Kit Connor og Joe Locke i Heartstopper |
Den 18-årige Kit Connor fra den populære Netflix-serie blev beskyldt for queerbaiting for ikke at ville navngive sin seksualitet, så nu har han modvilligt gjort det.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
Da
Netflix-serien Heartstopper om en teen-romance mellem de to skoledrenge Charlie
Spring og Nick Nelson havde premiere i foråret stod den 18-årige Joe Locke der
spiller Charlie frem som også værende bøsse i virkeligheden, mens Kit Connor
der spillede Nick ikke ville sætte etiket på sin seksualitet. Han var velsagtens
stadig på en selvopdagelsesrejse og var ikke afklaret omkring det endnu.
I
starten af september dukkede der imidlertid en video op hvor Kit Connor holder hånd
med en kvindelig skuespiller hvilket fik hans såkaldte ”fans” til at anklage
ham for queerbaiting ved at have antydet han var til ikke-heteroseksuelle
forhold og derved tiltrak et LGBT-publikum uden reelt selv at være det. Det fik
Kit Connor til at forlade Twitter den 12. september fordi hans ”følgere
åbenbart kendte ham bedre end han selv gjorde.”
Den
31. oktober vendte han imidlertid tilbage med et tweet hvor han skrev: ”Tilbage
for et minut. Jeg er bi. Tillykke med at tvinge en 18-årig til at oute sig
selv. Jeg tror nogen af jer gik glip af seriens pointe. Farvel.”
Det
fik mange til at konkludere at hans udspring ikke var grund til fejring, men
bare trist, inklusive seriens skaber, den aseksuelle Alice Oseman der tweetede
sin støtte til Kit Connor. Hun forstod ikke at ”folk kunne se Heartstopper og
så gladeligt bruge deres tid på at spekulere om seksualiteter og dømme baseret
på stereotyper. Jeg håber de alle sammen er pinligt berørte. Kit, du er
fantastisk.”
Stjernerne
i en anden Netflix-serier om teen-bøsser, Young Royals, Omar Rudberg og Edvin
Ryding har også tweetet deres støtte til Kit Connor. Omar skrev: Det gør mig så
trist. Folk er lede. Sender kram din vej. Fuck dem!”
Edvin
tilføjede: ”Føler med dig, Kit. Sender al min kærlighed din vej.”
Heartstopper
blev straks så populær ved sin premiere på Netflix at en anden sæson hurtigt
blev annonceret og den 23. september annoncerede Netflix at indspilningerne nu
var gået i gang og at der også vil komme en tredje sæson. Alice Oseman, der
lavede den tegneserie tv-serien er baseret på, fortalte for nyligt til Pride at
tv-serien vil følge tegneseriens handling nøje, men at der også er mange
overraskelser i vente.
Kit Connor og Joe Locke under prøverne til 2. sæson |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar