Barry Keoghan som Oliver på Saltburn |
Der lures på onanerende fyr i badekarret, bolles på gravstedet og danses nøgen rundt. Hovedrolleindehaverne Barry Keoghan og Jacob Elordi plus filmens instruktør røber her lidt fra bag scenerne.
FILM FEATURE af Michael Andersen
Prime Videos nye film Saltburn
er instrueret af Emerald Fennell, og den queer psykologiske thriller er blevet
beskrevet som en ”smukt ondskabsfuld historie om privilegier”. Den foregår i
2006, og handler om Oliver Quick der en studerende på Oxford Universitet hvor
han drages ind i den charmerende aristokrat Felix Cattons verden. Felix
inviterer Oliver med hjem til sin families store landsted Saltburn til en
sommerferie der aldrig vil blive glemt.
Oliver spilles af den 31-årige irske skuespiller Barry Keoghan, og han har en scene i filmen hvor han danser nøgen til sangen Murder On The Dancefloor. Mange har spekuleret over om han var rigtigt nøgen eller bar en penis-attrap. Til dem har han selv bekræftet i et interview med Entertainment Weekly at han var ægte nøgen: ”Til at begynde med var tingen med mig uden tøj på sådan lidt, ’ehhh,’’ men efter første optagelse var jeg klar til at give los. Jeg sagde, ’lad os gøre det igen. Lad os gøre det igen.’ Man glemmer nærmest fordi der er skabt sådan et komfortabelt miljø og det giver en licensen til at sige ’okay, det handler om historien nu.’ Det føltes helt rigtigt. Det er ejerskab. ’Det her er mit sted.’ Det er total selvsikkerhed på *jeg kan gøre hvad jeg vil på denne herregård. Jeg kan strippe til mit mest nøgne og valse rundt fordi dette er mit.’ Ja, det var sjovt.”
Jacob Elordi som Felix på Saltburn |
Jacob Elordi stolt af sæd-slug
Saltburn byder også på en
scene hvor Oliver lurer på Felix onanere i et badekar for efterfølgende at slikke
hans sæd op fra afløbet. Den 26-årige australske skuespiller Jacob Elordi der
spiller Felix udtalte efterfølgende til Variety: ”Jeg tænkte sådan, ’tak Gud for
det er min.’ Jeg var meget stolt. Jeg var meget stolt over at have Barry
Keoghan til at sluge det sådan.”
Dertil svarede
Barry Keoghan: ”Han SMS’er mig ikke tilbage eller ringer tilbage til mig. Det
er så underligt. Han foregiver at kunne lide mig. Det er er underligt, mand.”
Der er også en scene
hvor hvor Barry Keoghan boller jorden på et gravsted. ”Gravstedet var en slags
samarbejde mellem mig og Emerald,” forklarede han til Variety. ”På dagen
spurgte jeg, ’kan jeg prøve noget?’ Jeg ville se hvad det næste niveau af
besættelse var. Så jeg bad om et lukket indspilningssted. Jeg ville se hvor det
bar hen. Det kunne ha’ gået helt galt, men jeg synes det bevægede historien.”
Instruktøren Emerald
Fennell retfærdiggjorde alle disse intense scener med: ”Hvis man er grebet af
sorg og rædsel og kærlighed og tristhed, så gør folk skøre ting. Og det er hvad
denne film handler om.”
”Det går under
huden,” sagde hun. ”Vi ville bare lave noget der fik folk til at føle noget. (…)
Nogle mennesker bliver tændte, andre flipper ud og nogle er vrede. Nogle mennesker er ret ligeglade. Hvad man vil have er at folk går ud på gaden og går ud får sig
en drink og taler om det.”
Barry Keoghan er
blevet nomineret til en Golden Globe for sin rolle i Saltburn, og hvis man
stadig har filmen til gode for at kunne snakke med om den, kan man varme op med
traileren på YouTube lige her inden man ser den på Prime Video.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar