Musik. Film. Tv-serier. Bøger. Tegneserier. Kunst. Der er mange måder at "eskapere"/flygte fra hverdagen og virkeligheden på. Her er der nyheder om og anmeldelser af underholdning som især er relevant for homoseksuelle mænd, bøsser, queers og gays.
Den homoseksuelle skuespiller
har titelrollen som Ripley i s/h-serien der er baseret på Patricia Highsmiths
bøger om svindleren Tom Ripley.
TV-SERIENYHED af Michael
Andersen
Den amerikanske forfatter
Patricia Highsmith blev født i 1921 og blev berømt da hendes roman Strangers On
A Train (Farligt Møde) blev filmatiseret af Alfred Hitchcock i 1951. Hun døde
som 74-årig i 1995 hvorefter en af hendes bøger blev filmatiseret for 2. gang,
The Talented Mr. Ripley i 1999 med Matt Damon i hovedrollen som svindleren Tom Ripley.
Den havde homo-romantiske undertoner i relationen mellem Ripley og Dickie
Greenleaf spillet af Jude Law, men filmen blev kritiseret for ”queerbaiting”
ved kun at antyde en LGBT-relation i stedet for åbenlyst at skildre en sådan.
Patricia Highsmith udtalte før
sin død, at hun ikke mente Ripley var bøsse, om end hendes bøger om ham også
bød på antydninger deraf. Derfor skal det blive interessant at se hvordan den
nye miniserie med titlen Ripley vil håndtere hovedpersonens seksualitet og hans
relation til den unge Dickie Greenleaf. Seriens handling er, at Ripley hyres af Dickie
Greenleafs far til at rejse til Italien for at bringe sønnen hjem og Dickies
kæreste bliver jaloux på Ripley og Dickies gryende venskab.
Den 47-årige homoseksuelle
skuespiller Andrew Scott har for nylig begejstret med sin præstation i filmen
All Of Us Strangers der affødte en Golden Globe-nominering. Han fortalte
Interview Magazine i 2021 om sin nye rolle som Ripley: ”Hvis Tom Ripley var på
en bøssebar, er jeg ikke sikker på han ville passe ind der. Jeg tror heller
ikke han er en heteroseksuel karakter. Jeg tror han er en queer karakter på den
måde at han er meget anderledes.”
Ripley får premiere på Netflix
torsdag den 4. april. Varm op med traileren på YouTube lige her:
Pet Shop Boys har også en ny musikvideo
ude om bisex-fyr, Scott Hoying har lavet en fed dansevideo, Gregory Dillon
oplever det vilde, kinky Brooklyn og Bronze Avery viser pakken på stranden. Der
er også en flot video fra lesbiske Gia Ford.
MUSIKNYHEDER af Michael
Andersen
Queer hitparade præsenterer
hver måned de bedste musikvideoer fra de efterhånden mange LGBTQ-kunstnere der
stormer frem så interesserede altid kan føle sig ajour med de queer stemmer i
musikkens verden. Her er syv spændende videoer der er udkommet på YouTube i den
forgangne måneds tid – lige til at nyde over en kop eftermiddagskaffe eller
aftente.
Gregory Dillon
35-årige engelske CALUM
SCOTT har fortalt til Pride at han gerne vil have børn og har snakket med
den 29-årige homoseksuelle vippeudspringer Tom Daley for at høre nærmere om processen.
Nu lader det dog til, at Calum Scott kommer til at barsle med sit 3. musikalbum
før en mini-Calum da første single Lighthouse fra det kommende album er
ude nu. Sangen er i den vanlige kærlighedsballadestil man kender fra Calum Scott
og han fortalte da også til Pride at hans 3. album også vil berøre LGBTQ+ emner
og -historier fordi: ”Jeg vil bruge mine erfaringer, min kærlighed og min
lidenskab til at prøve at bringe lidt lys til verden. Hvis min musik kan hjælpe
nogen med at føle sig set, så er det alt for mig.” Om det lykkes for ham, kan afprøves
med videoen til Lighthouse på YouTube lige her:
Det er efterhånden 40-år siden
nu 69-årige Neil Tennant og 64-årige Chris Lowe udgav debut-singlen West End
Girls under navnet PET SHOP BOYS, og nu har duoen deres 15. studiealbum
Nonetheless på vej. Første single fra det kommende album hedder Loneliness
og er produceret af James Ford der også producerede albummet Memento Mori for
Depeche Mode sidste år. Musikvideoen om en ung mand der går i seng med både
kvinder og mænd er instrueret af modefotografen Alasdair McLellan. Lyt og se
med på YouTube lige her:
Den 32-årige amerikanske SCOTT
HOYING fra a cappella-gruppen Pentatonix giftede sig med sin kæreste siden
2017 Mark Manio sidste år samtidig med lanceringen af sin solokarriere. Det
resulterede i nogle homo-romantiske musikvideoer med de to herrer, som Four og
Extraordinary fra EP’en Parallel. Nu er Scott Hoying så aktuel i en helt anden
boldgade med det fede dansetrack Flaunt It. Og danses gør der så det er
en alt for kort nydelse i hans video til sangen på YouTube lige her:
I videoen til sin nye single Redline,
er 30-årige amerikanske GREGORY DILLON taget fra sin ellers vanlige forstad
i Connecticut i sine tidligere musikvideoer til New York. Sangen er også lidt
mere hårdtslående end vanligt, og Gregory Dillon beskriver den selv som en blanding
af Billy Idol og Charlie XCX. Videoen, der er indspillet i Brooklyn, er også
lidt mere hårdkogt med en maskeret mand i bar overkrop der binder den ”up &
coming” kunstner efter at hans musik er blevet eksponeret i flere tv-serier. Tag
med til Redline på YouTube lige her:
Engelske GIA FORD er
midt i 20’erne og arbejder på sit første album der udkommer til sommer. Hun single-debuterede
dog i 2019 og har udgivet EP’erne Poster Boy og Murder In The Dark, men den
lesbiske sangerinde har siden fjernet sine gamle udgivelser fra YouTube og
iTunes og kalder sit kommende album et debutalbum. Den 3. single derfra hedder Poolside
og handler ikke om hende selv. I et nyligt interview med Rolling Stone UK fortalte
hun nemlig at hun syntes det var kedeligt at skrive om sig selv, så hendes
sange handler om andre personer. Hør selv i den flotte video på YouTube lige
her:
Den amerikanske sanger og skuespiller
BEN PLATT har nydt stor succes med de to albums Sing To Me Instead fra
2019 og Reverie fra 2021 plus koncertoptagelsen Live From Radio City Music Hall
fra 2020 på Netflix. Nu har han rundet 30 år og har sit 3. album på vej,
Honeymind der udkommer den 31. maj. Første single Andrew handler om at
blive tiltrukket af en uopnåelig heterofyr – nej, det kan jo ikke ende godt. I
musikvideoen udspiller handlingen i den smukke ballade sig mellem teenagedrenge
på en skole. Se og hør med på YouTube lige her:
Amerikanske BRONZE AVERY
udgav fem singler sidste år og er nu aktuel med sin anden single i år. Hvor
mange af dem der kommer med på hans nu annoncerede projekt med titlen Heatwave kan
kun tiden vise, men det gør i hvert fald den nye single Spring Break hvori
han længes efter at tage på stranden. Derfor er det da også oplagt at han i videoen
på YouTube selvfølgelig er taget på standen, hvor han viser pakken. Vær med på
en kigger lige her:
Mary & George byder på
Julianne Moore og Nicholas Galitzine som mor og søn der indynder sig hos den
homoseksuelle Kong James VI af Skotland og I af England.
TV-SERIENYHED af Michael
Andersen
Skyshowtimes nye serie Mary
& George er på 7 afsnit og foregår omkring år 1600. Den er skrevet af DC
Moore og er baseret på bogen The King’s Assassin af Benjamin Woolley om den
uhyrlige sande historie om Mary Villiers der formede sin smukke og karismatiske
søn Georges vej til at blive King James’ almægtige elsker. Sådan rejste mor og
søn sig fra ydmyge kår til at blive de mest velhavende og indflydelsesrige
spillere det engelske hof nogensinde havde set ved at blive kongens mest
betroede rådgivere. Og med Englands plads i verden under trussel fra en spansk
invasion og uromagere der indtager gaderne for at fordømme kongen, kunne
indsatserne ikke have været højere.
Men som Georges magt tiltager,
bliver hans forhold til sin mor sat på prøve. Han må bevise at han er mere end
bare et kønt ansigt. Han må efterlade sit mærke på historien – lige meget konsekvenserne.
Mary & George er altså et
dristigt historisk psykodrama om en forræderisk mor og søn der smedede rænker,
forførte og dræbte for at erobre det engelske hof og kongens seng. Moder Mary
spilles af den 63-årige amerikanske filmstjerne Julianne Moore og hendes søn
George af den 29-årige engelske Nicholas Galitzine som sidste år gjorde sig
bemærket som prins i den homo-romantiske tv-film Red, White & Royal Blue på
Amazon Prime. 51-årige danske Trine Dyrholm medvirker også i Mary & George.
Her kan man på YouTube se teasertraileren
til Mary & George der lokker med godt med homo-erotisk indhold i form af
klip af kongens deltagelse i hvad der ligner et bøsseorgie, George i seng med
kongen og George i seng med en anden mand. Mary & George får premiere på
Skyshowtime fredag den 8. marts.
Og så afslører popstjernen
også at have en fodfetich i et nyt interview, hvor han også kort kommenterer
nevøens sexanklager mod sig.
KENDISNYHED af Michael
Andersen
52-årige Ricky Martin er for
tiden på turné i Nordamerika sammen med bl.a. Enrique Iglesias og i et nyt
interview med GQ fortæller Ricky Martin hvordan han havde tænkt sig at stikke
af med en mand dengang han i 1999 toppede hitlisterne verden over og var i
skabet. Selv hans venner fortalte ham at hans karriere ville slutte hvis han
sprang ud. ”Jeg var tidens mand med min Livin’ La Vida Loca og rystende hofter.
Det forventedes at jeg var noget. Jeg var bange. Vi var 20. Jeg sagde til ham
at jeg ville droppe det hele. ’Lad os flytte til Europa og bare være. Jeg er
ligeglad med det hele.’ Han sagde: ’din vej er tydelig. Jeg ser din fremtid. Jeg elsker dig, men det kan vi ikke.’”
“Det er en rutsjebanetur til
toppen. Det er let at tro at man er Gud,” siger Ricky Martin nu i retrospektiv.
Han flygtede fra berømmelsen med ture til Indien hvor han dårligt blev genkendt
og backpackede med tog. Men mediernes opmærksomhed var vedholdende. I et
interview i 2000 blev han direkte spurgt om han var bøsse. Det svarede han ikke
på. ”Jeg følte mig krænket,” siger han nu. ”Det fik alle journalister til at
spørge ’er du bøsse?’ Jeg var sådan, ’det vil jeg ikke snakke om. Jeg vil ikke
have at folk skal vide det.’ Jeg ved ikke om det var indadvendt homofobi, men
det var ikke det rette øjeblik.”
Ti år senere sprang latinopopstjernen
ud som bøsse i et brev delt på hans hjemmeside. Nu har han fire surrogat-børn –
et par tvillinger han fik i 2008 da han var single og en datter og en søn født
i 2018 og 2019 da han var gift med kunstneren Jwan Yosef. De to mænd er nu skilt
efter seks års ægteskab og Ricky Martin nyder nu at være single og møder fyre
til fester. Apps som Tinder og Grindr holder han sig fra. Og så afslører han ellers:
”Jeg elsker fødder. Jeg har en ting med fødder. Jeg elsker fodmassager og jeg
ville kysse dine fødder som besat i timevis. Men vi har alle en ting. Nogen har
en fetich for armhuler.”
Angående hans nevøs anklager
om seksuelt misbrug for et par siden, så siger han nu bare: ”Det var det værste
– den mest smertefulde ting jeg nogen sinde har oplevet. Tak Gud for at det var grundløst.”
Se og hør videoen dertil her,
hvor der også er nyt fra nu franske Mika, Bronze Avery som stripper og frække
Jordy der scorer en fyr på dansegulvet og tager ham med hjem i seng. Der er
også fede videoer fra norske Girl In Red, skønhedsdronningen Zolita og
Madonna-inspirerede Gia Woods.
MUSIKNYHEDER af Michael
Andersen
Queer hitparade præsenterer
hver måned de bedste musikvideoer fra de efterhånden mange LGBTQ-kunstnere der
stormer frem så interesserede altid kan føle sig ajour med de queer stemmer i musikkens
verden. Her er syv spændende videoer der er udkommet på YouTube i den forgangne
måneds tid – lige til at nyde over en kop eftermiddagskaffe eller aftente.
Jordy
1. Den
33-årige OLLY ALEXANDER, også kendt som YEARS AND YEARS, udgav
for to år siden albummet Night Call, og nu er han på banen igen – særligt udvalgt
af BBC til at repræsentere Storbritannien ved årets Eurovision-sangdyst der
afholdes i Malmø, Sverige den 11. maj. Hans sang hedder Dizzy og er en
fin popsang inspireret af en masse musik fra 80'erne, som Erasure, Adamski og Pet Shop Boys. Den er allerede strøget til toppen af de engelske hitlister og skal nok klare sig fint til Eurovision, men ligefrem en vinder? Vurder selv på YouTube
lige her:
2. Det
er over et år siden 25-årige norske GIRL IN RED udgav en single, men nu er hun på
banen igen. Hun har varslet et nyt album med titlen I’m Doing It Again Baby som
udkommer den 12. april. Første single derfra er sangen Too Much om ikke
at blive accepteret for den man er i et forhold. Sangteksten er Girl In Red der
siger fra overfor kæresten, og videoen er et stort udstyrsstykke med en masse
mandlige dansere. Nyd den på YouTube lige her:
3. 40-årige MIKA er
født i Libanon, men flyttede med sin familie til Paris som 1-årig og siden til
London som 9-årig. Han blev berømt med albummet Live In Cartoon Motion fra
2007, men siden han sprang ud som bøsse i 2012, har hans popularitet været
aftagende – undtagen i Syd-Europa. Der er han stadig en stor stjerne. Det tog
han konsekvensen af i decembers ved at udgive albummet Que ta tête fleurisse
toujours der som titlen antyder er på fransk. En af sangene hed Jane Birkin
efter en engelsk sangerinde der lige som ham selv gjorde karriere i Frankrig,
men i 70’erne. Nu har Mika lavet en video til Jane Birkin med engelske
undertekster. Se den på Youtube lige her:
4. 29-årige
amerikanske ZOLITA udgiver ikke bare gode, rockede sange, men er også
historiefortæller med sine flotte homo-romantiske videoer til sine singler. Ofte
udspiller hendes historier sig over flere musikvideoer, men de kan samtidigt
sagtens stå alene. Hendes nye single Bloodstream er hendes første siden
den et år gamle EP Falling Out/Falling In, og i videoen er hun klar med en
spritny lesbisk romance mellem to deltagere i en skønhedskonkurrence hvor hun
selvfølgelig selv spiller den ene. Læn dig tilbage og lad dig underholde af omgivelsernes
reaktion på romancen i videoen på YouTube lige her:
5. Amerikanske
JORDY er sidst i tyverne og brød igennem med den selv-udgivne single
Just Friends i 2018. Han landede en pladekontrakt og udgav albummet Mind Games
i 2021 og efterfølgeren Boy sidste år, men de solgte ikke nok til at
tilfredsstille pladeselskabet som derfor har droppet ham. Det har dog ikke
stoppet Jordy. Nu selv-udgiver han bare igen, senest singlen Second Minute
Hour, og det er der mange der er glade for – især efter at have set den
meget sexede video til dansenummeret på YouTube lige her:
6. Den
27-årige Los Angeles-baserede popsanger GIA WOODS udgav EP’en Your
Engine med syv sange for fire måneder siden og nu har hun lavet en video til
titelsangen. Det er en ”dykes on bikes”-inspireret sang, og Gia Woods giver den
som ”hot chick” man ville elske at have på bagsædet. Lidt kontrovers er der
også med sexede backup-dansere med tørklæder a la muslimske kvinder, da Gia
Woods forældre kommer fra Iran. Gia Woods har dog klart omfavnet vestlige
værdier og hendes forbillede er tydeligt Madonna og hun har ligesom idolet fået
lyst hår. Tjek hendes sexede image ud på YouTube lige her:
7. BRONZE AVERY er
baseret i Orlando, Florida, USA og har udgivet adskillige singler siden han
debuterede i 2015. Dengang brugte han sit rigtige navn, Gabriel Brown, men med
kunstnernavnet Bronze Avery har han opnået større succes. Hans nye single Dangerous
handler om at konkludere at kæresten er farlig og i videoen slipper han
tøjlerne og smider tøjet mens kameraet kæler for hans krop. Vær med på en
kigger på YouTube lige her: