Var det den homoseksuelle Rafael ”Carlos” Silva der fik Ronen ”T.K.” Rubenstein til at erkende han er biseksuel? Snag selv i forholdet nu hvor serien med det hotte par er tilbage på YouSee’s tv-kanal.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
I dramaserien 9-1-1: Lone
Star forelskede brandmanden T.K. og politimanden Carlos Reyes sig allerede i
første sæson og havde et par hede elskovsscener i løbet af de 10 afsnit. Den
27-årige israelsk-amerikanske skuespiller Ronen Rubinstein, der er i et forhold
med en 36-årig kvinde, sprang i april ud som biseksuel og sagde han blev
inspireret til det af sin rolle som T.K. Om det specifikt var samspillet med
hans tv-serie kæreste Carlos spillet af den 27-årige brasiliansk-amerikanske
Rafael Silva der gjorde udfaldet vides ikke, men i et interview med ET Online i
marts sidste år sagde Ronen Rubinstein: ”Jeg elsker bare at arbejde sammen med
Rafael Silva. Jo flere scener jeg kunne dele med ham, des gladere ville jeg
være.”
Den homoseksuelle Rafael Silva var også glad for samspillet med Ronen Rubinstein og fortalte til Out at de også har kemi når kameraerne er slukkede. ”Ronen og mig, vi er venner og vi hænger ud sammen. Så der er dét forhold der faciliterer tv-serieforholdet. Det er bare nemmere når det foregår – når man deler skærmen med en man føler passer på ens ryg.”
Tarlos er populære
Forholdet mellem T.K. og
Carlos blev et hit hos fans af den populære serie med over seks millioner seere
alene i USA, og det elskende bøssepar blev døbt ”Tarlos” – en sammenskrivning
af deres navne. Nu er serien blevet fornyet med en 3. sæson, så fans kan se
frem til mere Tarlos i 2022. 9-1-1: Lone Star er dog en ensemble-serie der
følger mange personer omkring en alarmcentral i Texas og Tarlos er ikke i fokus
i hvert afsnit. Der er også den sorte transmand spillet af Brian Michael Smith
og en del heteroseksuelle karakterer. Serien er co-skabt af Ryan Murphy der
også har stået bag populære tv-serier som Glee, American Horror Story og Pose.
9-1-1: Lone Star var
nomineret til en GLAAD Media Award for Fremragende dramaserie i år, hvor 2.
sæson indtil videre har budt på at T.K. og Carlos har mødt hinandens forældre.
Efter de første 8 afsnit af sæson 2 holdt YouSee’s tv-kanal Xee dog en pause
med serien, der nu endelig er tilbage med de sidste af de i alt 14 episoder i
sæsonen. De vises hver tirsdag aften kl. 22, men uden de vanligt mange
genudsendelser – muligvis fordi serien nu også kan streames på Disney+ Star. Man kan blandt andet se frem til at T.K. og Carlos’ hjem bliver udsat for
brandstiftelse, men mon ikke de overlever?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar