Luke Macfarlane med Tess |
Den 43-årige skuespiller fra den homo-romantiske Hollywood-film Bros. er i et forhold med den 32-årige skiløber Hig Roberts og de er nu blevet fædre.
SKUESPILLERNYHED af Michael Andersen
Luke Mac Farlane blev kendt da
han i 2006 fik rollen som den homoseksuelle Scotty Wandell i den populære
tv-serie Brothers & Sisters. Han sprang ud som bøsse i den virkelige verden
i april 2008 som en reaktion mod vedtagelsen af ægteskabsforbuddet for
homoseksuelle i Californien. Efter at have medvirket i adskillige
hetero-romantiske tv-julefilm, fik Luke Macfarlane en rolle i den
homo-romantiske Netflix-julefilm Single All The Way inden han for alvor blev
bemærket som det romantiske objekt i den homo-romantiske Hollywood-komedie Bros.
sidste år.
Da han gav interviews under promoveringen af Bros., nævnte Luke Macfarlane ikke noget om at han var i et forhold, men nu står han så frem med sin kæreste, den 11 år yngre skiløber Hig Roberts, i anledning af at de er blevet fædre til en datter. Den 21. juni delte han en serie fotos på Instagram, blandt andet af de to mænd der hentede deres baby hjem fra hospitalet.
Hig Roberts |
Hvem er Hig Roberts?
”Tess
Eleanor Macfarlane – Født 4. juni 2023. Vi begyndte livet med nogle hektiske
dage og modtog verdensklasse omsorg,” skrev Luke Macfarlane på Instagram. ”På
Fars Dag fik vi lov til at tage hende med hjem. Hendes fædre kan ikke vente med
at introducere hende til alle de bemærkelsesværdige mennesker og den smukke
verden vi lever i.”
Luke
Macfarlanes med-stjerne i Bros.-filmen, Billy Eichner kommenterede opslaget med
en masse røde hjerter.
Det
vides ikke hvor længe Luke Macfarlane og Hig Roberts har dannet par, men Hig
Roberts var med på United States Ski Team fra 2015 til 2019 og deltog i De
Olympiske Vinterlege i 2018. Han sprang ud som bøsse i 2020. Nu arbejder han
som sportsagent for Wasserman Media Group. Luke Macfarlane selv er aktuel i tv-serien
Platonic med Rose Byrne og Seth Rogen der kan streames på Apple TV lige her: Platonic på Apple TV
Se
traileren på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar