Sophia, Ben, Lauren, Vivian, Jamie, Rosie og Cormac |
I 2. sæson af Wreck tager de til en festival i Slovenien for at stoppe selskabet Velorums morderiske lege, for de bliver alligevel selv jagtet hjemme i England.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
Sidste
år begejstrede den engelske gyserserie Wreck, hvor bøssen Jamie Walsh spillet
af Oscar Kennedy tog arbejde ombord på cruiseskibet Sacramentum for at opklare
sin søsters død. Her fik han nye venner som den lesbiske Vivian Lim spillet af
Thaddea Graham og den høje flotte Cormac Kelly spillet af Peter Claffey der var
vild med den transkønnede kvinde Rosie spillet af Miya Ocega. Og så blev Jamie
kæreste med Olly Reyes spillet af Anthony Rickman.
Gik
man glip af første sæson er den nu tilgængelig på DRTV igen og her skal ikke
røbes så meget andet end at selskabet Velorum arrangerede morderiske lege
ombord på cruiseskibet. Nu er den populære serie så tilbage med seks nye afsnit
i 2. sæson, og begge sæsoner kan ses på DRTV frem til 31. januar 2026.
2.
sæson starter seks måneder efter 1. sæson sluttede, og de overlevende er nu
jaget vildt af mordere med andemasker, deriblandt den vist nok biseksuelle
officer fra skibet Beaker spillet af Warren James Dunning. Jamie Walsh og
Vivian Lim har forgæves forsøgt at afsløre Velorums makabre virksomhed, så da
gruppen af overlevende samles igen tænker de at de lige så godt kan tage til
Slovenien og forsøge at stoppe Velorums aktiviteter der. Og så er der lagt op
til gys, men der er også glimtvise humoristiske øjeblikke som da en af de
overlevende i 1. del af den nye sæson har brugt bestikkelsespenge på plastiske
operationer.
Seriens
skaber Ryan J. Brown fortalte i 2022 til Pink News: ”En stor ting for mig med
dette projekt var at have queer hovedpersoner hvor deres queerhed – hvem de er og
hvordan de voksede op – påvirker de valg de tager og hvad de gør, men historien
i sig selv har intet at gøre med den queer identitet. Der er ikke noget trauma.
Det ville jeg se fordi det synes jeg ikke man ser særlig tit. Jeg tror ikke vi
nogensinde ser det på engelsk tv.”
Men det gør man så nu i Wreck hvor folk bare er LGBT som var det den mest naturlige ting i verden og altså også på DRTV lige her: 1. og 2. sæson af Wreck på DRTV
Varm
op med teaser traileren på YouTube til den nye sæson lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar