onsdag den 28. juli 2021

Ny Disney-film med bøsse

Det er Dwayne Johnson og Emily Blunt der har hovedrollerne i Jungle Cruise, men den ene har en homoseksuel bror.

FILMNYHED af Michael Andersen

Disney laver både animerede film og ”live-action” film og bød på deres første homoseksuelle karakter i live-action genren med Cruella tidligere på året. Nu kommer så deres anden homo i filmen Jungle Cruise, hvor action-stjernen Dwayne Johnson og Emily Blunt har hovedrollerne, men Emily Blunts karakter har en bror, som er bøsse.

Den engelske skuespiller Jack Whitehall spiller broderen McGregor der i en scene fortæller Dwayne Johnsons karakter at han har været forlovet tre gange, men brød alle tre forlovelser fordi hans ”interesser lykkeligt lå andetsteds.” McGregor fortsætter med at tale om sin hengivenhed for sin søster der stod ved hans side når ingen andre gjorde.

LGBT-publikummet har kritiseret Disney for at McGregor ikke siger lige ud at han er bøsse og at scenen alt for nemt kan klippes ud i lande hvor homoseksualitet er tabu. Den heteroseksuelle Jack Whitehall har da også fortalt Variety at der ikke var nogen indikation af at han skulle spille bøsse da han var til prøver på filmen, men at han synes at udspringsscenen er godt skrevet og at han var stolt af sit arbejde på den.

Jungle Cruise har dansk biografpremiere torsdag den 29. juli. Traileren kan ses på YouTube lige her, men McGregor er dårligt med i den:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar