Når
TV2 blænder op for 5. sæson af Rita bliver der glade gensyn med hendes søn
Jeppe og sexbomben Rasmus efter en mildest talt trist 4. sæson uden nogen af
dem.
TV-SERIENYHED
af Michael Andersen
Filmfestivalen
Mix Copenhagen gav i 2015 deres Bent-pris for troværdig skildring af
homoseksuelle til TV2 for bl.a. deres serie om Rita med sønnen Jeppe som
allerede i første sæson fandt ud at han var bøsse. I løbet af seriens første tre
sæsoner fandt han sig en kæreste og flyttede hjemmefra.
Fjerde
sæson af Rita var seriens absolut ringeste hvor Rita flyttede på landet og blev
involveret i et bizart heteroseksuelt trekantsforhold eller sådan et eller
andet – detaljerne er fortrængt. Men nu lysner det for i femte og efter sigende
sidste sæson vender hendes homoseksuelle søn Jeppe hjem igen efter at have
været fraværende i 4. sæson.
Jeppe,
der spilles af den 26-årige heteroseksuelle Nikolaj Groth, har nu hjertesorger.
Den pæne Nikolaj Groth blev i 2013 nomineret til en Robert-pris for Årets
mandlige birolle for sin præstation som Jeppe.
En
anden god nyhed er at 46-årige Carsten Bjørnlund også vender tilbage som et
romantisk objekt for Rita. Der er vist mange der husker da han rendte nøgen
rundt i et tidligere afsnit. Man kan jo håbe man får hans lækre krop at se
igen.
De
otte afsnit af femte sæson af Rita får premiere på TV2 mandag den 1. juni kl.
20.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar