Den homoseksuelle sanger har selv været med til at lave den to timer lange dokumentarfilm der både fortæller historien om hans karriere og hans kærlighedsliv.
FILMNYHED af Michael Andersen
Den
populære engelske sanger George Michael blev kun 53 år. Han gik bort af
naturlige årsager juledag i 2016. På det tidspunkt var han godt i gang med at
lave en dokumentarfilm om sit liv og nu kommer den endelig i biograferne. Den
har fået titlen George Michael Freedom Uncut og fokuserer på den formative
periode i hans liv op til og med skabelsen af hans hit-album Listen Without
Prejudice Vol. 1 og hans efterfølgende retsopgør med sit pladeselskab. George
Michael er selv fortælleren i dokumentaren og kommer også ind på hans første
kærlighed, modedesigneren Anselmo Feleppa der døde af AIDS i 1993.
Freedom
Uncut byder på hidtil uset arkiv- og hjemmevideo-materiale der giver tilskueren
en førstehåndsfortælling af denne dramatiske periode i George Michaels liv og
afslører hvordan han blev en af de mest betydningsfulde sangere i sin tid. Filmen
byder også på interviews med nogle af George Michaels mest berømte venner, deriblandt
Stevie Wonder, Elton John, Ricky Gervais, Nile Rodgers, Mark Ronson, Liam
Gallagher, Mary J. Blige, Jean Paul Gaultier, James Corden og Tony Bennett.
Det er onsdag den 22. juni at George Michael Freedom Uncut får premiere. Check Kino.dk for i hvilke biografer man kan se den og varm op med traileren på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar