Det
var i 2000 at ungdomsserien Dawson’s Creek bød på et romantisk kys for seriens
bøsse Jack. Her erindrer skuespilleren Kerr Smith det historiske øjeblik.
TV-SERIENYHED
af Michael Andersen
Den
populære ungdomsserie Dawson’s Creek kørte fra 1998 til 2003 og er blevet
genudsendt flere gange på diverse danske tv-kanaler. I anden sæson mødte seerne
Jack McPhee der i sæsonens 15. episode sprang ud som bøsse. På det tidspunkt
havde der tidligere kun været lesbiske kys på amerikansk mainstream tv og kys
for sjov som mellem Will og Jack i Will og Grace. Men et seriøst romantisk kys
mellem to mænd?
Dét
serverede Dawson’s Creek så i 23. episode af sæson tre. Jack erklærede sit
romantiske objekt sin kærlighed og kyssede ham. Desværre blev hans følelser
ikke gengældt: Kysset blev besvaret med en afvisning og Jack fandt sig
efterfølgende en anden kæreste.
Men
kysset banede vejen for alle de mandekys der siden fulgte i serier som Brothers
and Sisters og Glee.
Da
det historiske kys fandt sted blev Dawson’s Creek produceret af den
homoseksuelle Greg Berlanti som fortalte til Vanity Fair i 2018 at han måtte
slås med tv-selskabet for at få kysset med - en sejr som sidenhen gav ham modet
til at inkludere LGTBQ-personer i serier som Brothers and Sisters, Arrow,
Supergirl og Batwoman.
Kerr Smith som han ser ud i dag. |
Ikonisk
rolle
Den
heteroseksuelle skuespiller Kerr Smith der spillede Jack havde sine
betænkeligheder ved kyssescenen. ”Jeg kan huske at jeg ringede til alle jeg
respekterede og sagde ”hey, skal jeg gøre det her?”" erindrede han til
Toofab.com sidste år. ”Jeg husker det
var intenst at lave det første mand-mand kys. Jeg er glad for vi gjorde det og
det var en del af historien.”
”Vi
var de første der gjorde det. Det var en sindssyg oplevelse dengang… se på hver
eneste serie nu. Det er ret fantastisk,” fortsatte han. ”Der er altid en
homo-historie, en lesbisk historie eller sådan.”
Kerr
Smith har udover Dawson’s Creek medvirket i populære gyserfilm som Final
Destination og My Bloody Valentine såvel
som tv-serierne Heksene fra Warren Manor, CSI: New York, Marvels Agents of S.H.I.E.L.D.
og Riverdale. Men hans ikoniske rolle var som Jack McPhee i Dawson’s Creek og du
kan selv se det historiske kys derfra på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar