I Dicks: The Musical spiller de to komediestjerner forældre til et par tvillinger der håber at føre dem sammen igen, men Nathan Lane er jo bøsse, så hvad skal det ikke ende med?
FILMNYHED af Michael Andersen
Dicks: The Musical er skabt af
Aaron Jackson og Josh Sharp der selv spiller hovedrollerne som de to
forretningsmænd Craig og Trevor. Deres chef spilles af rap-stjernen Megan Thee
Stallion. Da de to unge mænd opdager de er enæggede tvillinger, slår de sig
sammen for at føre deres mor og far sammen i håb om at gendanne deres splittede
familie. Det bliver dog ikke så nemt, da deres far er bøsse. Han spilles af 68-årige
Nathan Lane fra film som The Birdcage og The Producers. Moderen spilles af
65-årige Megan Mullally, som mest er kendt for sin rolle som Karen i
komedieserien Will & Grace.
Dicks: The Musical er instrueret
af Larry Charles, der tidligere har lavet komedier som Borat og Diktatoren med Sacha
Baron Cohen. Dicks: The Musical havde verdenspremiere på Toronto International
Film Festival 2023 og vandt den prestigefyldte ”People’s Choice Midnight
Madness Award.” Den sjove film nåede dog ikke til de danske biografer, men nu
kan danskere endelig også komme til at more sig over den. Man kan nemlig leje eller købe
den fra Viaplay og Blockbuster. Blockbuster er en tier billigere, så her er der link til der:
UPDATE 27/3 2024: Dicks: The Musical kan nu ses på Netflix.
Varm op til morskaben med
traileren til komedien på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar