Natalie Morales og Linda Cardellini som Michelle og Judy. |
Serien
med Christina Applegate og Linda Cardellini i hovedrollerne byder en lesbisk
karakter velkommen i 2. sæson. Hun spilles af den queer Natalie Morales.
TV-SERIENYHED
af Michael Andersen
Den
lesbiske romance i Dead to Me opstår da Linda Cardellinis karakter Judy møder
Michelle hvis mor flytter ind på det plejehjem hvor Judy arbejder. Michelle
spilles af Natalie Morales der tidligere har spillet biseksuel i tv-serien
Abby og lesbisk politibetjent i Netflix’ Santa Clarita Diet. I virkeligheden
identificerer Natalie Morales sig som queer.
Det
var i 2017 at Natalie Morales sprang ud på sin kollega Amy Poehlers hjemmeside amysmartgirls.com
med kommentaren: ”Jeg bryder mig ikke om at sætte etiket på mig selv, men hvis
det gør det nemmere for dig at forstå mig, så siger jeg at jeg er queer.”
”Jeg
synes det er vigtigt at jeg fortæller dig at dette familiære ansigt du ser på
dit tv er Q-delen af LGTBQ, så hvis du ikke kendte nogen der var queer før så
gør du nu,” fortsatte hun.
De
ti 30-minutters episoder af Dead to Me sæson 2 er nu tilgængelige på Netflix. Serien
blander drama og komedie og handler om det stærke venskab der blomstrer mellem
Christina Applegate og Linda Cardellinis karakterer. Den ene er enke og den anden
er en fri natur med en chokerende hemmelighed. Du kan se traileren på Youtube
lige her, men den indeholder ikke noget om Judys lesbiske romance:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar