Troye Sivan |
Nomineringerne til Grammy Awards 2024 er blevet offentliggjort og Troye Sivan er nomineret for første gang. Der er også nomineringer til Janelle Monáe og Brothers Osborne.
PRISUDDELINGSNYHED af Michael Andersen
Den 66. Grammy Awards-prisuddeling
vil løbe af stablen søndag den 4. februar 2024 i Los Angeles. Der skal uddeles
hele 94 priser i forskellige kategorier indenfor musik, og i år har 28-årige
Troye Sivan opnået at blive nomineret for første gang med singlen Rush i
kategorien Bedste Pop Dance-indspilning hvor han bl.a. er oppe imod Kylie
Minogues Padam Padam. Rush er også nomineret i kategorien Bedste Musikvideo,
men det er den heteroseksuelle countrysanger Tyler Childers’ homo-romantiske
musikvideo til sangen In Your Love også. Deri spiller de homoseksuelle skuespillere
Colton Haynes og James Scully to kulminearbejdere der forelsker sig og videoen
er nærmest en hel spillefilm fortalt på kun fem minutter.
Tyler Childers’ sang er også
nomineret til Bedste Country Solo-optræden, Bedste Country-sang og albummet Rustin' In The Rain med
sangen er nomineret til Bedste Country Album. Brothers Osborne med den
homoseksuelle sanger T.J. Osborne er dog også nomineret for Bedste Country
album og deres seneste single Nobody’s Nobody er nomineret til Bedste Country
Duo/Gruppe-optræden – samme kategori som de vandt sidste år.
Den queer Janelle Monáe er
nomineret til Årets Album og Bedste Progressive R&B Album for The Age of Pleasure. Det bliver spændende om
nogen af de LGBT-nominerede vinder. Showet vil kunne streames på Paramount+
dagen efter prisoverrækkelsen.
Her kan man se eller gense
Troye Sivans musikvideo til Rush med over 20 millioner YouTube-visninger, Tyler Childers’ musikvideo til In Your Love med 7,4 millioner YouTube-visninger og Brothers Osborne’s musikvideo til Nobody’s Nobody med næsten 500.000 YouTube-visninger, og så er det bare at
krydse fingre for sin favorit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar