I første sæson forelskede brandmanden T. K. og politimanden Carlos sig i hinanden. Tirsdag den 9. februar kl. 21 er der premiere på anden sæson af serien på YouSee’s tv-kanal Xee.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
I et interview med
Hollywood Life løfter Ronen Rubinstein, der spiller T. K., sløret for hvad seerne
kan forvente af forholdet mellem T. K. og Carlos, der spilles af Rafael Silva.
”De er 100 procent et
officielt par,” konstaterer han. ”De er der meget for hinanden. De vil komme
til at gå igennem en masse sammen, både på jobbet og i fritiden. Jeg møder
Carlos’ forældre hvilket er fantastisk.”
”Personligt, som en fan
af serien, vil jeg rigtig gerne se mere til Carlos og hans baggrund, så jeg er
virkelig glad for, at forældrene bringes på banen,” fortsætter han. ”Han møder
min mor og (min far) Owen, der i forvejen kender Carlos og synes rigtig godt om
ham. Jeg mener vi er ovre bryllupsrejse-fasen af forholdet.”
”De er bare et rigtig
sødt, omsorgsfuldt par – i hvert fald i starten af sæsonen. Jeg ved ikke så
meget derudover.”
Den kendte tv-producer
Ryan Murphy har været med til at skabe 9-1-1: Lone Star. Han har tidligere
stået bag succeser som Glee, American Horror Story og Hollywood. 9-1-1: Lone
Star er blevet rost for sin ærlige fremstilling af T. K. og Carlos’ forhold der
har inkluderet lidenskabelige kærlighedsscener og serien er velfortjent blevet
nomineret til en GLAAD Media Award for Fremragende dramaserie. Man kan se et ”preview”
af 2. sæson på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar