Først havde han sex med en transkvinde på et motel i Euphoria. Nu viser det sig i 2. sæson at Cal Jacobs spillet af Eric Dane som ung var forelsket i en fyr, men på tragisk vis blev presset ind i skabet.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
I første del af teen-dramaserien
Euphoria på HBO Max havde den transkønnede Jules spillet af Hunter Schafer en
sex-date på et motel med en voksen mand, som viste sig at være far til en af de
andre unge i serien, Nate Jacobs spillet af Jacob Elordi. I andet afsnit fandt
Nate sin fars samling af videobånd med faderen der har sex med unge bøsser og
transkvinder, så det stod ret hurtigt klart at faderen Cal Jacobs spillet af
Eric Dane havde et hemmeligt liv i skabet.
Nu er 2. sæson af
Euphoria startet på HBO Max, og i 2. afsnit konfronterer Nate sin diabolske far
med at han kender til hans skjulte sexliv, og i 3. afsnit ser man i flashback hvad
der fik faderen til i sin ungdom at droppe sin romance med en anden fyr for at
forsvinde ind i skabet. Eric Dane fortalte til Out at det var stort at spille
Cal igen i sæson 2: ”Jeg fik lov til at spille en helt ny karakter. Cal lever
sin sandhed og indenfor den får man en fyr som er fuldstændigt fri og det har
vi ikke set fra ham i sidste sæson for han var så begrænset.”
Den nu 49-årige Eric Dane
gjorde sig for alvor bemærket i 2006, da han kom med i 3. sæson af tv-serien
Greys Hvide Verden og allerede i sæsonens 2. afsnit optrådte kun iklædt et håndklæde. Det førte til roller i film som Marley
& Me, Valentine’s Day og Burlesque alt imens han varetog sin rolle som drømmelæge
i Greys Hvide Verden frem til 2012.
Den berømte håndklædescene i Greys Hvide Verden |
Villig til at vise varen
Eric Dane er
heteroseksuel i den virkelige verden hvor han har to døtre med Rebecca Gayheart
som han var gift med fra 2004 til 2018. Han fortalte dog til Out i forbindelse
med sin rolle som Cal Jacobs i Euphoria: ”Jeg hvordan det er at leve et
dobbeltliv. Omstændighederne var ikke helt ens, men det betyder ikke noget. Når
man skaber en facade, skaber man en facade, og når man er på én måde med nogle
mennesker og en anden måde med andre mennesker så overgår det detaljerne i omstændighederne.”
Eric Dane har også afsløret
til Entertainment Weekly, at til stor skuffelse for hans fans, så blev det
besluttet at bruge en penis-attrap i hans sex-scene med trans-pigen Jules i
seriens første afsnit. ”At bruge en protese er stort set standard. Det er
standard og det er også meget hensyntagende til din medspiller,” sagde han.
”Der var et isoleret tilfælde hvor jeg foreslog at hvis det gav mere mening
ikke at bruge en protese, så var jeg villig til at tage det skridt. Til sidst
besluttede vi dog at protesen var løsningen på grund af omstændighederne og den
beslutning tog vi som en gruppe.”
Nu lidt mere gråhåret, men stadig muskuløs i Euphoria. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar