Murray Bartlett og Nick Offerman i 3. del af The Last Of Us |
Steven Spielberg sendte et fanbrev til skaberne af det berømte afsnit af serien, men Nick Offerman der spillede den ene bøsse, fik had-kommentarer på sociale medier.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
3. afsnit af HBO Max-serien
The Last of Us vakte i starten af året stor opmærksomhed ved at byde på en selvstændig
kærlighedshistorie mellem to mænd midt i al den computerspils-inspirerede
post-apokalyptiske action. Afsnittet med titlen Long, Long Time var skrevet af
Craig Mazin og er seriens hidtil mest sete og er blevet kaldt ”historisk”
af anmeldere. Det blev instrueret af engelske Peter Hoar der selv er bøsse og
tidligere har været med til at instruere miniserien It’s A Sin om
AIDS-epidemien i 80’erne.
I en nylig rundbordssamtale for instruktører med The Hollywood Reporter fortalte Peter Hoar at hans instruktør-forbillede, den 76-årige Steven Spielberg var en stor fan af serien og sendte et fanbrev om den 3. episode hvor Nick Offerman og Murray Bartlett spillede de to elskende Bill og Frank. ”Altså, jeg modtog det ikke selv, men det kom til Craig Mazin, forfatteren af min episode af The Last Of Us – forfatteren af alle episoderne,” fortalte Hoar. ”Han delte det med mig selv, Nick Offerman, Murray Bartlett og (filmfotograf) Eben Bolter. En hel gruppe af midaldrende mænd begyndte stort set at hvine fordi deres idol havde fået øjnene op for hvem de var. Jeg tror han sikkert vidste hvem de andre var, men han vidste ikke hvem jeg var. Og nu har han sikkert glemt det igen.”
Steven Spielberg er gift med en kvinde |
Had-kommentarer
Nick Offerman, der spillede
Bill, fylder 53 år den 26. juni. Han er gift med Megan Mullally som mange nok
husker som Karen i den klassiske komedieserie Will & Grace. Det var hende
der opfordrede ham til at tage rollen. Det er dog ikke alle der synes godt om
at en heteroseksuel skuespiller spiller bøsse. Nick Offerman fortalte for nylig
til iNews at homofober angreb ham på sociale medier: ”Jeg var på en måde
fascineret af hvor åbenlyst folk vil udtrykke had og stemple dem selv som
snæversynede,” fortalte han. ”Jeg tænkte hele tiden ’vi kan se dig!’ Fordi her
var der mænd der sagde ’jeg er en far og en kristen og en patriot og jeg hader
queers.’”
Senere i interviewet reflekterede
Bill Offerman over hvordan det i 2023 stadig er trygt og uden fare at udtrykke
den slags had offentligt. Det
syntes han var chokerende. Han ejer en snedkerbutik i Los Angeles og
er vant til alle slags kunder og mennesker der kommer ind i butikken. ”Folk der
kommer i min butik, er hetero, homo, trans, ikke køn-tilpassede,” tilføjede
han. ”Det betyder ikke noget hvis du vil lave et bord og hvorfor skulle det?”
Nick Offerman og Murray Bartlett i 3. del af The Last Of Us |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar