tirsdag den 5. december 2023

Bag om tåsut-scenen i Fellow Travelers

SkyShowtimes nye, store tv-seriesatsning byder på masser af hede homosex-scener. I 1. del ser man bl.a. Jonathan Bailey sutte Matt Bomers storetå.

TV-SERIENYHED af Michael Andersen

Den 8-episoders miniserie Fellow Travelers er baseret på romanen med samme titel af Thomas Mallon og følger en homo-romance i skyggen af McCarthy-æra Washington. Skuespillerne Matt Bomer og Jonathan Bailey spiller hovedrollerne som Hawkins Fuller og Tim Laughlin. Deres affære falder sammen med Joseph McCarthy og Roy Cohns krigserklæring mod seksuelle afvigere i 1950erne. Serien følger deres til tider giftige forhold gennem fire årtier der også udforsker Vietnam-krigsprotesterne i 1960erne, den narkodrevne disco-hedonisme i 1970erne og AIDS-krisen i 1980erne.

Seriens skaber, 67-årige Ron Nyswaner fortalte i et interview med Gay Times: ”Vi omfavner bestemt sex i serien. Hvis folk taler om Fellow Travelers, så er det alt der interesserer mig. Jeg skabte den ikke for at have en slags socialt budskab eller lære folk lektier om noget, hvilket er en kedelig tilgang til kunst. For mig, da jeg sprang ud i 70erne, var det storhedstiden af den homoseksuelle oplevelse. Det var før AIDS og vi var løsslupne. Sex var den måde vi udtrykte vores fællesskab. (…) Den spænding og den glæde – at danse til Donna Summer og tage Poppers på dansegulvet – sex var hjertet af vores homo-revolution. (…) Vi ville have sex skulle være magtfuldt i Fellow Travelers fordi jeg tror det er en rigtig magtfuld del af den homoseksuelle oplevelse.”

Tå-sut i 3-4 timer
Da 1. del af Fellow Travelers debuterede på SkyShowtime var der en scene der fik internettet til at summe. Tim spillet af 35-årige Jonathan Bailey dukker op hos Hawk spillet af 46-årige Matt Bomer og spørger om han kan komme med ham til en eksklusiv fest i Washington. Hawk tøver, men så begynder Tim at forføre ham. Da Tim begynder at hive Hawks underbukser af, skubber Hawk ham ned og siger ”ikke endnu.” Han får Tim til at tage sin strømpe af og Tim sutter forførende på hans storetå.

Daniel Minehan der instruerede de første to episoder, fortalte til Variety at to dage før optagelsen af den scene, forstuvede Matt Bomer sin fod og troede den var brækket. “Han havde en stor forbinding på sin tå. Jeg sagde, ’jamen, hvorfor kommer vi så ikke den anden tå i Jonnys mund?’ Og så, imellem optagelser, vaskede vi selvfølgelig hans fødder. Man er nødt til at tænke på den slags ting, især stakkels Jonny – han skulle spille den scene en del gange.”

Ron Nyswaner tilføjede til Gay Times: ”Jeg er nødt til at sige at det at indspille en sexscene med fødder der går et sted hen, man er nødt til at sikre at man konstant vasker den skuespillers fod. Man indspiller de scener igen og igen, så jeg tror Matt fik sine fødder vasket cirka 25 gange over 3-4 timers optagelser af den scene.”

”Vi prøvede med disse meget specifikke scener at optage dem med to kameraer så man ikke skal gentage scener,” tilføjede han. ”Vi prøvede at lave dem med så få optagelser som muligt.”

Hvis man ikke allerede har set omtalte scene, kan det nås endnu på SkyShowtime lige her: SkyShowtime

Ingen kommentarer:

Send en kommentar