tirsdag den 14. juni 2022

Queer hitparade: Mika fører an for månedens Pride-musikvideoer

Mika

Der er godt med LGBTQ+ indhold i de nye musikvideoer fra King Princess, Celestial Skies og Tin, for slet ikke at tale om i Cann’s nye ”jingle” med bl.a. Hayley Kiyoko, Vincint og skiløberen Gus Kenworthy fra Netflix-serien Coming Out Colton. Stefano May og Wrabel fremfører deres hit-sange i lidt mere afdæmpet stil.

MUSIKNYHEDER af Michael Andersen

1. 38-årige engelske MIKA, der nyder stor popularitet i Sydeuropa, debuterede sin single Yo Yo med en live-optræden til finalen på årets Eurovision Song Contest i Italien den 14. maj. Nu har han endelig fået lavet en musikvideo til sangen og den ligner en idé der er udsprunget af hans optræden ved Eurovision, bare meget mere sexet med både mandlige dansere og Mika selv i bar overkrop. Han har selv præsenteret videoen til Yo Yo på Facebook ved at skrive han ønskede at lave en optræden fuld af energi og følelse. Nyd resultatet på YouTube lige her:


2. Nu holder han til i USA, men pianist og sanger STEFANO MAY er født i Soveria Mannelli i Italien. Med sin nye single og video False Horizon ønskede han at ”skabe et billede og en følelse af en fri sjæl der undslipper de statiske rutiner i vore daglige liv. Jeg var inspireret af friheden i de californiske ørkenområder,” udtalte han. ”Da jeg bevidnede ørkenens skønhed for første gang, var det som at have et hvidt stykke papir hvor jeg kunne skrive hvad jeg følte uden grænser. Dette var den følelse jeg ønskede False Horizon skulle repræsentere: Rummet hvor vi kan leve frit uden nogen barrierer.” Vurdér selv om det er lykkes med videoen til False Horizon på YouTube lige her:


3. I anledning af Pride-måneden har det queer-ejede amerikanske læskedrik-firma CANN i samarbejde med WEEDMAPS samlet en række banebrydende LGBTQ+ kunstnere og allierede for at fejre queer kærlighed, inklusion og cannabis med sangen Taste So Good (The Cann Song) om deres nye ”cannabis-infused social tonic.” Den er en hymne om at fejre forskelligheder fordi ”det Cann smage så godt” og fremføres af Hayley Kiyoko, Kesha, Mnek og Vincint. Mnek medvirker dog ikke selv i videoen, men det gør de andre og de har selskab af kendisser som Gus Kenworthy, Sarah Michelle Gellar og Patricia Arquette. Spot dem alle i den farverige video på YouTube lige her:


4. 23-årige KING PRINCESS fra USA har begejstret sin voksende fanskare ved at gøre hele to nye sange fra hendes kommende album Hold On Baby tilgængelige forud for udgivelsen den 29. juli. De to sange Too Bad og Cursed indgår begge i hendes nye video hvor hun både spiller optrædende, bartender og kunde på en bar i Too Bad-delen, mens hun i Cursed-delen intim-danser med en nøgen kvinde. Begge sange er helt i top og lover godt for albummet der bliver hendes andet efter det skønne hit-album Cheap Queen fra 2019. Check selv efter på YouTube lige her:


5. 33-årige amerikanske WRABEL har netop udgivet en deluxe-udgave af sit album These Words Are All For You der fik rosende ord med på vejen af Eskapismes anmelder da det udkom sidste efterår. Deluxe-udgaven har fået titlen These Words Are All For You Too og indeholder tre hidtil uudgivne sange og to remixes, såvel som en ny udgave af den rigtig dejlige sang London som nu er blevet til en duet med sangerinden Cam. London er meget sigende for den følelsesmæssigt gribende stil på albummet og kan nydes i denne spritnye video på YouTube:


6. CELESTIAL SKIES er et musikprojekt af Chris Selman der har været med i London Gay Men’s Chorus og sangen Forget Me Not er første singleudspil fra det kommende album Songs For Blue Romantics. Sangen minder lidt om Pet Shop Boys’ electropop-stil og videoen er inspireret af Netflix-serien Heartstopper om at falde for en fyr og det derefter følgende spirende forhold. Kærlighedsobjektet i videoen spilles af Keenan Knight der har været med i London-opførslen af musicalen Everybody’s Talking About Jamie. Han kysser med Chris Selman i den søde homo-romantiske video på YouTube lige her:


7. Efter Sex, Cologne & Cigarettes har engelske Lostchild produceret endnu et queer singleudspil fra australske TIN, nemlig Kingdom Of Lights. Den hylder LGBT+ Prides i ansigtet af det had LGBT+ mennesker stadig mødes med visse steder i verden. Videoen kommer så også lige netop som der holdes Prides mange steder i verden med en opfordring om at stå sammen og ”don’t let the bastards get you down, they can never take your crown.” I videoen ser man bl.a. en demonstrant stå med et skilt hvor der står ”min mor elsker mig. Min far elsker mig. Mine venner elsker mig. Hvorfor kan du ikke?” Støt op om det gode budskab og se Kingdom Of Lights på YouTube lige her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar