tirsdag den 3. august 2021

LGBT-hitparade: Glade flirts og parforhold med knas

Single- og video-aktuelle Jordy, Wrabel og Will Young har albums på vej, mens L Devine og Delilah Montagu er EP-aktuelle. Og så er der et udspil fra Brigh Light Bright Lights nylige b-side opsamling.

MUSIKNYHEDER af Michael Andersen

1. Den 25-årige amerikanske sanger JORDY, der har fået en pladekontrakt og for en måneds tid siden hittede med singlen Better In My Head, har netop udgivet en ny single, Till It Hurts. I videoen er han tilbage i gymnasiet og danser glad rundt med de andre elever. Han er i godt humør fordi han har mødt en han bare gerne vil elske så meget at ”det gør ondt.” Se selv om det gode humør smitter på YouTube lige her:

2. Den 23-årige britiske L DEVINE er aktuel med EP’en Near Life Experience Part One der indeholder de tidligere single-udspil Don’t Say It, Naked Alone og Girls Like Sex, men også fire nye sange, deriblandt åbningsnummeret Priorities. Priorities er en ret fed sang der handler om at L Devine er utilfreds med at kæresten prioriterer for mange andre ting over hende. Se den fascinerende video, hvor der vokser roser ud af hendes ansigt, på YouTube lige her:

3. Den 32-årige amerikanske popsmed WRABEL har også knas i parforholdet i videoen til sin nye single Back To Back (feat. Duncan Laurence). Her sover han og kæresten med ryggen til hinanden alt imens Wrabel håber at kunne redde forholdet. Sangen er fra hans kommende album, Nothing But The Love, der udkommer den 24. september. Varm op med videoen til Back To Back på YouTube lige her:

4. Den 42-årige engelske WILL YOUNG barsler med albummet Cryin On The Bathroom Floor allerede den 6. august. Albummet består af covers af kvindelige kunstneres sange. Eskapisme kunne godt lide singlen Elizabeth Taylor, men den var der ingen video til. Det er der til gengæld til titelsangen der er et cover fra Munas album About U fra 2017. I videoen følger man Will Young tage på arbejde og optræde på et teater. Se den selv på YouTube lige her:

5. Den 22-årige engelske DELILAH MONTAGU er aktuel med EP’en Baby der indeholder det tidligere festlige singleudspil Coming For Ya plus otte andre sange, deriblandt Lost Keys som hun har lavet en video til. På Lost Keys er hun tilbage i sin mere vante, rolige, smukke stil hvor hun ønsker at blive holdt og berørt af sin elskede. I videoen er hun gået en aftentur i Londons gader. Se den selv på YouTube lige her:

6. Den 38-årige amerikanske BRIGHT LIGHT BRIGHT LIGHT udgav for ikke så længe siden opsamlingen So Gay. So dramatic med non-album tracks fra hele hans karriere. Den inkluderer sangen Uh Huh! fra hans EP Tough Love fra 2018, og den sang har han nu lavet en video til. Det er også en fed sang som fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Den handler om at flirten nu må levere varen og den er lige til at danse og synge med på. Prøv det selv på YouTube lige her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar