Den amerikanske popsanger lægger op til gang i dansegulvet med albummet There Will Be Tears, som også byder på en god gang ”pride” i sangteksterne.
MUSIKNYHED af Michael Andersen
I år runder han de 30 år,
og det fejrer Vincint med udgivelsen af sit første album, There Will Be Tears,
efter kun at have udgivet en række singler og en enkelt EP siden debuten i
2016. Han fortæller i et interview med Entertainment Weekly at han har valgt at
lave popmusik fordi han er forelsket i ideen om, at musikken kan få en til at
danse selvom teksten er til at græde over. Han nævner Celine Dion, Mariah Carey, Beyoncé og ”enhver anden kvinde jeg kan komme i tanke om, der synger” blandt
sine forbilleder.
Når han skriver sange. er
han inspireret af sine venners og sine egne erfaringer. Det er fantasi iblandet
virkelighed med ham selv i midten. Han bruger tit egne erfaringer fordi
”ærlighed er den største ingrediens når det kommer til at lave rigtig god musik.”
På albummet There Will Be Tears kan man forvente dansemusik, for Vincint laver musik for at få folk til at føle sig godt tilpas. Man kan forvente at græde, men det uventede er, at det ikke er trist hele tiden. Man kan også græde af glæde. Men der er sange om at miste folk og have et knust hjerte. Der er en sang, The Friend, om uopnåelig kærlighed. Der er en sang, den 90’er dance pop-agtige Kill My Heart, om en bedragerisk eks som man slår ihjel for bagefter at gå på disco og feste hele natten. Dans med på YouTube lige her:
Bøsser og uopnåelig kærlighed
I et interview med
American Songwriter fortæller Vincint mere om sangen The Friend: ”Jeg ville
skrive en sang fra vinklen – hvis man ser Min bedste vens Bryllup eller en af
de 90’er romantiske komedier hvor man synes, ”for fanden, hovedpersonen er
stadig ikke den som ender lykkelig.” Men de er stadig nogenlunde glade fordi
den person de elsker er glad, og jeg syntes ”Sikke noget ævl.””
”Men jeg har selv været
der, så jeg havde brug for at skrive en sang fra den persons vinkel. Og det var
ikke, ”Jeg er virkelig ked af det, men det er ok, for du er glad. Nej, jeg er
virkelig ked af det, fordi jeg er trist over at du ikke elsker mig, og det er
noget lort.””
”Jeg kender så mange –
især bøsser – som går igennem dét. Som forelsker sig i mænd som holder af dem,
men kun ser dem som en ven. Og de bruger hele deres liv på at vente på at den
person skal indse de er den eneste ene i stedet for at sige: ”Hey, jeg er
skredet fordi det her er et synkende skib, og jeg er den eneste der drukner.”
Vincint er glad for at
queer kunstnere for tiden er blandt de førende på musikscenen indenfor pop,
R&B og rap og er glad for at have nogle talentfulde queer venner med på sit
nye album, deriblandt Alex Newell og Princess Precious på singlen Higher – et
opløftende dansehit om at den eneste ene pludselig bare er der. Hør det på
YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar