mandag den 23. oktober 2023

Kan at være bøsse øge overlevelses-odds i ny gyserkomedie?

Det er Dewaine som nr. 2 fra venstre i den blå trøje med hvide striber.

I The Blackening skal syv venner foretage et ”Sophies valg” om hvem der er mest sort, når de må spille et spil eller dø.

FILMANMELDELSE af Michael Andersen

I The Blackening som Google Translate oversætter til Sværtningen er præmisset at syv venner er rejst væk for en weekend, men det ender med at de er spærret inde i feriehuset med en morder som er ude efter blod. I skrækfilm har der været en norm for at det altid er den sorte karakter der bliver myrdet først, men hvad så hvis alle karaktererne er sorte? Den idé har filmens manuskriptforfattere Tracy Oliver og Dewayne Perkins leget med og sidstnævnte spiller også selv med i filmen som den homoseksuelle Dewaine.

”Vi elsker alle at være sorte,” fortalte Dewayne Perkins til Pride, ”men nu hvor der står noget på spil, hvem er så den første til at bruge ’hvidhed’ til at overleve? Det var bare en ret sjov præmis som åbnede op for en masse kommentarer om race og seksualitet og bare identitetspolitik generelt.”

I The Blackening prøver Dewayne at spille bøsse-kortet ud som grund til at han ikke er den mest sorte i gruppen, men vil det reelt forbedre hans odds for at overleve? Ja, faktisk er mange af den små-satiriske films karakterer så kære at man næsten ikke nænner at nogen af dem skal dø. Men kan hele ensemblet alle sammen overleve dødsspillet?

The Blackening er instrueret af Tim Story, der bl.a. har lavet to Fantastic Four-film, og er halvanden times ok underholdning. Den bliver aldrig helt uhyggelig, men til tider momentvis sjov så selv folk med sarte nerver kan vove at kigge med. Den kan lejes eller købes til hjemmebiografen på Blockbuster.dk lige her: The Blackening på Blockbuster.dk

Varm op med traileren på YouTube lige her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar