Fra Bright Light Bright Light's video til I Used To Be Cool |
MUSIKNYHEDER af Michael Andersen
1. GREGORY DILLON er aktuel med et synth-pop cover af The All-American Rejects’ 2002 pop-rock single Swing Swing, og hans udgave er da bestemt så markant anderledes fra originalen at den retfærdiggør sig selv. Sangen handler om at have et knust hjerte, og det plejer Gregory Dillon under Corona-nedlukningen i badekarret i sin musikvideo til Swing Swing, der kan ses på YouTube lige her:
2. Det er allerede ved at være halvandet år siden SHURA udgav albummet Forevher og gav koncert i København. Nu er hun aktuel med singlen Obsession, der med sit tilbagelænede elektroniske beat er sådan en ret sexet sag, og i videoen emmer det da også lidt af pige-erotik. Se den selv på YouTube lige her:
3. JOSEF SALVAT dropper stadig ”tracks” fra sin kommende EP The Close/Le Réveil. Til det første par numre derfra udgav han videoer på YouTube med bare ham selv og et piano til en akustisk fremførelse af sangene. Nu er han alle gode gange tre taget i St. Matthias Church i London for at fremføre det 3. udspil fra EP’en, sangen One More Night, og at den sexede herre gør det i sin undertrøje, gør det jo bare en anelse mere interessant. Resultatet er markant anderledes end den musikalsk eksperimenterende udgave på EP’en. Se og hør selv den akustiske version på YouTube lige her:
4. I det 4. udspil fra
EP’en The Close/Le Réveil, den fine popsang Peaches, er JOSEF SALVAT
til en forandring taget i The Playground Theatre til en akustisk fremførelse af
sangen. Af hvad man har hørt indtil videre, tegner EP-udgaverne klart mere
lovende end de akustiske udgaver. EP-udgaverne får man med det samme hvis man
forudbestiller den på iTunes. Men der mangler stadig halvdelen af sangene af
EP’en. Indtil de udkommer den 26. marts, kan du nyde den akustiske udgave af Peaches
på YouTube lige her:
5. DELILAH MONTAGU
begejstrede i sommeren 2019 med EP’en In Gold og den gribende sang Temptation
derfra. Nu er hun aktuel med den anbefalelsesværdige EP This Is Not A Love
Song, der indeholder 6 numre – deriblandt de tidligere singler Version Of Me,
Loud og Us. Det er alt sammen stemningsmættede, smukke ballader, inklusive
titelsangen This Is Not A Love Song som man kan se en video til på
YouTube lige her:
6. Da Eskapisme lavede et
musikerportræt af BRIGHT LIGHT BRIGHT LIGHT i forbindelse med udgivelsen
af hans album Fun City i september sidste år havde YouTube blokeret for
danskernes adgang til halvdelen af hans musikvideoer. Den blokade er nu
ophævet, og Eskapismes læsere skal da ikke snydes for hans video til singlen I
Used To Be Cool. I den både sjove og sexede video spiller Bright Light Bright Light med i en trio
af ”house boys” der savler over deres lækre herre ved poolen og i badet. Mærk
selv om temperaturen stiger under afspilningen af den saftige video på YouTube lige
her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar