Gregory Dillon |
Lil Nas X har Jesus-komplekser og Wrabel generobrer sin sang givet til P!nk. Bright Light Bright Light er lidt sexy-fræk og L Devine fester for ikke at tude. Iman er også fyldt med farverige indslag mens Chaz Cardigan er kommet videre fra det hele.
MUSIKNYHEDER af Michael Andersen
Queer hitparade præsenterer
hver måned de bedste musikvideoer fra de efterhånden mange LGBTQ-kunstnere der
stormer frem så interesserede altid kan føle sig ajour med de queer stemmer i
musikkens verden. Her er syv spændende videoer der er udkommet på YouTube i den
forgangne måneds tid – lige til at nyde over en kop eftermiddagskaffe eller
aftente.
Chaz Cardigan |
1. 24-årige amerikanske LIL NAS X har selv skrevet og instrueret videoen til sin nye single J Christ. ”Lol, jeg er virkelig ved at havde alle tiders største comeback,” skrev han på X. Senere skrev han ”min nye single er dedikeret til manden der havde det største comeback nogensinde,” og coveret til singlen viser ham da også blive korsfæstet lige som Jesus. ”Jeg elsker den konstante cyklus verden har med mig,” sagde han. ”Da jeg begyndte at lave musik, sagde I alle til mig jeg bare var endnu en twitter rapper. Så lavede jeg alletiders største sang. I kaldte mig alle et ’one hit wonder.’ Så udgav jeg årets mest streamede album (Montero) med tre top 5 hits. Nu siger I mit nye shit ikke vil ende som noget. På et eller tidspunkt må I indse at jeg er Guds yndling.” Vurder selv om det kan være rigtigt med videoen til J Christ på YouTube lige her:
2. Da P!nk for cirka et år siden udgav albummet Trustfall indeholdt det den gribende ballade Lost Cause. Den var skrevet af nu 35-årige amerikanske WRABEL som var opvarmning for hende på sin 2019-turné. Wrabel udgav i november 2023 selv albummet Based On A True Story der samlede hans to EP’er Chapter Of Me og Chapter Of You og tilføjede et par nye sange såvel som bød på hans egen udgave af Lost Cause. Nu har han lavet en klaver-performance video til Lost Cause som kan nydes på YouTube lige her:
3. 26-årige engelske L DEVINE har tidligere udgivet EPer, og nu arbejder hun på sit første egentlige album, Digital Heartifacts. Hendes seneste singleudspil derfra, If I Don’t Laugh I’ll Cry skrev hun under et af sit livs lavpunkter. ”If I Don’t Laugh I’ll Cry er om det søde punkt mellem at have et nervøst sammenbrud og total frigørelse,” udtalte hun. ”Det er en ren indsigt i min personlighed. Jeg håndterer som regel mine kampe og usikkerheder ved at finde humor i dem.” I videoen kaster L Devine sig ud i en vild nat sammen med veninderne for at glemme sine sorger. Fest med på YouTube lige her:
4. 41-årige walisiske BRIGHT LIGHT BRIGHT LIGHT er baseret i New York og har tidligere været opvarmning for Elton John. ”Elton og jeg plejede at shoppe plader sammen under turnéen,” afslørede Bright Light Bright Light til Attitude. ”Jeg købte George Michaels Faith til ham i Hamburg og han købte mig Phil Spectors julealbum da han vidste jeg ikke havde det.” Nu er Bright Light Bright Light aktuel med singlen You Want My… - en sang om at føle sig magtfuld og frigjort. Den er fra hans kommende 5. album Enjoy Youth som forventes at udkomme den 17. maj. Den ret gay video til You Want My… er inspireret af 80’er-musikvideoer som Princes I Wish U Heaven. Se selv på YouTube lige her:
5. 30-årige amerikanske GREGORY DILLON bor i staten Connecticut og har fortalt om sin seneste single Drive til Wonderland Magazine: ”Dette er en samling af min nats bedste værste beslutninger instrueret af Daniel Luis. Jeg bor i Intetsteds-forstad, så jeg havde brug for at lave noget til at adskille det med og jeg føler mig ærligt så fucking dyster og fri af det. Dette er for alle de rebelske queers og hensynsløse piger der har ubetalte fartbøder, tømt deres bankkonto og længes efter byen lige uden for rækkevidde. Jeg plejede at tro at jeg havde brug for at være i byen hvor tingene sker, men ved at producere dette projekt beviser jeg for mig selv at jeg er hvor tingene sker – altid.” Check selv efter med musikvideoen på YouTube lige her:
6. 29-årige amerikanske CHAZ CARDIGAN laver musik i den alternative rock-stil. Han debuterede med albummet I i 2017 og har siden udgivet et par EP’er og en del singler. Nu har han varslet et nyt album A Year In Glassland med udgivelse fredag den 2. februar. Mon ikke det vil indeholde nogle af hans fem singler fra det forgangne år hvoraf Rashomon klarede sig med i Queer Hitparade? Og da i hvert fald nok hans fængende nye single Used To Care som kan høres og ses på YouTube lige her:
7. 37-årige amerikanske IMAN
JORDAN som brugte kunstnernavnet Mateo før han sprang ud som bøsse, har nu lavet
sin egen hjemmeside lige her: ListentoIman. Der kan
man høre en playliste med hans musik der selvfølgelig starter med hans nye
single Odyssey, og der er også links til hans YouTube-videoer, inkl. den fede
Visual EP fra 2019 og sidste års Prophet$. Og på YouTube kan man nu også finde
en video til Odyssey fyldt med skæve/sjove visuelle idéer lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar