver muligvis den næste. Mens man venter på albummet, kan man
nyde Troye Sivans Instagram-afsløring af track listen hvor han ligger klar på
sengen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar