lørdag den 20. februar 2021

Ny tv-serie om teenage-bøsse på Disney+ Star


Love, Victor er inspireret af filmen Love, Simon om processen i at erkende sin seksualitet som teenager. Se den på Disney’s nye streamingtjeneste fra den 23. januar.

TV-SERIENYHED af Michael Andersen

Love, Victor handler om en 16-årige teenager i færd med at opdage, erkende og komme overens med sin seksualitet. Hans latino-forældre er religiøse og antager at Victor er heteroseksuel, og det komplicerer selvfølgelig tingene. Moderen spilles af Ana Ortiz, der tidligere har spillet mor til en homoseksuel dreng i tv-serien Ugly Betty.

Victor spilles af den 21-årige Michael Cimino som i virkeligheden er heteroseksuel, men lover til Pink News at arbejde så hårdt som muligt for at ære den kamp og den situation som alle i LGBT-miljøet gennemlever.

Tv-serieudgaven af 2018-filmen Love, Simon er på 10 afsnit med en 2. sæson undervejs. Den kan streames på Disney’s nye streamingtjeneste for voksenunderholdning, Disney+ Star der lanceres tirsdag den 23. februar. Der vil man også kunne se tv-serien Desperate Housewives, der også bød på en homoseksuel karakter i form af Bree’s søn Andrew spillet af Shawn Pyfrom, såvel som Ugly Betty.

Du finder Love, Victor på Disney+ Star lige her: Love, Victor på Disney+ Star

Se traileren til Love, Victor på YouTube lige her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar