I den politiske thriller og episke kærlighedshistorie Fellow Travelers med de to homoseksuelle skuespillere handler sex om magt.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
I det otte-episoders
historiske drama Fellow Travelers spiller 35-årige Jonathan Bailey og 46-årige Matt
Bomer to mænd der mødes under McCarthy-æraen i Washington og forelsker sig til trods
for at det er en farlig tid for homoseksuelle i politik. Derfra udforskes deres
forhold over de næste fire årtiers LGBT-historie i USA, men serien er ikke kun
politik og historisk homofobi – det er også en banebrydende skildring af
bøssesex i et langvarigt forhold.
Jonathan Bailey, der er kendt
fra Netflix-serien Bridgerton, fortalte i et interview med Out: ”Man kan ikke
fortælle en queer kærlighedshistorie og ikke vise hvordan sex hører med. Det er
alt sammen noget der er svært at tale om med mennesker der finder sammen og har
hver sin krop. Men hvis man eksisterer i den samme krop, hvordan man forhandler
dét og hvad det betyder, hvordan det er at være underkastende og hvad er
egentlig kinky? Det er alt sammen en ting. Jeg synes bare det er en virkelig
hjertevarm og ærlig udforskning af noget som jeg ved jeg altid har ønsket at se
ordentlig udforsket.”
”Jeg synes det er så nuanceret
og personligt, ikke sandt?” fortsatte han. ”Den måde folk har sex på er så antaget.
Det var bestemt første gang jeg har set det blive belyst hvilke roller der er indenfor
et homoseksuelt forhold med magt og status ved at være underkastende og
dominerende.”
”Men for mig, hvad jeg finder
interessant, er at det er giv og tag mellem de to. Så det er faktisk ikke én
person der siger ”nu gør jeg det her.” Det er som hvis de bevæger sig som en
enhed. Og det synes jeg er smukt. Og jeg føler at det altid er en forhandling.”
Se et klip fra serien hvor de to mænd forhandler sig frem til sex på YouTube lige her:
To regler for sex-scenerne
Seriens skaber Ron Nyswaner
fortalte Entertainment Weekly at Jonathan Bailey og Matt Bomer havde to meget
specifikke regler når der skulle filmes sex-scener. Disse regler var oveni at
koreografere scenerne og have intimitets-koordinatorer. Den første regel var et
citat af den queer digter Oscar Wilde: ”Alt i verden handler om sex undtagen
sex. Sex handler om magt.”
Den anden regel var at de ikke
kunne bruge den samme seksuelle handling eller kombination mere end én gang. ”Jeg
husker da vi skrev episode otte, så spurgte mine medforfattere og mig, ’hvad
har vi ikke gjort?’” sagde Nyswaner.
Senere i interviewet indskød den
ledende producer Daniel Minahan om hvad han gik efter i den første episode: ”Hvad
jeg gik efter i de første to timer var den idé, at Tim (spillet af Jonathan
Bailey), der ikke er specielt seksuelt erfaren, har denne næsten transcenderende
oplevelse med Hawk (spillet af Matt Bomer) som sætter sit mærke på ham.”
”(Tim) bliver nærmest besat af
sin tilknytning, men om Hawk er forelsket i den magt han har over ham eller faktisk
har denne kærlighed til ham er en del af spændingen i serien. Hans liv og
seksualitet er så opdelt. Det er sådan. ’her er hvor jeg har sex, her er hvor jeg
er på arbejde, her er hvor jeg har min pigekæreste.’”
Fellow Travelers er baseret på
en roman af Thomas Mallon fra 2007 og får premiere på SkyShowtime søndag den
19. november. Få en smagsprøve med traileren på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar