Harry Styles og David Dawson i My Policeman |
Popsangeren spiller biseksuel i My Policeman midt under beskyldninger om at ”queerbaite” sine LGBT-fans. I filmen er han gift med en kvinde men har en affære med en bøsse i 50’ernes England.
TV-FILMNYHED af Michael Andersen
Den
28-årige engelske sanger Harry Styles kom med i boybandet One Direction efter
at have deltaget i britisk X Factor i 2010. Han gik solo i 2017 og har ved
siden af popkarrieren med hits som Sign of the Times, Lights Up, Watermelon Sugar, Golden og As It
Was været med i filmene Dunkirk og Don’t Worry Darling. Nu spiller han
hovedrollen som Tom i filmen My Policeman der er baseret på en bog af Bethan
Roberts. Den foregår i 1950’ernes England hvor den biseksuelle politimand Tom både
gifter sig med en kvinde og indleder et forhold til den lidt ældre museumskurator Patrick spillet
af 38-årige David Dawson.
Der
er efterhånden lavet mange film om den slags trekantsforhold hvor to mænd
forelsker sig men den ene af dem gifter sig med en kvinde for at leve op til
samfundets forventninger så der desværre ikke bliver nogen homo-romantisk
slutning hvor mændene får hinanden i enden til sidst. Tænk Brokeback
Mountain, Man in An Orange Shirt og Firebird. My Policeman går dog et skridt videre, for her mødes hovedpersonerne
igen i 1990’erne hvor Linus Roache og Rupert Everett spiller de ældre udgave af
Tom og Patrick. Får de en ny chance for at finde sammen?
Ved
en pressekonference for filmen sagde Harry Styles: ”For mig er historien så ubærlig
fordi den ultimativt handler om spildt tid. Jeg synes spildt tid er den mest
ubærlige ting fordi det er den eneste ting vi ikke kan kontrollere. Det er den
ene ting vi ikke kan få igen.”
Harry Styles har to sexscener I filmen og fortalte i maj på The Howard Stern Show at han var nøgen under indspilningerne, men at man kun ser hans numse. Det var forhandlet forud at hans tissemand ville forblive hans egen.
David Dawson og Harry Styles som Patrick og Tom |
Harry Styles queerbaiter?
Den
nu 58-årige Linus Roache der spiller den ældre Tom blev berømt for at spille
homoseksuel præst i filmen Priest fra 1994 men han giftede sig med en kvinde i
2002. Den nu 63-årige homoseksuelle skuespiller Rupert Everett der spiller den
ældre Patrick nød succes omkring årtusindeskiftet med homoseksuelle roller i
Hollywood-film som My Best Friend’s Wedding (1997), The Next Best Thing (2000)
og Unconditional Love (2003).
Harry
Styles har aldrig villet udtale sig om sin seksualitet når adspurgt af pressen.
Det har affødt beskyldninger for ”queerbaiting” fordi han tjener penge fra
LGBT-miljøet på sit queer image, men uden at
erklære et tilhørsforhold til LGBT-miljøet. Harry Styles kommenterede det selv
til Rolling Stone: ”Nogle gange siger folk, ’du ses kun offentligt med
kvinder,” og jeg mener ikke jeg har vist mig offentligt med nogen som helst.
Hvis nogen tager et foto af dig med en, betyder det ikke at man vælger at have
et offentligt forhold eller noget.”
Mon
ikke publikum alligevel sluger Harry Styles råt som den biseksuelle Tom når My
Policeman får premiere på Amazon’s streamingtjeneste Prime Video fredag den 4.
november? Vurder selv situationen i traileren på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar